Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Nora Roberts - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Årene går og digtene bliver ved med at komme og jager hende rundt som en ond skygge. Og selvom hun prøver på at lade være med at blive påvirket af dem og personen bag, så kan hun alligevel ikke lade være med at føle at der er noget farligt på vej. Og den privatdetektiv som hendes mor ender med at sætte på sagen bekræfter dem i deres største frygt. Fortiden lader til at være kommet for at gøre opgaven færdig. Og hun er ikke den eneste på listen over mål for denne galskab.
Men Adrian nægter at sætte sit liv på pause. Slet ikke nu hvor hendes brand vokser og vokser og hun har fundet en fantastisk mand. En gammel forelskelse som endelig har fået lov til at vokse sig stor. Hun er lykkelig. Men lykken kan vise sig at blive kort. Lykken har gjort hende uforsigtig og fjenden står pludselig i døren. Endnu engang. Kan hun overleve endnu et voldsomt overfald? Eller vil fortiden endelig få sin hævn?
Jeg ville så gerne elske denne bog, men den levede desværre ikke helt op til min forventning og min erfaring med Nora Roberts' andre bøger - som er fantastiske. Springene i tiden i starten af bogen virkede forhastede og så synes jeg personligt at der var alt for meget yoga- og fitness-snak og detaljer igennem hele bogen. Havde der været mindre af det og mere fyld på kemien imellem Adrian og Raylan havde den været så meget mere fængende. For mig i hvert fald. Og åbenbart også for andre ifølge anmeldelserne rundt omkring. Hvilket er en skam. Men det er måske meget naturligt at ikke alle hendes bøger kan falde i alles smag. Og denne var lidt en meh for mig. Men jeg glæder mig dog alligevel til at læse mere fra hendes side af.
★★★✩✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)