Ryg problemer og Hatere på TV

Der er efterhånden ved at danne sig et mønster i mine gode og dårlige dage. Har jeg haft en rigtig god dag, så sker det næsten altid at dagen efter går helt galt. Hvorfor er det lige at det skal være sådan? Og er der andre der kan nikke genkende til det? *Hehe* Det er sku da lige godt satans. :P

Men altså jeg startede dagen med slet ikke at kunne komme ud af sengen. Min ryg var totalt stiv og mit lænd gjorde sygt ondt. Jeg må have ligget forkert, for det plejer ikke at være så slemt. Ja min madras er sku heller ikke hvad den har været, og jeg burde have fået skiftet den ud for længe siden, men det koster jo desværre en del. Så jeg må leve med at ligge på nogle ret så trælse fjedre lidt endnu.
Men jeg forsøgte da at komme i bad, og det gik også meget fint når jeg holdt mig stille oprejst, men skulle jeg vende mig om eller bukke mig ned, så skulle jeg virkelig bide sammen. Og skulle jo også have vasket tøj i dag, så jeg har været rigtig slem ved ryggen. Men har her til aften kunne sidde lidt stille, da jeg jo så måtte aflyse mit møde nede i Huset. Lavede mig en kop te, tog nogle smertestillende og smed mig på langs. Faldt dog ret hurtigt i søvn da de smertestillende gjorde mig ret døsig. Men så lagde jeg da ikke mærke til smerterne imens. :)

Håber dog at jeg er oprejst i morgen igen, da jeg skal ned og handle og ud og træne senere på aftenen. Så jeg SKAL være klar! Derfor har jeg også valgt at sidde stille resten af aftenen. Skal videre med min bog - "Divergent" - og have lidt mere skøn te. Men inden skulle jeg lige se "NetHaderne" på TV3. Jeg er flere gange, da de søgte deltagere, blevet spurgt om ikke jeg skulle tilmelde mig, men jeg havde ikke lyst til at smide mere brænde ud til mine haters, så holdt mig fra det. For jeg ved at det kun ville blive værre, og jeg havde heller ikke lyst til at skulle rive op i det igen. Så ja det er ubehageligt at se, men det er også lidt befriende at se hvor langt ude de nethaters de finder frem til opfører sig. De har jo tydeligvis nogle problemer de ikke kan håndtere og så lader de det gå ud over andre mennesker for at få det bedre med dem selv. Virkelig sørgeligt. Men det viser jo bare at det er dem der er noget galt med og ikke deres ofre.

Men jeg vil lave mig endnu en kop te og læne mig tilbage og læse videre. Ha' en fortsat god aften alle sammen. Og undskyld den manglende aktivitet her på bloggen, men har ikke rigtig kunne bevæge mig rundt. Kryds fingre for at det går bedre i morgen. :D


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar