Et Uhyggeligt Telefonopkald


Dagen startede ellers nogenlunde og havde en god dag ude i Gislev, men.... da jeg så sidder på vej hjem i bussen, bliver jeg ringet op af Svendborg Sygehus. De ville have mig ned med det samme. Det kunne altså ikke lade sig gøre, da jeg først skulle hjem, derefter finde en bus til Svendborg, og så ville der have gået 2-3 timer, så fik i stedet en tid i morgen kl. 11.

Jeg kan virkelig ikke lide at de sådan ringer efter mig og giver udtryk for at det er ret akut. Jeg fik det så dårligt og angsten fik fat i mig. Havde der ikke siddet en og snakket med mig meget af vejen hjem, så var jeg knækket sammen. Da han så steg af ringede jeg straks til Cathrine for at høre om ikke hun kunne tage fri i morgen for at tage med mig. Ville hun heldigvis gerne.
Jeg er simpelthen så bange. Er bange for at de alligevel har fundet kræft og at de har fundet mange flere knuder i kroppen på mig. Har kunne holde humøret oppe da Cathrine mødtes med mig i Føtex og har siddet her indtil nu, men kan godt mærke at mine rysteture og tårerne presser på nu. Jeg får ikke sovet i nat. Men tror det er meget godt at jeg har aftenen for mig selv så jeg lige har mulighed for at puste lidt ud og slappe lidt af med noget serieafsnit.

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal reagere. Skal jo også derned på næste onsdag, så det virker bare ikke som et godt tegn at de ringer og kræver et tidligere møde på Reumatologisk afdeling, hvor jeg er tilknyttet en overlæge.

Jeg vil ikke have kræft. Jeg vil IKKE have kræft! JEG VIL IKKE HAVE KRÆFT!
JEG VIL IKKE HAVE KRÆFT!!!!!


),:


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar