Besvær med at vænne mig til Sommertids-ændringen

Er jeg den eneste der har svært ved at vænne mig til Sommertid? Jeg hader når vi skal ændre på urene, og jeg har så svært ved at få kroppen til at vænne sig til det. Jeg havde også mange problemer med at komme ud af fjerene i morges, men fik hurtigt ordnet tøjvask og andre hængepartier i lejligheden, og så valgte jeg simpelthen at stryge alt fra min to-do-liste og bare geare lidt ned. Heldigvis gik dagen også fra at være super grå og trist i morges til at være solrig og skøn senere på dagen. Derfor besluttede jeg mig også for at hente min altan-madras op fra kælderen og smide den ud på mit lækre hjemmelavede altanmøbel.

Jo det er stadig en smule koldt når det blæser, men jeg hoppede i en stor trøje og tog et tæppe med ud til benene, og så hyggede Prinsen og jeg ellers i nogle timer. Jeg havde lavet mig en kop te, taget min bog med under armen og så stod den ellers bare på afslapning. Super hyggeligt og hvor jeg dog glæder mig til at vejret begynder at blive perfekt til altanhygge. :)

Nu sidder vi så i det bløde indendørs og nyder den smukke solnedgang med en kop varm kakao, da det simpelthen blev for koldt at sidde derude da solen forsvandt. Men jeg regner nu med at jeg skal læse lidt videre resten af aftenen og prøve at tøjle min utålmodighed. BeautyBay meddelte nemlig tidligere på dagen, at de har fået lidt Morphe paletter på lager igen. Jeg endte så med at bestille den 35P palette, som jeg har savlet over siden jeg fik kendskab til deres paletter. Jeg vil også gerne have 35F og håber snart den kommer på lager igen. Så skulle jeg gerne være ved at have dem jeg ønsker i min samling. *Hehe* Håber I andre har fået en god start på den nye uge. ;)

2 kommentarer:

  1. Du er bestemt ikke den eneste.. Jeg elsker foråret, men mit sind er så forvirret efter sommertid. Det plejer at tage mig en lille uges tid at komme igennem.. Men dejligt at i kan hygge lidt på altanen..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har endnu ikke vænnet mig til det. Men håber det er slut denne weekend. Det skal det bare være. :D

      Slet