Vil du ikke godt være min en dag?!

I forgårs skrev jeg et indlæg om min parfume-samling, og det fik mig til at tænke på hvilke dufte jeg egentlig gerne ville have i min samling, men ikke har råd til. Der er nogle stykker som jeg før har haft, som jeg virkelig savner og gerne vil have igen, og så er der nogle stykker som jeg før har prøvet hos veninder osv som jeg virkelig bare fald for og ville eje selv, men aldrig haft muligheden for. Jeg har faktisk 3 som jeg virkelig gerne vil have, og som ville blive en del af min top 3 hvis de var i min samling.

Den første er en som jeg har ville have i en del år efterhånden. Jeg har længe været nysgerrig efter at prøve den, og da jeg gik på VUC i Svendborg mødte jeg en kvinde, som jeg ret hurtigt blev veninder med og besøgte efter skole nogle gange. Hun havde en virkelig lækker parfume og jeg spurgte ind til hvad det var for en, og hun fortalte mig så at det var "Rush" af mærket Gucci. OMG den er bare fantastisk! Jeg har også duftet til deres 2'er, men den er ikke så meget mig, som denne er.
Har faktisk haft muligheden for at få den, men modtog den aldrig. Så jeg blev virkelig ked af det, for hold nu op hvor vil jeg dog gerne have den. :D

Den anden "Cool Water - Into The Ocean" af mærket Davidoff er en jeg lånte af en pige i byen for en del år siden. Kan ikke huske hende, men parfumen kan jeg huske. *Hehe* Stødte på hende på badeværelset et par gange og hver gang stod hun og tog lidt nyt på, og så måtte jeg altså lige igen og igen låne den. Tror hun synes jeg var lidt mærkelig, men kunne slet ikke komme mig over hvor god den var. :P Jeg endte også med at være ret populær hos fyrene den aften. Ved ikke om det var denne parfumes skyld, eller om jeg bare var specielt indbydende den aften, men hold da op en fed og sjov aften jeg havde.

Kunne faktisk ikke huske navnet på den, men kunne huske hvordan flasken så ud, og da jeg så sidder og kigger parfumer igennem, så VUPTI! Dér var den så! :D Hvad er sandsynligheden lige for det? Ja det sker altså ikke så tit for mig, så jeg blev faktisk ret glad for at se at den stadig er til at få fat i. Så heldig er jeg jo ikke med min favorit-parfume jeg har i min samling lige nu.

Den sidste er en som jeg har haft før. Mener faktisk jeg fik den i julegave eller fødselsdagsgave for en del år siden, og jeg husker duften som super skøn og frisk. Lige efter min smag. Det er "Laura" af mærket Laura Biagiotti jeg  her tænker på. Flasken er super fin og jeg elsker den slanke facon og den blå detalje i låget.

Den giver mig minder fra nogle gode tider i min barndom og jeg savner den virkelig. Jeg kan huske jeg også havde en creme i samme duft og jeg brugte den meget til når jeg skulle i byen.

Der er ikke ret meget i flasken, så den er i nogen's øjne ret dyr, men synes virkelig at duften er fantastisk, og det gør den - hvis I spørger mig - pengene værd. Så ja det kan godt være at man ikke får så meget, men synes altså den er det værd.


Det er de 3 parfumer som jeg virkelig gerne vil have kommer til at være en del af min samling en dag. :D


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

3 kommentarer:

  1. Hejsa..

    De er virkelig gode alle 3 og jeg har prøvet dem alle, dog ved at være lidt tid siden. Den der fra gucci findes også i en lyserød, den er også vildt godt..

    Pt er min yndlings Calvin Klein's - Forbidden Euphoria
    Kender du den??

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lyserøde er jeg så ikke så glad for. Den dufter godt, det er slet ikke det, men det er ikke min favorit. :D
      Ja den kender jeg godt. :)

      Slet
    2. Jeg kan også selv bedst li den røde..
      men godt nok længe siden at jeg har haft den faktisk. :D

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)