Ikke den værste Mandag

Da jeg vågnede op i morges havde jeg det virkelig ikke særlig godt. Havde ondt i hele kroppen, kriller i halsen, tilstoppet næse og en dundrende hovedpine. Ikke ligefrem den bedste start på dagen. Har det ikke meget bedre her til aften, så er bange for at det er noget sygdom der ligger og banker på. Har dog fået drukket lidt te og prøvet at få varmen under nogle tæpper, men fryser stadig. Så det tegner ikke godt. MEN!

Der er dog sket et par gode ting i alt det sure. :D Jeg har langt om længe fået vasket tøj! Det har været noget jeg har skulle gøre i over en uge, men bare ikke rigtig fundet tid til det før i dag. Så der er selvfølgelig hobet sig lidt mere vasketøj op i mellemtiden, men det må blive næste gang.
Derudover så har jeg også fået bestilt lidt fra Matas. Er stadig på jagt efter en foundation, men har endnu ikke fundet en. Købte så en knapt så dårlig en af slagsen på deres webshop, men... jah.. Jeg skal til Odense i næste måned hvor jeg så vil kigge lidt efter en eller prøve at få lidt prøver med hjem af nogle forskellige. Og derudover fik jeg købt lidt andet jeg er løbet tør for.

Jeg fandt så også en cardigan på Asos som jeg har prøvet at bestille hjem. Ved endnu ikke hvordan størrelsen er, men det finder jeg jo ud af når jeg får den hjem. Samt om den overhovedet ser godt ud på. Mangler nemlig en der ikke er helt så lang, så det kunne være den viser sig at være god.

Vi har også fået mail om at vores Goodiebox er på vej, og det glæder jeg mig til. Jeg nyder virkelig den månedlige overraskelse. Så det bliver spændende at se hvad de har fundet på denne gang.

Sidst men ikke mindst, så fik jeg en besked fra Yves Rocker på Instagram om, at jeg har vundet deres Valentinsdags-konkurrence. Det var en ny parfume der var på højkant, så den glæder jeg mig til at få hjem og dufte til. Den er fra en "serie" hvor jeg har den første og har planer om at købe nummer to i, så den tredje her bliver jo så en del af dem "samling". Virkelig dejlig overraskelse!

Så selvom jeg har det lidt skidt, så smiler jeg alligevel. Det har faktisk ikke været så slem en Mandag alligevel. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)