Reklame for forlaget Fioranello og forfatter Sable Sorensen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Tredje bog, "Ruinbound" udkommer på engelsk til sommer næste år, og forhåbentlig ret hurtigt efter på dansk - nok også i to dele. :)
Men... kunne "Direbound" så leve op til den store hype i mine øjne? Tja.. jeg har nu fået læst bogen (begge dele) og har fået skrevet en anmeldelse. Så lad os finde ud af det. Min anmeldelse af "Direbound" kommer her. Enjoy!

Meryn har ingen planer om at blive bundet til en kæmpeulv. Hun skal bare nå op til toppen af bjeget de skal bestige i live, og så vil hun trække sig tilbage og blive almindelig soldat. Turen op er livsfarlig og alle kæmper for at komme først. Og alle kneb gælder. Også mord. Og på toppen venter de farlige kæmpeulve som også vil være en fare for dem. Meryns plan står fast. Nå på i live og undgå ulvene. Men Meryns planer bliver ikke som hun havde forventet. En ulv har udset sig hende og hun kan ikke slippe væk. Ikke hvis hun gerne vil komme ned igen i live. Anassa - en stædig og klog hunulv, som aldrig før har vist interesse for at knytte bånd til en rytter. Indtil Meryn dukkede op. Hvorfor? Meryn var jo ikke interesseret! Meryns modstand og ulvens stædighed er tæt på at tage livet af dem begge. Meryn må kæmpe mere end alle andre, og selv ikke da er det sikkert at det vil gå godt.

Men Meryn møder mere modstand end forventet. Alt for mange overraskelser, alt for meget had, alt for mange hemmeligheder, alt for mange tab og hårde kampe. Og Meryn er bange for at hun er ved at blive sindsyg. Som sin mor. Hvem kan hun stole på? Er hendes sind ved at rive hende i stykker? Kan hendes nærmeste hjælpe hende? Kan hun knytte båndet til sin ulv og have en ægte allierede? Eller har hun allerede fået rodet sig ud i for mange problemer til at nogen kan og vil hjælpe? Og hvad vil der ske når alt det hun troede hun kunne stole på viser sig at være løgn? Når en stor hemmelighed bliver afsløret og ændrer alt for alle? Meryn bliver nødt til at finde mod og styrke til at kæmpe videre. Også når det ser sortest ud. Måske vil hun indse hvem hun kan stole på og hvad hun må gøre for at ændre på de farer de står overfor.

Jeg er helt vildt spændt på at læse videre - for det håber jeg virkelig at jeg får lov til. Wow altså! Jeg elsker at vi endelig får endnu en serie med ulve, men samtidig også får noget vampyr og magi ind over. Forhåbentlig meget mere i "Furybound". Og jeg kan tydeligt se hvad der menes når det beskrives at serien er indspireret af "Hunger Games", "Fourth Wing" og "Powerless". Den beskivelse er spot-on!
Det er et dejligt miks af dem alle tre. Klasseforskelle (Rige og fattige i opdelte sektioner), farlige kampe og prøvelser, båndsknytning til et magisk væsen, magiske kræfter, en stærk kvindelig hovedrolle, den "gyldne kærlighedsinteresse" og "den mørke, farlige og forbudte 'fjende'" og masser af overraskelser, farer og hemmeligheder.
Jeg forstår totalt den hype som denne bog fik helt fra start af, og jeg glæder mig til at se om den næste bog bliver lige så neglebidende spændende og om der endelig sker noget imellem.... ehm... DEM! ;) Ingen afsløringer herfra... Læs selv serien for at finde ud af hvad jeg mener med den kommentar. For jeg kan SÅ meget anbefale jer at gå igang med den.
★★★★✩


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)