Anmeldelse af "Natten, søvnen, døden, stjernerne" af Joyce Carol Oates

Reklame for forlaget HarperCollins og forfatter Joyce Carol Oates - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg har haft bogen "Natten, søvnen, døden, stjernerne" af Joyce Carol Oates stående i bogreolen alt for længe nu, så jeg tænkte at det var på tide at få den læst og anmeldt. Undskyld til forlaget HarperCollins fordi det har taget så lang tid. :P Men denne bog har bare været så intimiderende! Og noget af en mobbedreng. Men den har fået virkelig gode anmeldelser, så det skulle nok blive en god læseoplevelse, ikke?

Lad og finde ud af det. Her kommer min anmeldelse.

Whitey McClaren er en respekteret mand i den by han bor i og som han tidligere har været borgmester i. Derfor bliver mange ramt af dyb sorg da han en dag er vidne til et overfald som han prøver at stoppe og selv bliver offer for. Et overfald begået af politiet. De var igang med at mishandle en mørk mand brutalt. De voldsomme angreb som vendes mod Whitey resulterer i at han får en hjerneblødning og må tilbringe den korte tid han har tilbage af sit liv på hospitalet. Omgivet af sin familie - konen, Jessalyn, og deres fem børn. En familie som udfra ser perfekt og lykkelig ud, men som langt fra er det. Og da Whitey en dag dør vælter korthuset helt for denne familie.

Jessalyn har aldrig før oplevet så stor smerte, så dyb sorg, og hun mister lysten til alt der før gav livet glæde. Børnene er bekymret og vil gerne være der for hende, men hun vil helst være alene.

Den ældste søn mistænker af farens "uheld" som politiet kaldte det ikke er gået som de beskrev. Bilen er ikke smadret efter det såkaldte uheld. Farens skader kan derfor ikke stamme fra det. Og da de to betjentes forklaring ændrer sig igen og igen ved han at der er noget galt. Og han kan bevise det da et vidne træder frem og kontakter ham. Det andet offer vil gerne hjælpe. Men det er ikke så nemt at få dømt to politibetjente.

Familiens dynamik forværres. Skænderier vokser, frustrationerne kommer frem, beskyldningerne flyver om ørerne på dem og deres individuelle privatliv bliver påvirket af det. Deres fars død har fået dem til at tage deres eget liv op til revudering og det bliver ikke kønt. Men den der ændrer sig mest er Jessalyn. Og det er ikke alle børnene der er klar til det. Som vil acceptere det. Men burde hun ikke have lov til at komme videre? Burde hun ikke om nogen få lov til at sprede sine vinger efter så meget mørke og depression?

Dette er en virkelig hjerteskærende historie om en familie der bliver ramt af en tragedie der flår og vrider i båndende mellem familiemedlemmerne. Om hvordan de hver især reagerer på det store tab og den dybe sorg. Nogen voldsommere end andre. Vi får indblik i hvordan en families kamp for retfærdighed overfor politivold og magtkampe udfolder sig. Om racehad, brutalitet og uretfærdighed.

Okay.. jeg forstår godt hvorfor denne historie har fået så gode anmeldelser. Det er et alvorligt og vigtigt emne, men det er også tungt. I hvert fald for mig. Og måden forfatteren skriver på er utrolig detaljeret men måske også ret langtrukkent. I hvert fald til min smag. Jeg havde svært ved at komme igennem den og måtte den sidste halvdel af bogen nøjes med at skimte mig igennem siderne. Hvilket er en skam. Men jeg har ikke misset noget. For meget af teksten er - efter min mening - alt for meget unødvendig fyld. Tekst der ikke er vigtig for historien. Det kunne i hvert fald være blevet kogt ind til meget mindre og stadig give os den information vi skulle bruge for at lære personerne at kende.

Som I nok kan fornemme, så var denne bog ikke lige min kop te. Men jeg gav den et forsøg. Og som sagt så er der rigtig mange gode anmeldelser, så mange elsker den. Hvilket er fantastisk. Jeg tror bare ikke at forfatterens skrivestil passer til mig. Men måske passer den til jer? Hvis I har mod på det, så giv den et forsøg.

Min Goodreads rating:
★★✩✩✩