Regnfuld dag

Det har været en virkelig regnfuld dag i dag, hvilket også betyder at jeg kun har befundet mig indendøre. Har fået ordnet lidt praktisk, billeder til bloggen og har fået vasket tøj. Så jeg er faktisk godt tilfreds. I morgen skal jeg til psykiater tidligt om morgenen og så regner jeg med at der skal testes nogle produkter jeg skal skrive om her på bloggen. Har faktisk rigtig mange ting jeg gerne vil fortælle jer, men det hele tager tid, så jeg bliver nødt til at finde noget tålmodighed et eller andet sted. :P Håber også jeg kan hente min Buzzador-pakke i morgen, men det kommer helt an på om den når at komme. Ville være rart da jeg normalt ikke er ude i den ende af byen, men det er jeg når jeg skal mødes med min psykiater. Så kryds fingre. :D Den har også været længe undervejs.

Synes virkelig at tiden flyver afsted for tiden. Jeg er ikke klar til at December skal starte endnu, men den ligger lige rundt om hjørnet og puster os i nakken. Jeg har alt for mange ting der skal ordnes inden og jeg er bange for at jeg ikke har dage nok til at nå det. *Hehe* Kender I det? Men jeg skal gøre et forsøg. Skal også have pyntet lejligheden færdig med det julepynt jeg gerne vil have op i år, så det vil jeg prøve at nå i weekenden.

Nå, men nok tankemylder fra mig. Jeg vil ordne noget hurtig aftensmad og så vil jeg læne mig tilbage og få læst lidt i min bog. Har så mange bøger liggende der skal læses, så må hellere komme igang. Har nok sat mig nogle lidt urealistiske mål, men jeg når det jeg når. :)

Og så fangede jeg endelig prinsen i at ligge og bruge sin lille hule på billede. Her ser I ham på vej ud efter at han opdagede jeg kiggede på ham. *Haha*



4 kommentarer:

  1. Hehe det ligner da heller ikke noget, at du sådan afslører ham i at bruge hulen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hahahahah* Nej hvad bilder jeg mig da egentlig ind? Og så gå så langt at tage billeder af det? Jeg burde skamme mig. :D

      Slet
    2. Ja, du har sikkert såret hans følelser - katte kan være SÅ sarte og nærtagende :-D

      Slet