Goodiebox Maj 2016

Maj måneds Goodiebox har været meget længe undervejs - faktisk er den omkring to uger forsinket - så det var rart endelig at kunne hente den på posthuset i dag. Jeg endte med at have store forventninger til denne, da det åbenbart skulle være nogle rigtige lækre produkter der var skyld i at den var blevet forsinket. Temaet er "Weekend-get-away" (eller "City Break" som de selv kalder det) og det skulle være produkter der er perfekte til weekend-tasken når man skal på en lille ferie væk fra den travle hverdag. Så det var spændende at se om boksen kunne leve op til mine høje forventninger. Er jeg blevet skuffet, eller er jeg okay tilfreds med den denne gang? ;) Læs videre og få svaret. Men først - indholdet af boxen.

● Garnier Respons Body - Mythic Olive Dry Oil - Jeg jublede lidt da jeg så denne store flaske, men trak det lidt i land da jeg læste at det ikke var olie til håret - men derimod olie til kroppen. Nu hader jeg jo generelt at skulle smørre kroppen ind i olier og cremer, så vidste ikke helt hvad jeg skulle mene om denne. Men jeg har nu prøvet den på mine arme og jeg er positivt overrasket. Huden er lækker blød efter brug og så dufter den helt igennem fantastisk. Så det kunne godt være at jeg skulle give den en chance og især få den brugt denne Sommer.
Full size 150 ml - koster 49,95 kr

● Nicka K - Hydro Lipstick - Havde set andre havde fået en rød læbestift, men håbede dog at jeg ville få en anden farve. Det var dog ikke tilfældet. Jeg fik også en rød. Det er dog en flot rød, men nu er det jo ikke ligefrem den farve jeg går mest med. Og så har jeg simpelthen så mange røde læbestifter i min samling. Men nu må vi se. :) Denne skulle være super god og fugtgivende. Så.. den skal da have en chance. Kender ikke brandet, men det har da gjort mig nysgerrig.
Full size 3,3 g - koster 75 kr

● Perfume Pod - Atomizer - Lavede en lille jubeldans i stolen da jeg så denne lille beholder til parfume. Jeg har længe overvejet at købe en hjem fra eBay, men.. der kan man ofte være sikker på at få nogen hjem der er utætte osv, så denne blev jeg simpelthen så glad for at se i boxen. Og så har den en perfekt størrelse. Den er hverken for lille eller for stor, og så er den super nem at fylde op. Ja tak!
Koster 85 kr

● Dove Advanced Hair Series - Regenerate Nourishment Shampoo & Balsam - Jeg købte selv disse i full size da de kom i butikkerne, da jeg er kæmpe kæmpe kæmpe fan af Dove og deres shampoos og balsams. Disse dufter så tilmed som en drøm, så det kan jeg kun give en tommel op for. Meget glad for at få dem med i boxen, men ville dog have været helt vild i varmen over denne måneds box hvis det havde været to full size størrelser af disse.
Denne serie er især god til folk der farver meget hår og der ofte bruger ting som glattejern og føntørre som fører til tørt og skadet hår.
Travel size 150 ml - koster 49,95 kr for 250 ml

● Mesauda Milano - Gentle Lacquer Remover - Nu er jeg ikke den store neglelak-bruger, da mine negle er.... ja de er i en virkelig sørgelig forfatning, men når jeg en gang imellem prøver at være med på beated og lakkerer mine negle, så er det da rart med en neglelaksfjerner der er nem og hurtig at bruge. Så denne kommer fluks ind i neglelak-skuffen.
Full size 70 ml - koster 59,95 kr

● Iroha - Deep Repair Foot Socks - Man skulle næsten tro at Goodiebox havde set mine fødder. De er knastørre - Saharas ørken er misundelig på dem, så tørre er de. Så denne falder på et virkelig tørt sted. *Hehe* Did you get that?! :P Jeg vil allerede tage denne fod-sok-maske i brug i aften. Mine fusser har i den grad brug for noget fugt.
Full size - koster 49,95 kr

● Être Belle - Golden Skin Caviar Eye Roll On - Nu har jeg de seneste par måneder sloges en del med søvnen. Jeg har mange sære drømme og en masse mareridt - så jeg får ikke sovet særligt godt. Det resulterer i tunge og trætte øjne, så denne kunne sagtens gå hen og være min life saver. Hvis den altså virker som den lover. Den skulle kunne hjælpe en af med tunge øjne og hævede øjenlåg. Og så skulle den virke opstrammende og give fugt til huden. Men ikke nok med det - der er åbenbart også en hel guldåre i denne lille sag. Små guldflager ligger og flyder rundt i denne magiske væske og skulle give lidt shimmer til øjenområdet. Om det lige er det jeg ønsker ved jeg ikke helt, men om ikke andet, så kan man da føle sig lidt Hollywood-agtig imens. :P
Full size 10 ml - koster 149,95 kr

● Compeed - Vabelplaster - Sidst men ikke mindst, så har de forkælet os med en lille ekstra ting i boxen - nemlig disse vabelplastre fra Compeed, og det er jeg simpelthen så glad for. Jeg har brugt dem jeg havde liggende fra en tidligere box og jeg skulle i sidste måned bruge et, men var løbet tør. Ville så lige købe nogle nye, men shit de er altså dyre. Så disse takker jeg Goodiebox mange gange for at have smidt med i boxen denne måned. Det kunne ikke komme på et bedre tidspunkt.
Ekstra - koster 59,95 kr for 5 stk

Nå.. Hvad er dommen så? Jeg er sådan lidt både og med to ud af de 8 produkter, så det er jo egentlig meget godt. Det er nogle fine ting taget temaet i betragtning. Så alt i alt er det en helt iorden box denne gang. Den minder meget om den box vi fik i Maj sidste år, hvilket jeg synes er lidt morsomt. Om det er med vilje ved jeg ikke, men det gav mig et lille smil på læben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)