#Blogtober - Smukke & Kreative Efterårs DIYs & Dekorationer

I dag vil jeg starte ud med at komme med lidt idéer til dekorationer og vise de DIY's, jeg har lavet til Efteråret. Nogle af dem er gamle og nogle af dem er nyere - dvs. I får dem for første gang i dette indlæg. :)

Jeg starter ud med mine egne DIY's og den første er lyseholdere jeg har pyntet med efterårsblade og kastanjer. I kan se hele guiden i dette indlæg. Man kan gøre det på mange forskellige måder og med mange forskellige lysestager og glas - dette er bare ét eksempel.

Den anden DIY er på "Falling Autumn Leaves", som jeg personligt elsker. I kan se hele min guide i dette indlæg - jeg overvejer selv at lave dem lidt anderledes i år dog. Måske lidt lysere så det passer ind i stilen med de græskarer jeg malede sidste år. Men ved endnu ikke om jeg laver nogen. Vi er jo allerede godt inde i efteråret.

Jeg har også en simpel DIY på en krans til døren, som man kan bruge igen og igen. Denne lavede jeg for tre år siden, og I kan se min guide i dette indlæg. Har ikke skrevet så meget tekst, men billederne viser hvad jeg har gjort og brugt. Pap, falske blade og sytråd og nål. Simpelt og virkelig fint pynt til døren.


Jeg ville så gerne lave endnu en krans og denne skulle være af naturlige materialer. Dette er den første DIY I får i dag som ikke er vist her på bloggen før. Jeg gik på rov i mine forældres birketræer - og selvfølgelig skulle det være mit elskede birketræ jeg skulle bruge til denne - fandt et par grene og det var så dem jeg lavede den nye krans med. Birketræs-grene er nemlig nemme at forme, så det var oplagt.

Jeg fjernede frø og blade så der kun var de nøgne grene tilbage. Elsker looket af sådan en naturlig krans. Var så ude på jagt efter lidt kogler og rønnebær, som jeg så fik sat på sådan lidt tilfældigt, men stadig så det så jævnt ud. For at få lidt ekstra orange på kransen ville jeg tilføje nogle blade, men fordi Efterårets gyldne blade ville smuldre hvis jeg forsøgte at sætte dem på, så fandt jeg mine fake blade frem. Satte et par stykker bagpå kransen og sluttede af med at spraye hele kransen med hårlak og drysse lidt orange og guld-glimmer ud over. Et stk færdig naturkrans (Næsten 100% naturlig) som er klar til at blive hængt på døren eller brugt som en borddekoration. :)


Den sidste nye DIY jeg vil give jer i dette indlæg er en jeg fik idéen til fordi jeg var for nærrig til at købe dem færdige. Nemlig Efterårs-grene. Dem man køber er godt nok pænere og mere holdbare, men hvor er det sjove i det? Når man kan lave dem selv, så er det da bedre at spare pengene og tilmed have lidt sjov med det - også selvom ens fingre er pænt ømme og hudløse når man er færdig. *Hehe*

Du skal bruge nogle pinde, ståltråd og noget at klippe det over med, sugerør eller andet til grene, falske blade, lyskæde, sytråd og nål. Processen ser I på billederne. Det er simpelt, men det kræver lidt sved og tårer og man skal vide at det godt kan tage lang tid. Men resultatet bliver rigtig fint. Super flot dekoration at have stående i sit hjem.


Der er også lidt dekorationer der ikke kræver nogen DIYs, og dem vil jeg vise jer her. Sidste år malede jeg mine græskar hvide og lavede lidt struktur i overfladen med brune og grønne nuancer. Derudover har jeg igen brugt lidt af mine fake blade for at tilsætte den gyldne farve til dekorationerne. :) Simpelt men super hyggeligt. Og så håber jeg at Cosmo lader mine blade i soveværelset være, ellers hænger jeg dem ind på altandøren igen - der hang de også sidste år.



8 kommentarer:

  1. Wow, hvor er det nogle fine kreative projekter du har haft gang i! :D Virkelig inspirerende indlæg, det er utroligt hvad lidt efterårsfarver kan gøre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Ja Efterårsfarverne er virkelig fantastiske. :D

      Slet
  2. Hvor ser der bare godt ud, elsker det der du har lavet med ståltråd.. så fedt.. <3

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Er virkelig også blevet glad for de grene. :D

      Slet
  3. God weekend i dit paradis af smukke varme efterårsfarver og Halloween uhygge :-)
    Meget flot lavet, der er lige nogle fif jeg kan bruge.
    Hilsner og nyd oktober :-)

    SvarSlet
  4. Det er så tydeligt at du bare har været ved at eksplodere af at glæde dig til efteråret :) Kulden er ikke lige mig (og heldigvis ikke voldsom endnu, kun om morgenen), men det er svært ikke at lade sig rive med af din begejstring :D Det ser rigtigt godt ud med dine pynte-tiltag - det meste er jo simple ting med stor effekt :)

    // Janni "Gulde" Iversen <>< Gulde.dk

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)