Sylvia Day - Crossfire Serien #1


Som mange af jer nok ved, så læser jeg meget fantasy bøger og også gerne kærlighed bøger og krimier, men på det seneste er jeg også blevet en smule bidt af disse erotiske bøger. De første jeg fik var ”Fifty Shades”, som jeg vandt i en konkurrence og derefter var jeg så heldig at få fingrene i ”Breathless”-serien samt to bøger med en samling af små noveller. Nu har jeg så fået fat i ”Crossfire” serien skrevet af Sylvia Day, som jeg har hørt en del snakke om, og de skulle efter sigende minde meget om ”Fifty Shades”. Men kan man lide dem, så vil man nok heller ikke blive skuffet over disse. :)

Jeg har endnu ikke læst Crossfire-bøgerne, men tænkte at jeg alligevel lige ville nævne dem hver for sig herinde, og fortælle hvad de hver og især handler om (hvad der står på bagsiden).

"Gideon Cross kom ind i mit liv lige så
pludseligt og uventet som et lyn i mørket."

Den første i trilogien hedder Blottet for dig og bagsiden fortæller følgende:
"Han var uimodståelig - smuk og intelligent. Jeg var tiltrukket af ham, som jeg aldrig før har været tiltrukket af noget eller nogen i hele mit liv. Jeg længtes efter hans nærvær og berøring, selvom jeg var klar over, at det ikke ville føre til noget godt. Jeg var ufuldkommen og ødelagt, og Gideon vidste det. Han havde sine egne dæmoner at slås med. Hans kærlighed forandrede mig, og jeg bad til, at vores fortid ikke ville skille os ad.

Eva begynder på sit nye job på et reklamebureau i New York. Bygningen, hvor reklamebureauet ligger, er ejet af Gideon Cross. Allerede da Eva og Gideon møder hinanden første gang, er kemien mellem dem overvældende. Men begge har de store følelsesmæssige ar, og et almindeligt, sundt kærlighedsforhold er fremmed for dem."
Spørger I mig, så bliver jeg da nysgerrig efter at læse en bog der kommer med sådan en teaser. :D Nogen der har læst den? Kommer jeg til at fortryde det?

Og lige en vigtig meddelelse til jer der gerne vil have fat i disse tre skønheder. Der er rabat på dem lige nu og I kan få dem til 99,00 kr stykket i stedet for 159,00. Rabatten slutter ved midnat i dag, så skynd jer! :D Find dem HER.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar