Tester - Sunkissed Beyond Bronze Makeup-sæt

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det betyder også, at det er blevet tid til at kigge på lidt mere bronzed makeup. Jeg har valgt at kigge lidt på dette Sunkissed Beyond Bronze Makeup-sæt som er super billigt og nok har en kvalitet derefter. Men det må et par test jo afsløre. ;)

Børsterne der følger med er røv og nøgler, men sådan er det ofte med makeup-sæt - uanset om det er billige eller dyre. Så dem synes jeg ikke rigtig vi skal gå så meget ind over, andet end at "svampene" nu er okay i den inderste øjenkrog til lidt highlight, men så er det også det.

I sættet finder man også en eyeliner og en lipliner. Eyelineren er i en brun farve og liplineren i en virkelig flot mørk berry-rød farve. Ikke lige en farve jeg ville vælge at gå så meget med til Sommer, men til Efteråret og Vinteren er den virkelig flot. Og så er begge bløde i konsistensen så de er behagelige at påføre. Holdbarheden kan så diskuteres.

Der er også en lipgloss med som farvemæssigt minder meget om min absolutte favorit gloss. Den er lidt mere rosa i farven og har lidt gyldent shimmer i sig. En virkelig flot gloss og er ikke voldsomt klæbrig. Den er det en lille smule, men kan man begrænse sig med mængden så er den faktisk overraskende god. Så den vil jeg helt sikkert få brugt her til Sommer.

Selve bronzeren har en smuk farve, men til min blege hud set det virkelig forkert ud. Måske hvis man får lidt farve til Sommer, kunne den være god, men lige nu er den ikke helt brugbar. Men farven og det gyldne shimmer i den er virkelig flot.

Sidst men ikke mindst så er der de to små øjenskygge-paletter. Den ene har nogle skønne lyse farver, som er perfekt til et hverdagslook og den anden med lidt mørkere farver der er oplagt til et smokeylook. Pigmenteringen er ikke den bedste, men bruger man en primer kan man nemt få god farve ud af dem. Og jeg synes faktisk at nogle af farverne er virkelig flotte! Perfekt til Sommeren eller endda til Efteråret hvor de gyldne farver ville passe rigtig godt til.

Her ser I et look jeg har lavet ud fra dette sæt:

Hvad er den endelige dom så?! Nu er jeg ikke typen der bruger primer, da jeg ikke føler jeg kan blende farverne ret godt ovenpå sådan en, så looket her er lavet helt uden primer. Det betyder selvfølgelig også at farverne ikke bliver så kraftige, men jeg er faktisk super overrasket over hvor godt det blev alligevel. Elsker de gyldne farver til mine blå øjne. Det er blevet et fint hverdagslook. Ikke for voldsomt men heller ikke alt for kedeligt.

Er du ny indenfor makeup og gerne vil have lidt billigere makeup at lege med, så kan jeg godt anbefale dette sæt. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)