Lidt løse ender blev fikset og angsten viser sit grimme ansigt

Dagen i dag er simpelthen fløjet afsted. Jeg har da også fået nået mere end jeg havde turde håbe på, men hold da op. Klokken er allerede mange og jeg skal snart i seng. Har en aftale i morgen tidlig, så må hellere sørge for ikke at komme for sent i seng så jeg ikke kommer op i tide.

Men jeg har som sagt fået nået en del mere end planlagt i dag. Jeg fik endelig sneget mig ind i køen ved vaskemaskinen (min nye nabo med de ulidelige skrigende unger har vasket 24/7 i to dage nu), så jeg kunne få vasket noget af den kæmpe bunke vasketøj jeg har liggende. Et stort problem ved at ligge syg i en længere periode. Der bliver ikke gjort ret meget af det huslige. Men nu fik jeg da taget hul på det.

Derudover så fik jeg endelig færdiggjort de to pictorials jeg havde taget billeder til og fik dem sendt afsted til LookFantastic. Nu mangler jeg bare en enkelt. Og ikke nok med det, men jeg fik også skrevet en anmeldelse af "Calender Girl". Jeg har nu to anmeldelser liggende klar hos LoveBooks og jeg regner også med at udgive dem herinde. Men først når de er blevet offentliggjort hos dem. Det er jo trods alt bøger jeg har læst for dem.

Hvad er der så sket resten af dagen? Jeg gik kold. Mit energiniveau er lavt efter at have ligget syg on-and-off i 3 måneder nu. Bare jeg laver det mindste så er jeg ekstremt udkørt. Håber det bliver bedre efter nogle dage. Er ikke helt rask endnu, men det går langt bedre end det har gjort tidligere. Så jeg er på vej op igen.

Jeg kan dog mærke at min angst ligger og ulmer under overfladen. Mit problem fra starten af året har jeg ikke fået kigget mere på (bla. pga. sygdom), og jeg er begyndt at blive voldsomt nervøs for min tur på sygehuset på Fredag. Jeg er så bange for at de beslutter sig for ikke at ville hjælpe mig videre herfra, men jeg er samtidig også bange for at de vil. For jeg er nemlig ekstremt bange for at den medicin de vil sætte mig på, er en jeg ikke får råd til og som vil gøre mit hårtab og mine andre hudproblemer udover psoriasisen værre. Jeg har ikke brug for flere problemer og udfordringer end dem jeg har i forvejen. Jeg kan dårligt nok komme igennem dem jeg har nu. Så jeg går konstant med en angst i kroppen og det gør mig super sensitiv og mine humørsvingninger er voldsomme.

Så selvom jeg udadtil virker til at have det bedre, så er det langt fra den grumme sandhed der gemmer sig under huden på mig. Jeg har svært ved at snakke med nogen om det, for jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det og beskrive det. For jeg har så svært ved at forstå det selv. Hader at have det sådan.

Men ikke mere snak om ynk. Jeg vil fortsætte min aften med en bog inden sengetid og så starter en ny dag i morgen. C'ya!

2 kommentarer:

  1. Håber du er ok efter sygehusbesøg ❤ kh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg. :) Har skrevet et indlæg om min tur derind. Tak for tanken.

      Slet