Tester - Hudpleje fra Colosé.dk

Jeg har været så heldig at blive udvalgt til at skulle teste en række hudprodukter fra Colosé. Jeg er jo ikke så ung længere, så alderstegnene har banket på i mange år og bliver kun flere og flere, og det synes jeg seriøst stadig er alt alt for tidligt. Derudover så har jeg stadig en hud som teenager når det kommer til urenheder og den trælse fedtede overflade, så det var to ting jeg gerne ville se om Colosé kunne hjælpe mig med. De har så sendt mig lidt forskellige produkter, som jeg så skal teste over en længere periode for at se om de kan hjælpe mig, og for den sags skyld også om det kan samarbejde med min psoriasis.

Jeg har fået tilsendt følgende:
● Vaskecreme, til fedtet, uren og normal hud
● "Mirakelcreme" til øjnene som genopbygger huden og reducerer sorte rande
● Urte Maske som fjerner bumser og renser huden i dybden
● Hele serien af frugtmælke

Noget jeg blev overrasket over da jeg duftede til dem, var at de har en meget velkendt duft. Jeg har da jeg var meget ung brugt nogle produkter fra et firma som vi var medlem af. Lidt samme princip som de der Tupperware-aftner, men hvor det bare var skønhedsprodukter og makeup. Jeg kan ikke huske hvad det hed, men det var også produkter lavet af 100% rene råvarer fra naturen, hvilket Colosé også er. Så det er nok derfor de dufter meget ens eller minder meget om hinanden. Jeg var virkelig glad for de produkter fra dengang, så jeg håber at jeg også falder lige så meget for disse. Time will tell.

Så nu skal jeg igang med at teste. Jeg ender med at skrive fire indlæg om disse produkter - inddelt efter hvad de er. Og jeg tester dem selvfølgelig sammen så jeg får det bedst mulige resultat ud af dem. Håber I vil følge med. Og alt efter hvad resultaterne bliver, så håber jeg at de vil vække nysgerrighed nok i jer til at I selv vil ende ud med at prøve dem. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar