Så blev det tid til at deltage i et lille Kattekursus på Katteskolen

I går fik jeg besøg af Linda, da vi skulle på et kursus om aftenen sammen. Vi aftalte at mødes til middag og gå direkte ind i byen for at finkæmme de tre genbrugsbutikker vi har dernede. Det er altid dejligt at dele den fascination med et andet menneske man svinger så godt med. Efter nogle timer tog vi ind for at handle ind til lidt sen middagsmad og aftensmad, men middagsmaden endte med at mætte så meget, at vi aldrig fik gang i aftensmaden. Dén må vi så have til gode en anden dag hun kigger forbi. Gemmer i hvert fald ingredienserne så vi ikke skal hen og købe dem igen.

Og så blev det tid til at smutte ned i Dyrlægeringen for at deltage i vores tilmeldte kursus - nemlig et Kattekursus hos Katteskolen.

Kurset bestod af lidt præsentation, "foredrag" og så en lille kreativ workshop til sidst. Jeg fik taget lidt billeder, som I kan se her ovenover, og nu synes jeg at det er blevet tid til at vise lidt billeder af indholdet af Goodieboxen vi fik udleveret og det lille "sparke"-dyr jeg fik lavet/syet til Prinsen. ;) Og lige for en god ordens skyld - sådan her bød han mig velkommen hjem. Dette kan også ske selvom jeg kun lige er nede med skrald eller skal tjekke postkassen. Ved ikke lige hvorfor han mener alle skabe og skuffer skal stå åbne når han er alene hjemme. *Haha*

Goodieboxens indhold ser I her. En pose tørfodder og lidt catsticks. En fjer, et kaninøre (havde lidt håbet jeg fik en af de fine haler) og lidt gavekort (som jeg nok ik får brugt, men gemmer dem alligevel). Må indrømme at jeg havde håbet på et stykke legetøj eller to, men der er vel altid plads til forbedringer. :D Selve kurset var hyggeligt og vi fik lov til at lave vores eget legetøj til workshoppen. Linda og jeg besluttede os for at lave en lille sparke, bide, nusse bamse med sprød hale og dejligt catnip fyld i "kroppen". Havde jeg haft mere tid kunne jeg have lavet en super fin og sød en, men det skulle gå lidt stærkt. Og Cosmo ELSKER den! Så den er en succes.

I kan se billeder af den her, samt I kan se en lille video af den i brug her.



4 kommentarer:

  1. Har du evt tænkt på at få sådan nogle børnesikrings dimser til dine skuffer og skabe og køleskab også? Så kan Cosmo i hvert fald ikke åbne dem, mens du ikke er hjemme ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har skam børnelås på mit køleskab - netop fordi han åbnede det når jeg ikke var hjemme. Men har ikke råd og mulighed for at sætte det på skabe og låger. Det er for det første for dyrt at købe så mange, og for det andet er der ikke plads til at sætte dem op nogle steder. :P Så må bare leve med at skulle lukke dem efter ham flere gange dagligt.

      Slet
  2. Nuurh hvor ser han kær ud med sit nye fine legetøj 😍

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)