Spændende kaffe og super nem brygning med Kaffeteriet.dk

Jeg har i et par år nu forsøgt mig med kaffe, og Januar sidste år besluttede jeg mig for at gøre et større forsøg. Det er efterhånden ret pinligt at afvise en kaffe-invitation, fordi man ikke rigtig drikker kaffe. Og det eneste man så kan sidde med er et glas vand eller sodavand - ikke ligefrem så voksent. Så jeg er kommet lidt sent igang. Eller... da jeg var yngre drak jeg faktisk kaffe. Men pludselig stoppede jeg og har så ikke kunne klare smagen siden.

Nu har jeg haft halvandet år til at vænne mig til smagen igen, og det går bedre og bedre. Jeg er gået fra at bruge disse "kaffer" til at bruge en rigtig NesCafé kaffe uden smagstilsætninger. Bruger det dog stadig sammen med en smule kakao, da jeg synes smagen er super lækker, men er blevet så meget bedre til smagen af kaffe.

Jeg har så været så heldig at Kaffeteriet har været så søde at lade mig prøve deres AeroPress kaffebrygger. Perfekt til sådan en som jeg der ikke drikker voldsomt meget kaffe, men gerne vil have lidt en gang imellem, men ikke gider investere i en stor og dyr kaffemaskine. Og så er denne super nem at pakke væk, tage frem og endda tage med mig. Jeg er fan!

For at kunne teste denne kaffebrygger ordentligt, har de været så søde at lade mig vælge to varianter af deres mange spændende kaffer. Jeg har valgt to fra "Holy Bean" og den første er en af de "sikre" for mit vedkommende som hedder "Brasilien Blue Diamond". Denne er en af deres mere klassiske kaffer og har smagsindtryk såsom chokolade og mandel. Som sagt en af de mere sikre for mig, da jeg i forvejen tilføjer chokolade/kakao i min kaffe. Og så dufter den utroligt godt.

Den næste hedder "Etiopien Tega Farm" og er en af de mere eksperimenterende for mig. Den er lidt mere speciel da den har en frisk, tydelig og naturlig smag af bergamotte. Spændende!

Jeg har nu testet dem begge og her er min mening om dem hver for sig:

● Brasilien Blue Diamond - Denne dufter helt igennem fantastisk! Man kan tydeligt dufte de søde toner i den. Denne kan jeg drikke som den er. Det er ikke mange kaffer jeg kan det med endnu, da jeg synes mange er for bitre. Så jeg er super tilfreds med valget af denne. Og den er perfekt i varm kakao. Meget bedre end den alm. kaffe jeg normalt bruger.

● Etiopien Tega Farm - Denne dufter også virkelig lækkert, og man kan tydeligt dufte at den er anderledes end normal kaffe. Denne er dog alt for bitter til at jeg kan drikke den for sig selv. MEN! Den smager fantastisk i varm kakao. Det er helt vildt! Den giver en speciel smag og det er nok en jeg kan gå hen og blive totalt forelsket i. Så er også ret glad for valget af denne - selvom jeg ikke kan drikke den for sig selv.

● AeroPress kaffebrygger - Jeg vidste at denne ville være nem at håndtere, men den har alligevel overrasket mig positivt. Der følger en masse filtre med og så er den super nem at rengøre efter brug. Og så fylder den jo ingenting! Så hvis man kan komme til noget kogende vand, så er denne perfekt til at tage med på weekend, eller hvor man nu skulle kunne få lyst til en kop kaffe.

Min søster kommer snart til Fyn og hun skal så meget smage disse to kaffer og prøve den nemme kaffebrygger. Hun er kaffedrikker, så det kunne være spændende at se hvad hendes dom er. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)