#BloggertræfDK - Bloggertræffets "Blå Bog"

Ja jeg må jo hellere slutte mig til de andre og få lavet dette indlæg. :P Selvom de fleste nok allerede kender mig, men til de nye til træffet og de nye her på bloggen, så kan dette vel godt gå hen og blive nyttig viden.

Navn: Anne-Mette Højbjerg - også kaldet GiZmo.
Alder: Jeg er 31 år.
Bopæl: Bor i den skønne havneby Faaborg på Sydfyn.
Ehverv: Pt. sygemeldt pga. depression, angst, stress, aggression og problematik med smerter i ryg og efter en operation i fingeren på højre hånd.

Hvor længe har du blogget? Jeg har blogget siden slutningen af 90'erne, så det er en del år efterhånden. Jeg var iblandt de første danske bloggere der så dagens lys dengang.

Hvorfor blogger du? Jeg gør det fordi jeg elsker det. Det startede ud med at være en form for terapi for mig selv da jeg var yngre og en måde hvorpå jeg kunne få mine følelser og tanker ned på skrift. I dag er det så meget mere - svært at forklare.

Hvad kan du bedst li ved at blogge? At det åbner døren op for en masse nye bekendtskaber. Igennem bloggen har jeg fået kontakt til så mange skønne mennesker og har fået øjnene op for så mange flere muligheder at komme ud med budskaber, idéer og kreative tanker og sysler. De sociale medier er jo næsten uundværlige for bloggere nu til dags.

Har du en yndlingsblogger? Jeg har ikke én jeg som sådan kan kalde for min yndlingsblogger. Jeg læser med på en del blogs efterhånden.

Beskriv dig selv som blogger med 3 ord? Hudløs ærlig, 100% engageret og kreativ.

Vis 1-3 indlæg som bedst beskriver hvem du er? Jeg har mange flere indlæg der beskriver mig, så det er svært at finde tre, men I kan finde en masse herinde og I kan søge efter "Questions to The Blogger" i sidemenuen for at finde ud af meget mere end det I kan læse i disse tre indlæg:
Jeg er et misfoster - I hvert fald udenpå
How did Ireland find it's way to my Heart?!
The truth about why I'm still single today
Det er tre meget personlige og ærlige indlæg.

Et par sjove eller skæve facts om dig? Jeg stener TV-serier dagligt og bruger gerne en masse timer på det - genoptager også gerne gamle og lange serier og har marathon flere uger i træk. Derudover så følger jeg alt for mange på YouTube og elsker at følge med hos daglige vloggere - ville ønske jeg selv havde et interessant nok liv til at gøre de slags.

Hvordan fanger andre bloggere din opmærksomhed? Ærlighed og personlighed. Hvis der ikke er ret meget personlighed fra bloggeren der skinner igennem på bloggen, så mister jeg hurtigt interessen. Fx hvis siden er plastret til i reklamer eller sponsor-indlæg. Man har ordene "Nej tak" i sit ordforråd og det er ikke forbudt at bruge dem. ;) Og så kan noget som humor også være en bonus samt det at turde skille sig ud af mængden og være unik.

Hvilke sociale medier bruger du mest? Twitter og Instagram. Derudover så er jeg en smule på YouTube og opdaterer min Facebook-page når der er nyt på bloggen. Resten kan I finde i bunden af dette indlæg.

Hvad glæder du dig mest til ved Bloggertræffet? Hyggen helt sikkert. Den gode mad og det at gense nogle af de andre der var med sidste gang og selvfølgelig møde en masse af de nye der har valgt at være med i år. Elsker at mødes med folk der deler den samme interesse som jeg selv. Så føler man sig ikke så ved siden af og kan rent faktisk snakke med folk om det at blogge uden at få skæve blikke.

Hvis du var arrangør til et Bloggertræf, hvad skulle vi så lave? Well... Nu er jeg jo en af arrangørerne, såå... ville planlægge det jeg har gjort begge gange. Spisning, hygge og shopping. Og selvfølgelig se om jeg kan sammensætte en god goodiebag til deltagerne. ;)

Er der andet vi skal vide om dig? Jeg er meget genert men elsker at møde nye mennesker, så I er mere end velkommen til at tage kontakt til mig. Bider ikke - i hvert fald ikke så hårdt. *Hehe*
Jeg bruger måneder på at forberede julekalender på bloggen og i år har jeg kastet mig ud i at lave en #Blogtober-serie herinde også.


1 kommentar:

  1. Synes nu ikke du er så genert søde.. <3
    Man kan godt mærke at du er lidt forsigtig med at åbne dig op, men bestemt ikke genert. <3

    Knus <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)