På Bog-rog i byens genbrugsbutikker

Har endnu en dag hvor humøret bare er i bund. Så i stedet for at ligge og dø og smelte herhjemme, så valgte jeg at cykle en tur ned i byen for at smelte og dø dernede. Og så kunne jeg lige kigge lidt rundt i de forskellige genbrugsbutikker vi har. Og det var godt jeg gjorde det, for jeg fandt en masse bøger jeg mangler i nogle af de serier jeg er begyndt at samle på. Der var sikkert også bøger fra andre serier jeg mangler en masse bøger i, men valgte at holde mig til at lede efter bøger i to af dem i dag. Fandt så 6 bøger i den ene og to i den anden. Føler mig en smule heldig. Og så kun til 110 kr i alt!

Jeg købte bog nr. 8 i Dicte Svendsen serien skrevet af Elsebeth Egholm sidste år på biblioteket, og jeg vidste til at starte med ikke at det var så stor en serie. Så da jeg fandt ud af at der er 9 bøger i alt opgav jeg næsten. Men i dag var jeg så heldig at de første 6 stod og ventede på mig på en hylde i den første genbrugsbutik jeg besøgte. Nu mangler jeg bare nr. 7 og nr. 9 - altså dem der hedder "Eget ansvar" og "Dødvægt". Håber snart jeg finder dem, for hold da op hvor vil jeg gerne igang med at læse den serie.

En anden lille serie jeg har en bog fra er en der hedder Rebecka Martinsson skrevet af Åsa Larsson. Der er kun 4 bøger, så jeg er så heldig at jeg nu efter at have fundet nr. 2 og nr. 3 kun mangler at finde den sidste. Den sidste og fjerde bog hedder "Indtil din vrede er ovre".

Jeg elsker at kunne finde bøger jeg mangler hos genbrugsbutikkerne, så det var lidt af en guldåre jeg fandt i dag. Rart kun at mangle tre fra disse to serier. Andre bøger jeg mangler er fx af Lars Kepler. Jeg har kun to af hans bøger, så jeg mangler 3. Mangler "Paganini kontrakten", "Ildvidnet" og "Stalker". Og så har jeg 2 bøger i Louise Rick serien skrevet af Sara Blædel. Den serie består af 9 bøger indtil videre. Så jeg mangler hele 7 bøger. Puuuha.. Men håber at jeg kan være lige så heldig med denne, som jeg har været med Elsebeth Egholm i dag. Men dem jeg mangler der er nr. 1, 2, 3, 4, 6, 8 og 9. Så I kan godt se at den serie kan jeg heller ikke rigtig komme igang med endnu. Så jagten går ind på dem næste gang. :D

4 kommentarer:

  1. Sikke et bogkup, du der har lavet :-) Det er så skønt at finde billige bøger, man mangler i sin samling :-)

    SvarSlet
  2. Så har du da nok at læse henover sommeren ;)
    Jeg ville ønske, at jeg havde samme overskud som dig til at læse - det går ikke så hurtigt herhjemme for tiden :D hehe..
    <3 <3

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hahahah* Det tør siges. Har over 130 bøger jeg endnu ikke har fået læst endnu. Og det tal vokser fortsat. Er der billige bøger, og mangler jeg dem, så bliver de købt. :P

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)