#GoodieBoxDK December 2017 - "Dancing Queen"

*Reklame* - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
Årets sidste Goodiebox er nu ankommet og som I kan se, så er det med et helt nyt look. Boxen er blevet ændret, så det nu er en "skuffe" i en kasse og ikke en kasse med låg. Denne type box er jeg helt vild med, da den kan bruges på mange forskellige måder ved at have dette design. Så dét er altså en lækker ændring de har lavet. Nu er jeg så bare spændt på at se om farverne ændrer sig fra måned til måned. Det ville være lækkert.

Men lad os få kigget lidt på denne måneds box som også er årets sidste. Temaet denne gang er "Dancing Queen" og med det menes der at produkterne er perfekte til en aften i byen hvor man skal stråle og være aftenens dronning. Så lad os kigge lidt på de produkter.

● Aurelia - Miracle Cleanser & Cloth - Jeg er virkelig ikke god til disse creme-rens produkter, men denne skulle alligevel have en chance. Den påføres på tør hud og skulle fjerne alt fra skidt og makeup. Den masseres altså godt ind i huden på tør hud og så fjernes den med den klud der medfølger. Den gøres selvfølgelig fugtig med lunkent vand og så skulle den fjerne alt og samtidig med give en mild scrub. Kluden har en god størrelse, så den skal jeg helt sikkert bruge fremover. Selve rensen - den gør det den skal, men når jeg har så fedtet hud som jeg har, så er det ikke den bedste til min hudtype. Dog bliver huden virkelig lækker blød lige efter brug, så hvis man har tør til normal hud, så tror jeg denne er fantastisk. Og så dufter den også ret godt.
Travel size (30 ml) - Vejl. pris 395 kr for 120 ml

● Percy & Reed - Perfectly Perfecting Wonder Balm - Denne wonder balm til håret har jeg fået med i en box før og jeg havde lidt mixet følelser omkring den. For man skal virkelig passe på med ikke at bruge for meget, for håret kan hurtigt blive fedtet. Så brug en lille smule. Når man har fundet den perfekte mængde til den type hår man har, så kan man få et virkelig lækkert og blødt hår. Så det er slet ikke et dårligt produkt, men skal bare lige lære det og sit eget hår at kende før det fungerer perfekt sammen. Det er i hvert fald min erfaring.
Travel size (30 ml) - Vejl. pris 190 kr for 75 ml

● Laritzy - Lip Stix i farven Scarlet - Jeg synes det er synd at det altid år efter år skal være de røde og bær-farverne der skal dominere. Vi (jeg) vil gerne begynde at se nogle mere neutrale farver i højtiderne - i hvert fald når det kommer til læberne. Måske noget med en masse shine og glitter. Men er man meget glad for de røde og bær-farverne, så er denne læbestift perfekt. Den har en flot mørk bær-farve - bordeaux. Den er over i den kolde tone, så jeg kan heldigvis bruge den, men det er nu mest en Efterårs farve for mig. Så den bliver gemt til næste år.
Full size (3,6 g) - Vejl. pris 125 kr

● Teeez - Spectrum Of Stars Eyeshadow i farven Sepia Shine - Denne øjenskygge er i flere farver og baseret på ens øjenfarve har man fået den der passer bedst. Jeg tror dog at de har lavet en fejl i min profil, for den farve jeg har fået er ikke den bedste til blå øjne, men men men.. det er nu alligevel en super flot farve. Jeg har fået den der hedder Sepia Shine og er en af de farver der har været ret populære i år - nemlig en brun øjenskygge med et grønt eller blåt shine. Denne har det grønne shine. Jeg har allerede 3 forskellige øjenskygger der ligner denne, men.. jeg må sige at jeg er ret imponeret over shinet på denne. På de andre kan det være svært at se farven når den er på øjet, men denne.. tja.. Der er det altså tydeligere når den er i brug, så jeg tror ikke at den bliver givet videre - jeg beholder den. Det er den perfekte farve til Efteråret, og jeg glæder mig faktisk ret meget til at få taget den ordentligt i brug.
Full size (2 g) - Vejl. pris 142 kr

● Doucce - Fierce and Fine Graphic Liner i farven Black - En flydende eyeliner kan man altid bruge. Desværre er denne ikke vandfast, så det skal man lige have i baghovedet når man bruger den. Den "bløder" også en smule når man påfører den, men det er ikke nær så meget som andre af de flydende eyelinere jeg har. Og så er spidsen super tynd, så man kan virkelig lave små lækre detaljer med den. Så jeg kommer nok ikke til at bruge den til en winged eyeliner, men måske til de mere detaljerede look kunne den være god. Og så er den sort! En dejlig sort sort.
Full size (1,1 ml) - Vejl. pris 135 kr

● Vichy- Shower Cream / Shower Oil / Serum Milk - Man kunne få et af tre forskellige Vichy produkter og jeg har fået den der hedder Spa Shower Gel-Oil. Den dufter dejligt af spa og jeg har nydt at bruge den i badet. Huden efterlades lækker blød og man nyder virkelig duften imens man står under bruseren. Skønt produkt. Kunne godt have brugt denne i en full size. :)
Travel size (100 ml) - Vejl. pris 85 kr - 169 kr for 200 ml

Det var årets sidste Goodiebox. Egentlig en ganske okay box. Og så er jeg altså stor fan af det nye design. Jeg ser frem til at modtage flere boxe i det nye år og er spændt på at se om farverne ændrer sig efter årstiden. Kunne være fedt.

Hvis I fra det nye år ønsker at modtage Goodieboxen hver måned, så kan I med denne kode: SPREADTHEJOY få første box til kun 69 kr. Det er nemlig en rabatkode på 100 kr af din første box. Se det er da en dejlig måde at starte år 2018 ud på. ;) Tak til Goodiebox!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)