Alt for nysgerrige folk i køen er så irriterende!

Føler ikke jeg har lavet ret meget andet i dag end at cykle rundt, men det er jo heller ikke helt så skidt. Og da slet ikke når man tænker på det stormvejr vi har haft, for det betyder bare at jeg har skulle ligge lidt flere kræfter i når jeg trådte i pedalerne. Så jeg kan nok godt mærke det i lårene i morgen. Men der skal jeg også rundt i byen, så det bliver nok først fredag jeg bliver straffet og ender med at ligge godt kvæstet. *Haha*

Det har som sagt været en dag med en masse aftaler. Jeg startede på Mindfulness i dag, som jeg også skrev om i mit sidste indlæg, og derefter skulle jeg lige ordne lidt småting inde i byen. Imens jeg stod og ventede på at det blev min tur inde på posthuset (der var utroligt mange foran mig i køen) spacer jeg lige lidt væk på telefonen imens jeg kigger efter noget lækkert tøj til Efteråret og hører pludselig bag mig; "Sikke da nogle søde sommerkjoler du kigger på der". What?! Der stod så en meget tæt på mig og kiggede mig over skulderen. Helt seriøst!? Jeg kunne lige så godt have stået og logget ind på min netbank eller noget andet privat og så kunne vedkommende stå og aflæse min kode. Hvem fanden gør sådan noget? Jeg står da ikke og snuser andre i nakken for at se med på deres mobil. Det er sku da ikke særlig pænt gjort! My space, keep out of it! Der er sku ikke noget at sige til at jeg bliver lidt intim-forskrækket efterhånden. Men måtte så lige forklare ham at det altså var Efterårs-kjoler jeg kiggede på og skyndte mig videre frem i køen. Jeez altså! Nysgerrige menneske!

Jeg sad så lige og slappede lidt af herhjemme i et par timer inden jeg igen skulle ud af døren. Turen gik ned til de gamle for at spise, samt at jeg lige skulle på rov i deres birketræer. :P Jeg har nemlig planer om at prøve at lave et par DIY's til et #Blogtober-indlæg. Så grenene I ser i min cykelkurv er en del af den ene. :D Håber den bliver rigtig fin. Skal arbejde på den i morgen når jeg kommer hjem fra lægen. Så kryds fingre folkens.

Nå, men jeg vil lige læne mig lidt tilbage i sofaen inden jeg finder sengen. Håber I derude har haft en god Onsdag. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)