#BlogXMas - Mød Andre Bloggere (Jule Edition) #2

I dag har jeg givet endnu fem skønne kvinder lov til at tage over via et indlæg her på bloggen. Håber I tager godt imod dem. Det er jo vigtigt at man støtter op om hinanden og samarbejder på kryds og tværs. Jeg vil hermed sige velkommen til disse fem skønne kvinder der vil dele lidt ud af deres Juletraditioner, ønsker og andet julehygge hos dem selv. :D

Tak til jer alle for at ville være med.


Marissa Fausing - mellowedmind.wordpress.com
Faste traditioner
Min mor og jeg spiser altid risengrød den 1. december og så skal vi også altid lave noget konfekt – om vi er gode til det eller ej, men det er bare så hyggeligt, fordi selvom jeg bor hjemme, så er det ikke særlig meget jeg faktisk er sammen med hende. Juleaften ser vi altid Disneys juleshow. Juleaften har vi også altid mandelgave og lysgave (den er der ikke mange der kender). Vi går også altid i biografen 2. juledag.

Største ønske
Jeg ønsker mig ikke rigtig noget, fordi jeg altid køber det jeg mener jeg mangler. Derfor har jeg det også okay med at julen ser ud som den gør i år, fordi jeg altid har så svært ved at lave en ønskeseddel. Gaver er ikke det der betyder mest for mig i julen længere.

Ser mest frem til
Selvfølgelig er det juleaften, men i år skal jeg faktisk ud og rejse i julen, for første gang. Sidste år var julen ikke særlig sjov, da der var en masse misforståelser, og det har gjort at jeg i år gerne vil gøre det anderledes. Jeg ser for det meste mest frem til nytårsaften faktisk, selvom vi aldrig gør særlig meget ud af det, udover maden.

Min Juleaften
Jeg skal som sagt ud og rejse, og jeg skal til Egypten, så kunne forestille mig, at der ikke blev gjort særlig meget ud af julen, men alligevel tror jeg at rejseselskabet finder ud af noget. :) Jeg har før været ude og rejse i december måned og det var faktisk ret sjovt at se, hvordan de gjorde det.

Must-see Jule-film
Uha, jeg ser altid ”The Holiday”, elsker simpelthen den film. Og så kan jeg godt lide Noget i Luften.



Lili Angelova - www.beautyandthenature.com
Jeg vil gerne sige en stor tak til Anne-Mette, der var så sød at invitere mig til at lave dette indslag.
Ønsker dig en glædelig jul smukke og til alle dine læsere. Glædelig jul !

Faste traditioner
Da jeg er bulgarsk ærer jeg vores bulgarske traditioner som at lave/spise et julegave-brød med en mønt indeni. Det menes, at den der finder mønten i hans stykke brød vil have sundhed og velstand i løbet af året. En anden tradition er kun at få plantebaseret mad juleaften, som passer perfekt til mig da jeg er veganer. Men jeg elsker danske juletraditioner, som at spise æbleskiver og drikke gløgg.

Største ønske
Alt hvad jeg ønsker, er sundhed og lykke for mig, min familie og venner. Jeg ved, at jeg kan opnå alt andet.

Ser mest frem til
Jeg glæder mig til at se byen dekoreret til jul, lysene, duften af karameliseret mandler i luften, de smilende ansigter hos folk på gaderne. Bare at føle julestemningen overalt jeg går - det er magisk for mig.

Min Juleaften
Vi får traditionel julemiddag, så åbner vi gaverne og ser Harry Potter med en kæmpe skål med popcorn.

Must-see Jule-film
Jeg har et film maraton hvert år omkring helligdagene, men min all time favorit jule film er Home Alone 1 og 2



Lise Emilia Nissen - www.liseemilia.com
Faste traditioner
Efter jeg er flyttet til den anden ende af landet end hvor min familie bor, er der blevet lavet lidt om i traditionerne for mit vedkommende.Da jeg boede i Odense tog jeg ud til min søster, hendes mand og børn d.23'ende og overnattede til d.24'ende hvor jeg så hyggede mig med børnene og hjalp med at gøre maden klar. Nu kommer jeg sent til Odense d.23'ende og sover hos mine forældre, vi kører dog ud tidligt på dagen og hygger os med juleslik og kager inden den store aften går i gang. Jeg holder dog stadig minijul med min bedste veninde (med undtagelse af sidste år) har vi gjort det siden jeg flyttede hjemme fra. Det består af, at jeg laver andebryst med orangesovs og tilbehør og vi bytter pakker og generelt bare hygger os helt vildt.

Største ønske
At jeg får en dejlig aften med mine familie og en hyggelig dag med min mormor 2.juledag. Jeg savner min familie enormt meget og jeg er så glad for, at jeg nu kan tælle dagene på en hånd til at jeg ser dem. Det er simpelt, men vitterligt det der gør en jul god for mig.

Ser mest frem til
At julelysene bliver tændt i hele Århus by, for hold nu op hvor er det fint. Klart Danmarks smukkeste julebelysning. Derudover at komme hjem i juledagene. Jeg arbejder i butik, så der er ikke meget tid til de store udflugter eller advents-tjuhaj.

Min Juleaften
Jeg holder den hos min søster med hendes mand og børn, samt vores forældre. Det super dejligt, de bor lidt ude på landet, det er mega idyllisk særligt når det sner (Man har vel lov til stadig at håbe på en hvid jul, ikke?)

Must-see Jule-film
Altid, altid The Holiday. Den film kan jeg se hele året, men det er aller bedst i December, uden tvivl.




Rikke S. F. Simonsen - www.flyvmedmig.dk
Faste traditioner
Jeg har nogle enkelte julefilm, som jeg simpelthen SKAL nå at se i december, og ellers så sørger jeg også altid for at få flettet nogle julestjerner. Før i tiden lavede jeg også konfekt og bageri med min mor og søster, men eftersom jeg ikke bor hjemme eller i nærheden længere, så er det desværre ikke længere en tradition.

Største ønske
Mit største juleønske er, at julen kan give mig en lille smule ro. Jeg har længe følt mig en anelse stresset, så lidt ro og tid sammen med familien, det har jeg virkelig brug for. Derudover håber jeg så også at 2016 bliver et skønt år med gode oplevelser og lignende!

Ser mest frem til
Julehygge! Om det er at se julefilm, drikke varm kakao, spise æbleskiver, juleflette eller bare gå gennem gader, der er fulde af julelys – så er det hyggen, som jeg ser mest frem til hvert år i december.

Min Juleaften
Jeg plejer at holde jul hos min mor – med min stedfar, hans mor, min søster og bror. I år skal vi dog alle sammen være på Sydfyn hos min moster – og det er mange år siden vi sidst har været andre steder end derhjemme, så det ser jeg bestemt frem til!

Must-see Jule-film
“Skønheden og Udyrets Den Fortryllede Jul”, som jeg ser HVERT år og ofte gerne lige inden juleaften. Derudover er ”Love Actually” og ”The Holiday” altså også bare klassikere.



Jeanette Krohn Henriksen - www.jeasblanketanker.dk
Faste traditioner
Ja vi er altid i skoven op til december og laver altid juledekorationer sammen med min Mor. Ud over det skriver jeg altid et par julekort, pynter op og laver forskellige julegodter. Det er næsten også altid mig der står for at lave ris a la mande. :P

Største ønske
Mit største ønske i år er at komme godt igennem julen. Sidste år havde jeg det rigtig skidt og det var en lorte jul. Så i år gør jeg alt for at jule bliver dejlig, det har jeg fortjent.

Ser mest frem til
I år ser jeg frem til julefred og hygge. Glæder mig faktisk over at vi kun skal være sammen med min svigermor i år. Det bliver så hyggeligt og helt roligt. Ud over det så havde jeg virkelig glædet mig til at julehygge i Odense med Anne-Mette og det var en skøn dag. ♥

Min Juleaften
Vi starter med at gå i kirke om formiddagen, bagefter tager vi en lille lur, så laver vi julemad med svigermor og spiller pakkespil. Så skal vi spise dejlig julemad. Vi får And og flæskesteg. Til sidst lukker vi gaver op, spiser ris a la mande og hygger. I år skal vi også sove ved svigermor og det bliver så hyggeligt.

Must-see Jule-film
Jeg SKAL se "A Christmas Carol" og helst i den gamle klassiske udgaver. Har dog overvejet om jeg skal prøve at se den udgave med jim carrey i år. Den har jeg endnu ikke set. Og i år skal jeg se den via den epson projekter vi er igang med at teste fra Buzzador. :P


Dagens Te og Pakke
Dagens te-julekalender låge gemte på en te der hedder "Gingerbread Man" der er en sort te med kanel, ingefær, kardemomme og æble. En virkelig skøn æblete. Som jeg også skrev sidste gang at jeg fik denne, så er det ikke alt te med æble jeg kan lide, men denne smager skønt!
Dagens pakkekalender er en pingvinstang fra Toms og denne er den der hedder Tivoli stang. Det er en af dem jeg synes bedst om - sammen med kokosstangen og chokofanten. Mums altså!

Hvis I skulle have lyst til at kigge tilbage på de tidligere julekalendere her på bloggen, så har jeg listet lågerne fra datoen i dag herunder. Synes selv det er skægt at kigge tilbage på. :)

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014

3 kommentarer:

  1. Har lige sendt dig en mail med billeder af et par tweets jeg synes du skal se. Jeg er faktisk ikke overrasket over at vedkommende kan være så falsk og skifte personlighed og mening så ofte, men direkte at være så utaknemmelig over alle de kræfter du har brugt på at hjælpe med at skaffe vedkommende tag over hovedet, bruge en masse tid med hende og tilmed aflyse dine aftaler når hun har haft brug for opmærksomhed, synes jeg er svinsk. Havde det ikke været for dig, så var hun slet ikke kommet så langt. Og nu taler hun dårligt om dig og påstår at hun var ensom i al den tid. Jeg synes virkelig ikke hun kan være det bekendt!

    Hilsen en chokeret sjæl

    SvarSlet
  2. Mange tak fordi jeg måtte være med <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)