Så fik vi endelig lidt vand fra oven

Vi har langt om længe fået regn. Alle de gange der har været regn ind over landet, er Faaborg, eller nogle dele af Faaborg, gået fri (eller blevet snydt hvis I spørger mig). Det har vi godt kunne mærke på luften. Den har været tyk og tung og det har faktisk slet ikke været rart at være udenfor. Men i dag er det noget helt andet. Har altandøren åben nu her og det er den skønneste friske luft der kommer ind. Elsker det. Nyder regnen når jeg er indendørs, men hader det når jeg skal ud i det. I know, det er måske en smule dobbeltmoralsk, men luften bliver altså bare så frisk af det og naturen trænger jo til vand en gang imellem. Så dér er regnen god. Ellers? Not so much. :P Hader at blive gennemblødt.

Når nu det har regnet hele dagen, har jeg taget mig den frihed at smide mig på langs i sofaen for at læse lidt. Og det er gået ret godt indtil videre. Håber jeg får læst bogen færdig i dag, så jeg kan gå igang med en krimi-serie fra i morgen. Craver lidt mordgåder og andet krimi-agtigt, så det bliver rart at komme igang med igen.

Spørgsmålet er dog bare hvor meget jeg får læst den næste uges tid. For i morgen starter projekt altan for alvor. Vi skal have købt materialerne hjem og så skal vi igang med at save, bore, skrue og samle fra Onsdag. Forhåbentlig har jeg min altan færdig til weekenden (minus dekorationerne) og så kan jeg få nydt det gode vejr, når det en dag vender tilbage. Glæder mig. :D

Her de sidste par dage har jeg faktisk savnet Efteråret ret meget. Ikke regnen, men duftene, farverne og temperaturen. Så når vejret har været som det har i dag, så har jeg faktisk været i godt humør. Det minder nemlig om en lun Efterårsdag med lidt regn og sol en gang imellem. Der mangler bare de smukke farver. Og det har også været med til at jeg har været alle mine paletter igennem for at swatche efterårsfarver. Jeg savner de gyldne og mørke looks, så der kommer nok et par stykker den kommende måned. Udover de sidste festival looks jeg skal have lavet.

Nå.. vil komme igang med noget aftensmad. C'Ya!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar