Emuaid Overnight Akne Serum

Jeg har set flere YouTubere omtale produkter som denne Emuaid Akne Serum, og de har kun haft gode ting at sige om den slags. Især Zoe Sugg bruger en regelmæssigt. Så jeg har været på udkig efter den i noget tid nu og opdagede at blandt andet leluna.dk lå inde med denne. Fantastisk! Nu har jeg så haft den hjemme i et par uger og har fået den testet.

Jeg slås selv meget med acne grundet min meget olieret hud, de fede cremer jeg bruger til min psoriasis og så producerer jeg altså bare meget talg i kroppen/huden. Så jeg har voldsom problemhud, og jeg er utroligt ked af det. Jeg ved godt, at jeg måske aldrig får en pæn hud, men man kan jo godt prøve at reducere sine problemer en smule, ik? Forhåbentlig kan denne hjælpe mig på vej. Eller i det mindste holde de dumme bumser lidt af vejen.

Emuaid Overnight Akne Serum er en behandling der bekæmper akne imens man sover. Den er antiseptisk og renser i bunden samtidig med at den fremmer hurtig heling. Så den reducerer altså rødme, urenheder, opløser skidt i porerne, bekæmper infektioner og så kan den også bruges til at dulme inflammatoriske hudsygdomme. Hvilket jeg er glad for at læse, da det betyder, at den ikke vil gå ind og være en negativ påvirkning på min psoriasis. Tværtimod endda. Og så kan den bruges til alle hudtyper og det er et af de mest effektive naturlige produkter mod akne på markedet.

Den har en meget kraftig og kemisk duft og det kan godt virke en smule voldsomt hvis man har en sart lugtesans. Men det er også en meget intens behandling og man skal passe meget på med ikke at bruge den for ofte. Der rådes til kun at bruge den én gang dagligt, medmindre andet er meddelt af egen læge/hudlæge.

Som I kan se, så er indholdet i flasken opdelt i to lag. Dette er meningen. Man skal ikke ryste den inden brug. Olien og bundfaldet skal altså ligge i hvert deres lag før man kan bruge den.
Inden påføring skal man rense huden grundigt. Brug en ren vatpind - dyp den ned igennem emu olien og videre ned i den lyserøde masse. Træk vatpinden op og dup så serummet på de berørte områder. Da dette er en ret intens serum, så kan huden godt blive meget tør og derfor er det vigtigt at man ikke bruger den alt for ofte. Som sagt så er det anbefalet at man kun bruge den én gang om dagen - altså inden sengetid.

Jeg har som sagt selv testet den i noget tid nu. Jeg er ikke blevet fri for akne, men jeg kan holde det en smule nede. Dog er de mere genstridige lidt længere om at forsvinde, og det er nok også pga. min meget olieret hud, at den ikke virker 100%. Men bare det at jeg kan holde min akne en smule nede er super.

Hvis I selv er blevet nysgerrige efter at prøve den, så har jeg fået lov til at give jer en rabatkode så I sparer 10%, som I kan bruge ved køb af denne eller andre produkter I ønsker at købe hos dem. Alt I skal gøre er at skrive gizblog10 i rabatkode-feltet ved jeres bestilling. Den gælder på alle produkter på deres side, og løber til og med Fredag d. 3 Marts.

Modtaget til test og anmeldelse af Leluna.dk - Ingen økonomisk interesse og holdningerne er mine egne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar