
Men nu til det som dagens indlæg handler om. Nemlig anmeldelsen af den anden bog i serien - "Enchantra". Læs eventuelt også min anmeldelse af den første bog, "Phantasma", her.

Hun bliver afvist i døren af en flot men virkelig øretæveindbydende mand, men selvom hun får smækket døren i hovedet er Genevieve opsat på at komme i tale med den mystiske mand, Barrington. En lukket dør kan ikke stoppe hende. Og det bliver den første fejltagelse hun laver i Enchantra. Hun er brudt direkte ind i en farlig årlig jagt hvor kun vinderen overlever, resten ender i helvede og ingen kan forlade grunden under den uge lange djævelske jagt. En jagt som er skabt for at straffe Silver familien. En jagt som de skal deltage i hvert år. Og nu skal Genevieve som er den eneste dødelige i jagten kæmpe for sit liv. Men der er kun én måde for hende at overleve på. Og det er ved at slå sig sammen med Rowin Silver.
Genevieve tvinges ind i et ægteskab som skal sikre hende en plads i jagten. Og hver aften skal de lege en grotesk form for gemmeleg i Enchantra. Had, bedrag og grådighed gør jagten farlig og hun må beslutte sig for om hun tør stole på at Rowin vil gøre alt for at holde hende i live, eller om hans eget mål vejer tungest. Genevieve er fanget i flere farlige og hjerteskærrende dilemmaer. Og hun er i fare for at få knust sit hjerte for anden gang. Kan hun hjælpe familien som er fanget i denne grufulde forbandelse? Kan hun komme levende derfra?

Endnu en gang wow! Jeg elskede "Enchantra" lige så meget som "Phantasma" og nu må den tredje bog altså godt snart udkomme! I NEED IT NOW! Igen er humoren og spændingen right up my alley og jeg elskede kemien imellem Genevieve og Rowin. Men shit hvor blev mit hjerte igen tygget godt og grundigt i stykker. Og den røde tråd fra den første bog fortsatte i denne. Og nogle af de små cliffhangers vi fik i denne har gjort mig endnu mere spændt på den næste bog!
Jeg kan VARMT anbefale jer at læse denne serie! Og I kan tro at jeg vil vente utålmodigt på den tredje bog i serien. For ohhhhh my hvor jeg dog håber at vi får svar på mange af de gåder og kommende farer der er på vej! ;)
★★★★★


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)