#GoodieBoxDK April 2017 - "The Retro Box"

Det var en dejlig overraskelse at Goodieboxen kom denne måned. Havde jeg nemlig ikke regnet med. Så I får endnu en anmeldelse af boxen og denne gang er temaet "The Retro Box". Vi kigger altså tilbage på beauty trends, som stadig den dag i dag holder og er en stor favorit hos mange.

Lad os kigge lidt nærmere på dem.

● Sleek Makeup - Power Plump Lip Crayon Berry Burst - Jeg kender i forvejen ret godt til brandet Sleek, men jeg har faktisk aldrig prøvet nogle af deres læbeprodukter, så jeg var ret spændt på at få testet denne. Til at starte med var jeg lidt off mht. farven, da jeg har så mange rødlige og bærfarvede læbestifter, men.. denne farve er heldigvis en af dem jeg ser som mest brugbare selv til hverdag. Den har den perfekte nuance og er ikke for mørk. Har dog som sagt 5-6 andre læbeprodukter i stort set samme farve, men.. har ingen der er med plumping effekt som denne. Det var faktisk lidt en overraskelse for mig første gang jeg testede den. Havde selvfølgelig ikke lige fået læst ordentlig på den. Så det var en dejlig overraskelse.
Full size 3,6 g - Vejl. pris 65 kr

● Palmolive - Camellia Oil and Almond Shower Cream - Palmolive har jeg kendt til og brugt i mange år. Og det er også et brand der har været til i rigtig mange år. Som i rigtig mange. Nemlig siden 1800tallet. Så det må siges at være retro. *Hehe* Denne version dufter overraskende godt, og jeg kunne godt finde på at købe den i full size. Der er faktisk tilbud på dem lige pt. i Føtex, såå.. Men ja. En virkelig skøn shower cream som gør huden dejlig blød.
Travel size 50 ml - Vejl. pris 39,95 kr for 600 ml

● James Read - H2O Tan Mist - Dette er et virkelig spændende produkt. Nemlig en face mist med selvbruner i. Jeg har dog ikke haft modet til at teste den endnu, men min søster gjorde og havde et mindre uheld. Det sidste sprøjt hun lavede blev meget intens og hun endte med en meget mørk plet på kinden. Så.. det må siges at den virker. Og den virker overraskende hurtigt. Jeg regner dog med lige at prøve på låret først, da ansigtet jo er en smuuuule svært at gemme væk hvis det går galt. *Haha* Men hvis den viser sig at være god, så bliver den helt klart en fast ting for mig denne Sommer. Jeg har nemlig ret svært ved at få farve, så hvis jeg kan hjælpe det en smule på vej med sådan en mist her, så er det jo bare perfekt. :)
Travel size 30 ml - Vejl. pris 225 kr for 100 ml

● Studio 10 - Age Reverse Lip Liner - Fantastisk at de også har valgt at smide en linliner med i boxen denne måned. Især når det er en med både farve og en form for concealer i hver ende. Jeg har nemlig ret ujævne og "fluffy" kanter, så min læbestift bliver aldrig perfekt og jævn i kanterne. Konsistensen af denne er dejlig blød, så den trækker ikke i læberne på en ubehagelig måde. Det gør den også nemmere at påføre. Det samme gælder for concealer siden. Jeg har testet den et par gange nu, og hvis det lykkedes mig at have en rolig hånd, så bliver resultatet virkelig godt. Nu kan jeg langt om længe få en lidt mere skarp kant. Den skal helt klart tages mere i brug når jeg skal have lidt mørkere læbefarver på.
Full size - Vejl. pris 200 kr

● Manna Kadar Beauty - Fantasy 3-in-1 - Igen et brand jeg har stiftet bekendtskab til et par gange, og denne gang er det så en highlighter, øjenskygge og blush på samme tid. Hvad angår highlighter delen, så ved jeg ikke helt om jeg er enig. For den er altså ret mørk. Men blush kunne jeg godt forestille mig den var god til - hvis man er til shimmer-blushes. Det er jeg dog ikke, så hvis jeg skulle bruge den så blev det som øjenskygge. Har endnu ikke prøvet den i et look, men når jeg har swatchet den, har jeg faktisk været okay tilfreds med farven. Det er en fin gylden farve med en snært at rosa. Så det kunne faktisk godt være en fin rosaguld-agtig farve der kunne fungere rigtig fin som en all-over-eyelid øjenskygge. En perfekt Forårs- og Sommer farve.
Full size - Vejl. pris 135 kr

● Matas - Havtorn Bodylotion - Når jeg har stået nede i Matas og duftet til denne bodylotion med havtorn, så har jeg ikke været imponeret over duften. Men ved ikke om det er fordi den har været uden hyldeblomst? Har ikke rigtig haft lagt mærke til det. Har den altid haft det i? Når jeg kigger inde på deres site, så er det kun denne version de har. Så måske jeg bare har været for hurtig til at afvise den? For jeg kan faktisk godt lide den! Jeg har ellers kun været til havtorn-duften i Natura Siberica produkterne jeg har. Men denne er faktisk helt okay. Nej.. Den er meget okay! Duften af både havtorn og hyldeblomst fungerer skide godt sammen og jeg sidder faktisk og overvejer om jeg skal købe den i full size på et tidspunkt. Jeg har dog rigeligt med body lotions og er ikke skide god til at få dem brugt, men.. denne er bare... god! Åhh.. Hvorfor gør I det imod mig Goodiebox? Nu bliver jeg jo nødt til det. :D
Travel size 40 ml - Vejl. pris 54,95 kr for 400 ml

● Ooh! Oils of Heaven - Baobab Face Oil - Sidste produkt her har jeg ikke fået testet. Mest fordi det er en ansigtsolie, og det har jeg prøvet så mange gange før, og det fungerer rigtig skidt med min i forvejen meget olieret hud. Så dette produkt var lidt en skuffelse at få med i boxen. Der skal sikkert nok være nogen der er vilde med produkter som dette, og det er jo bare fantastisk. :) Men jeg melder pas og undlader at straffe min hud med den.
Travel size 15 ml - Vejl. pris 190 kr for 30 ml

Det har faktisk været en... okay box. Ikke fantastisk, men okay. Der er et par produkter som jeg er gået hen og er blevet ret glad, så helt skidt er det ikke. Og så er der et par stykker som jeg i forvejen har en version af, men nu har jeg så bare lidt ekstra til samlingen. Ved ikke om jeg ville kalde alle produkterne for "retro", men.. tja.. Jeg ser frem til at se hvad den næste box kommer til at byde på. :D Gerne nogle skønne produkter til Foråret.

Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger og der er ingen økonomisk interesse involveret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)