Cosmo tester en box fra FelineBox.dk

Det kommer vist ikke som nogen overraskelse når jeg siger at Cosmo (Prinsen) er min lille guldklump. Jeg elsker det kræ og jeg nyder at forkæle ham når jeg kan. Han skal jo have det godt, og han er den eneste jeg har i mit kærlighedsliv lige nu. Han er en rigtig "mor's dreng" og får gerne hvad han "peger" på. Og denne gang har han overtaget produkt-testningen her på bloggen. Han har nemlig fået lov til at teste en månedlig tilmeldingsservice.

Jeg har set en masse af disse goodiebox-services til hunde, men kunne ikke finde en til katte. Pludselig dukker der så et link op til FelineBox på nettet og jeg trykker selvfølgelig videre derind. En goodiebox til katte! Perfekt jo. Jeg kigger sitet igennem og det ser faktisk ret lækkert ud. Det fungerer på samme måde som min Goodiebox - Du betaler et fast beløb hver måned og får så tilsendt en goodiebox med hemmelige ting i. Aih men det måtte Prinsen da bare prøve!

Jeg kontakter dem så og spørger om det kan lade sig gøre at få en prøveboks hjem så Prinsen kan anmelde den, og det ville de meget gerne gi' ham. Så nu var det endelig hans tur til igen at få en pakke hjem han kunne springe fornøjet ned i. Og jeg må sige at han gjorde det godt. *Hehe* Det tog ham ikke mange sekunder at komme ned til de gode ting.

I boksen gemte der sig lidt godbidder og lidt legetøj. Boldene har han en del af i forvejen - han elsker dem - og så var der den nu meget elskede blæksprutte. Cosmo er ret sikker på den er hans favorit i denne boks. Han har i hvert fald ikke lavet andet end at ligge og tygge i den, lege med den, rende rundt med den i munden og ligge og putte med den. Ting der siger noget når han puffer til det er bare det bedste i verden. Så er det lige meget om mor bliver skør i hovedet af larmen. Det er ham der er manden i huset.

Prinsen har poten opad og kan varmt anbefale denne tilmeldings-boks til andre forkælede katte der har deres ejere snoet om deres pote. Den koster 129 kr den første måned og derefter skal man af med 169 kr. Hvad man dog ikke gør for sine små pelsklumpe. ;)

Prinsen bliver så udkørt at han tager sig et par lure imellem legene med sin "Sprutte".



2 kommentarer:

  1. Hvor er din prins sød :-)
    Jeg har også lige fået samme boks til min maincoon og den faldt i rigtig god jord :-)
    Ønsker dig en god weekend.
    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er simpelthen så dejlig. :D
      Er den også vild med blæksprutten? *Hehe*

      Slet