Sandheden om hvorfor jeg stadig er single den dag i dag

Advarsel! Du er advaret nu om at dette er et meget langt og meget følelsesladet indlæg fra min side af, og jeg beder alle der læser om ikke at komme med hadfulde kommentarer, da det ikke er noget jeg har brug for i forbindelse med dette. Det var været utroligt hårdt at skrive og det er noget der har haft stor betydning for hvordan jeg har det den dag i dag.

Jeg har ikke sovet hele natten fordi jeg har tænkt meget på en artikel jeg så Lise Emilia delte i går. Jeg havde ikke læst den på daværende tidspunkt da overskriften fik trykket på nogle knapper hos mig. Jeg fik et voldsomt angstanfald og jeg rystede over hele kroppen. Jeg var derfor godt træt og kvæstet da jeg stod op i dag. Forsøgte at komme på andre tanker ved at gå igang med en stor gang rengøring, men her til aften sidder jeg her igen og tænker på den.

Valgte så at tage mig sammen og læse den, og hold da op hvor er jeg dog ked af at hun er en del af os der har været udsat for den slags ting. Og at det så ikke blev taget alvorligt nok. Det er nok en af de grunde til at jeg selv ikke turde stå frem dengang. Jeg sidder igen og ryster og tænker tilbage. Jeg har besluttet mig for at stå frem her på bloggen og fortælle om de episoder jeg selv har haft hvor jeg var udsat for voldtægt/overgreb/vold.

Første gang jeg skulle opleve noget så skrækkeligt som en voldtægt var en aften på vej hjem nede fra byen af. Jeg har ikke været mere end 15-16 år og havde været sammen med et par venner til et halbal. Jeg var på gåben og havde ret langt hjem. Da jeg kommer rundt i rundkørslen ser jeg en mand i hættetrøje komme gående imod mig i mørket. Tænker ikke videre over det, da der var ret mange unge mennesker ude der om aftenen. Da jeg går forbi denne mand siger han et eller andet til mig, som jeg har fortrængt. Jeg reagerer ikke men går bare videre. Jeg kan så høre at han vender om og begynder at følge efter mig og jeg kan mærke pulsen stige i takt med at jeg begynder at gå hurtigere.
Vi når til et stykke hvor gadelampen er gået ud og bliver pludselig grebet bagfra og smidt ind i en indkørsel til et hus. Der er mørkt i alle vinduer, så enten var der ingen hjemme eller også lå de og sov. Jeg bliver smidt på jorden og manden begynder at flå jakken af mig og trække mine bukser ned. Jeg forsøger at vride mig løs, men han er simpelthen for stærk. Da jeg begynder at skrige, dækker han min mund til med sin hånd og bruger så den anden til det han var igang med. Jeg forsøger alt fra at rive, bide og sparke men jeg bliver hurtigt træt og hulker. Jeg var i chok. Jeg gik totalt i sort og lukkede helt ned. Husker ikke hvad der ellers sker før jeg igen er oprejst og halvløbende på vej hjem. Jeg lister ind da jeg kommer hjem for ikke at vække min søster og forældre og tager et hurtigt bad inden jeg selv går i seng. Jeg fortæller ingen om det der er sket, da jeg var bange for at ingen ville tro mig.
Årene efter ser jeg denne mand flere gange i byen, men han giver ikke udtryk for at kunne huske mig. Det gør mig bange da det får mig til at tænke på at han nok har gjort det ved så mange at han ikke har styr på hvem han har begået overgreb på.

Jeg følte mig ulækker og totalt misbrugt. Jeg var bange for at være intim i en lang periode, men valgte til sidst ikke at lukke mig inde mere. Desværre var jeg ung og naiv og løb ind i mange fyre som enten udnyttede mig, var mig utro eller bare ville have sex. Jeg faldt som sagt for de forkerte og det fører mig videre til de to næste overgreb jeg var udsat for.

De var begge min kæreste på det tidspunkt da det skete, og det gjorde det bare det meget værre for mig. Jeg kan stadig ikke den dag i dag forstå hvad der får en kæreste til at lave overgreb på sin partner på den måde imod vedkommendes vilje.
Den første fandt jeg sammen med via nogle af mine forældres venner. Han var nemlig bror til en af dem. Vi var sammen i en lang periode, men det gik totalt i stykker en aften da vi skulle overnatte ude i deres forældres hus de havde til salg og som stod tomt. Vi var gået i seng og var faldet i søvn. Jeg vågner så ved at jeg hører han står op. Forsøger at falde i søvn igen, men hører så han kommer om på min side af sengen. Jeg har stadig øjnene lukkede men pludselig bliver der grebet om min nakke og jeg bliver tvunget til at tage ham i munden. Jeg går i totalt chok, da minderne fra den første voldtægt kommer frem i mig. Jeg klemmer munden sammen så han ikke kan gøre mere ved det og lader som om jeg stadig sover. Jeg var simpelthen så bange. Efter noget tid giver han op og ligger sig igen uden at sige noget.
Jeg får ikke sovet den nat overhovedet og næste morgen er jeg totalt knust. Han kan mærke der er noget galt, men jeg siger ikke noget til ham. Jeg ringer op til hans søster for at få hende til at hente mig og køre mig hjem, men hun forstår ikke hvorfor. Forsøger så at forklare hende hvad der er sket, men jeg bliver så beskyldt for at lyve, for sådan noget kunne han aldrig finde på at gøre. Jeg bider det i mig og holder ud indtil jeg kommer hjem. Jeg kan ikke huske hvem det er jeg går til, men jeg husker bare at jeg får at vide at jeg skal lade være med at lyve og at jeg har en alt for livlig fantasi. Det knuste mig totalt.
Troede så aldrig jeg skulle have noget med ham at gøre igen, men da han så forsøger at ligge an på min søster nogle år efter, så bliver jeg for alvor vred. Dette sker efter det tredje overgreb, som jeg vil fortælle om her.

Den anden boede jeg hos i en kort periode da jeg ikke kunne bo hjemme hos mine forældre pga. et voldsomt skænderi imellem min mor og jeg. Jeg boede dog kun over på den anden side af vejen, så var ikke så langt væk. Det var ikke den ideelle situation, men jeg havde ikke haft mulighed for at finde mig noget andet at bo i da det hele gik så stærkt. Jeg kom så i et forhold med denne fyr og bølgerne gik højt efter noget tid.

En aften kommer han hjem og er godt sur. Jeg turde ikke spørge ind til det, så jeg laver bare maden færdig og gør klar til at sætte det på bordet. Han tager så pludselig fat i mig og river mig ind på sengen. Jeg bliver ved med at sige nej, men det er som om han slet ikke hører mig. Jeg råber og sparker ud efter ham, men han er igen meget stærkere end jeg er, og det ender så med at han laver overgreb på mig. Jeg græd og græd og jeg tikkede og bad mine forældre om om ikke godt jeg måtte komme hjem igen - bare for en periode indtil jeg fandt mig en lejlighed. Det måtte jeg så til sidst. Jeg fortalte kun min søster om det, da jeg ikke turde sige det til mine forældre, da det var en af deres venner/bekendte, så jeg vidste at de bare ville sige at jeg sagde det for at stille ham i et dårligt lys nu hvor vi ikke var sammen mere. Så jeg holdt det for mig selv.

Disse tre episoder har ødelagt mit syn på mænd - håber ikke for altid, men det ligger desværre ret dybt i mig. Det er også en af grundene til at jeg ikke har kunne finde en fyr der har kunne behandle mig ordentligt. Disse ting og behandlinger af mig ligger så dybt, at jeg faktisk tror jeg er bange for at finde noget der rent faktisk er godt for mig. Efter nogle ret så katastrofale forhold efterfølgende så har jeg ikke kunne finde tro og mod nok til at tænke på at skulle være i et forhold igen. Jeg tør ikke. Jeg er bange for at jeg ikke kan finde en der kan tage mig for den jeg er i dag på det forholdsmæssige område. Sex er ødelagt for mig. Sex er ikke en rar og behagelig ting. Det er noget jeg frygter, men som jeg går med til, da det jo er noget en partner forventer. Så jeg forsøger gerne at undgå den slags, og det har ødelagt meget og har nok også været en af grundene til at nogle stykker har valgt at være utro og blive aggressive.

Så.... jeg er single fordi jeg ikke har lyst til at være i et voldeligt forhold hvor min kæreste er mig utro fordi jeg er bange for sex. Det er første gang jeg indrømmer dette og det er pisse svært at få skrevet ned sort på hvidt. Jeg nyder at være single fordi jeg så ikke føler mig tvunget til noget jeg er så pisse hamrende bange for. Jeg ville ønske det var anderledes, men.... det er sandheden.

8 kommentarer:

  1. Jeg ville ønske jeg kunne give dig i kram. Din historie giver mig en knude i maven. Tænk at du har gået med alt det selv. Jeg føler mig heldig, at have haft nogle forstående mennesker omkring mig, der troede på mig og som gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe. Det piner mig at ikke alle har det, det piner mig at du har måtte opleve så forfærdelige overgreb så mange gange. Det er på ingen måde fair og jeg forstår godt, at det har sat sig så dybt i dag. Jeg håber det at få det ud, kan hjælpe dig til at hele. At du på sigt får et bedre forhold til mænd og til sex for den sags skyld. Du skal vide, at de grimme oplevelser du har haft, kun giver mig endnu mere motivation til at slå i bordet og kæmpe for bedre forhold for ofre for seksuelle overgreb! Tak fordi du delte det, selvom det er svært for dig og selvom det var hårdt at læse! Det er så vigtigt med mere åbenhed! KÆMPE KRAM <3 Lise Emilia

    SvarSlet
    Svar
    1. Du gav mig mod til at komme med min historie. Jeg har mange haters, så jeg har ikke haft så nemt ved at snakke om disse ting på bloggen, men jeg tog chancen. Jeg havde brug for at få det lettet fra hjertet. Så mange tak skal du have. Og et kram ville være rart. ;)

      Jeg håber også det ændrer sig en dag, men det er bare sket over så lang en periode at jeg.... jeg ved det ikke.. Det er svært.

      <3

      Slet
  2. Kære Anne Mette.

    Nu har du sagt det højt, det er godt nok det jeg kalder MOD, mon ikke du en dag finder troen på at ikke alle mænd er så afstumpede , det tror jeg. Hold kæft hvor er du sej at du tør åbne op og fortælle om de overgreb, jamen jeg bøjer mig i støvet, og sender dig den største kram.

    VH Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ikke nemt, for jeg ved jeg har mange haters derude der ville elske at bruge dette imod mig, men... havde bare brug for at komme ud med det. Der går heller ikke så længe før jeg eventuelt skal tale med en psykiater om dette, så kan lige så godt begynde at tage modet til mig og få åbnet op for nogle af disse ting. Og mange mange tak. Det betyder meget at folk som dig giver jeres støtte til kende.

      Slet
  3. Det gør mig så oprigtigt ondt at høre, hvad du har været udsat før. Det gør mig så ked af det, når jeg hører at overgreb/voldtægt o.l. Mod kvinder og mænd ikke bliver straffet hårdere, og at ofrene ikke får mere hjælpe end de gør. Nogle er heldige at have et stærkt bagland, der kan hjælpe dem videre, og andre, ligesom dig, bliver beskyldt for at lyve. Det gør mig SÅ ondt i hjertet, at folk skal gå igennem så forfærdelige ting, og opleve at der ikke bliver troet på deres ord.
    Jeg håber, at du har fået noget hjælp til at takle det, så du kan komme videre fra episoderne, for du fortjener et rigtig godt og dejligt liv.
    Tak for dit tankevækkende indlæg.
    //Camilla

    SvarSlet
  4. At ham i Lise Emilia's indlæg ikke blev dømt, er jo nok pga dem der råber ulv.
    Men det gør jo ikke at jeres oplevelser forsvinder og man bør jo heller ikke kunne slippe afsted med sådan en handling!

    Er selv af det mandlige køn og hader at skulle sættes i samme bås med sådanne typer.
    Dem som ikke forstår et nej eller virkelighed fra fantasi.
    Få endelig snakket ud om det, for det ødelægger ellers bare en endnu mere.
    For det er ikke ens skyld at nogen ikke kan finde ud af den virkelige verden.

    Men stærkt at i har modet og kræfterne til at stå frem og fortælle jeres historie!

    SvarSlet
  5. Lyder det forkert hvis jeg siger: Jeg er sååå stolt af dig.. <3

    Man er komme utrolig langt når man tør åbne sig så meget som du gør her i dette indlæg og det er virkelig en del af en større udvikling og det er bare så skønt at være vidne til. Du er på rette vej søde.

    Kæmpe kram. <3

    SvarSlet
  6. Hej Anne-Mette
    Jeg er så stolt over du er kommet så langt du kan skrive om det og fortælle om det.

    Åh ville ønske jeg kunne give dig et kram men det er nok ik det som hjælper her.
    Jeg bliver sku helt ked af nogen kan være sådan, og hader at høre til kønnet som har ødelagt så meget for dig.
    Man burde for fanden da acceptere et nej og respektere andre.
    Håber en dag at du kan få et roligt forhold men kan godt forstå du tvivler for det ville jeg os gøre efter at ha læst hvad du har været udsat for.

    Mvh Lars

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)