Så blev jeg langt om længe færdig med "The Vampire Diaries"

Så fik jeg langt om længe - efter mange års pause - genlæst og færdiglæst serien "The Vampire Diaries". De første bøger var jeg hurtig om at komme igennem, da jeg jo genkendte historien fra første gang jeg læste dem, men da jeg så nåede til den jeg var gået død i sidste gang, kunne jeg godt mærke at der var lidt mere jeg lige skulle tygge over. Jeg ville dog ikke acceptere at give op denne gang, så jeg kom igennem den og også de næste par bøger. Så dykkede den lige en gang mere og jeg havde svært ved at komme igennem en af bøgerne. Men kom igennem og nåede så til de sidste par bøger. De sidste to bøger vendte pludselig op og ned på det hele. Eller de tre sidste var det egentlig, fordi det var i slutningen af den tredjesidste der skete noget drastisk.

Spændingen var der, men jeg havde lidt på fornemmelsen at det ville tage en drejning jeg ikke kunne lide. Den kom så i den sidste bog. Nu skulle alt det der var sket i de forrige 12 bøger pludselig "ændres". Alt blev bare "fjernet". Dog endte bogen nogenlunde som jeg havde ønsket det. Der mangler dog desværre nogle kontakter personer imellem og det gør ondt indeni. Hvad skete der så med dem? Får de overhovedet kontakt med hinanden igen? Hader det. Det er bare så forkert. Også selvom slutningen var acceptabel. Står tilbage med et tomrum jeg nu ikke ved hvad jeg skal gøre med. Øv altså.

Jeg vil ikke fortælle hvad der sker, da jeg kender nogle stykker der endnu ikke har læst dem, og som læser med her på bloggen. Men jeg kan fortælle så meget at jeg på ingen måde fortryder at have læst dem. Jeg har grædt, grint og råbt imens jeg har læst dem og det er den ønskede effekt jeg gerne vil have når jeg læser. Bøger skal kunne få mine følelser igang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar