Nyt køb - Ashleigh & Burwood Olielampe & Duftolier

Som jeg nævnte i mit "Livsstils Messe ved Valdemars Slot"-indlæg, så havde jeg brugt lidt for mange penge den dag, og mit køb ser I her. Jeg har nemlig købt mig en Olielampe med tilhørende duftolier hos CPH Bliss, som havde en bod på messen. De forhandler disse Ashleigh & Burwood olielamper og deres duftolier, og folk som kender mig ved jo, at jeg knuselsker alt der har med lækre dufte at gøre. Især når det er noget jeg kan tilføje i mit hjem.

Det gode ved disse lamper er, at de ikke kun tilføjer en skøn duft, men de renser også luften og fjerner faktisk dårlig lugt i stedet for at kamuflere den. Så sådan noget som mados, dunsten fra kattebakken og vores dårlige kloarker, kan måske afhjælpes med denne. Se det er jo ikke dårligt!

Der var simpelthen så mange smukke lamper, og jeg havde utroligt svært ved at vælge hvilken jeg skulle have med hjem. Der var en blågrøn lampe, som minder meget om de detaljer jeg har hist og her i min indretning, og så er der noget beach-vibe over den også. Derudover så forelskede jeg mig i en lampe med de helt rigtige Efterårsfarver. Og I ved jo at Efteråret er min absolutte favorit årstid. Og så var der lidt "ræv" over den også. Men jeg valgte at være lidt safe. Så valget faldt på denne simple og fine sølvfarvet lampe. Ja det er måske lidt "kedeligt", men uanset hvad jeg gør med min indretning, så vil denne passe ind. Det er lidt mere besværligt med de andre. Men hold da op hvor var der mange smukke! Det var tæt på tortur at skulle vælge én ud af dem. Men jeg er nu ret tilfreds med valget jeg tog.

Fordi jeg valgte at købe den lille lampe, så fulgte der også en gratis duftolie med. Jeg valgte den der hedder "Sea Breeze", men var også voldsomt forelsket i en der hedder "Garden Mint". Fortryder måske lidt, at jeg ikke valgte den i stedet for, for jeg har en "Sea Breeze" i de ekstra pakker jeg fik med. Men skidt pyt. Må købe den på et andet tidspunkt. Den står til 65,- hvilket jeg synes er en helt okay pris.

Olielampen inkl. den gratis duftolie gav jeg 350,- for.

Den skønne kvinde gav mig så også to ekstra pakker med, med hver 3 forskellige duftolier. Disse koster 150,- sættet og er opdelt i kategorier. Jeg har de to der hedder "Fresh & Natural" og "Sweet & Floral". Derudover kan man også få "New Season" og "Spicy & Woody". Den sidste lyder faktisk ret spændende, da jeg jo er ret glad for de der træ-dufte, men.. tja.. Ved ikke helt om de har den rette duft efter min smag. Så jeg er ret tilfreds med de to valg jeg besluttede mig for.

"Fresh & Natural" indeholder "White Tea", "Sea Breeze" og "Fresh Linen". Alle tre dufte, som jeg faktisk havde i blandt mine favoritter, da jeg stod og duftede til dem i boden. Så det er ret heldigt. Disse friske dufte er perfekte til en lille lejlighed, fordi det jo er muligt at de spreder sig til alle rum. Og fordi de er friske, så er der ikke nogle steder hvor duften ikke rigtig passer ind. Dette er det perfekte sæt hvis I spørger mig.

"Sweet & Floral" indeholder "Lavendel", "Jasmine & Tuberose" og "Japaneste Orchid". Blomster dufte er også en af de varianter jeg ret glad for. Jeg er dog kræsen inden for denne kategori. Lavendel plejer ikke at skuffe, men jeg er super spændt på de to andre. Der var en variation med orkide i deres duftpinde, så hvis den minder bare en smule om den, så går den også rent ind hos mig. Så dette sæt er jeg ret spændt på.

Jeg var også lidt nysgerrig på deres duftpinde, men jeg havde i forvejen brugt ret mange penge på selve lampen, så de må få et forsøg på et andet tidspunkt. Og så sælger CPH Bliss også de meget omtalte Poo-Pourri Toilet Sprays, som jeg virkelig også gerne vil prøve en dag. Men igen.. Det må vente. Men en dag køber jeg mig altså en. *Haha*

Sidst men ikke mindst, så kan I her se lidt billeder af boden fra i Lørdags. :) Tak for handlen CPH Bliss, og det er helt sikkert ikke sidste gang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar