____________

Nye Dolce Gusto kapsler fra RealCoffee.dk

*Reklame* - Modtaget til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
For noget tid siden fik jeg en mail fra RealCoffee.dk hvori de spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve nogle af deres kapsler til min kaffemaskine, og det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg er nemlig på udkig efter nogle kapsler der er lidt bedre end dem jeg normalt køber fra Nescafé. Jeg ved ikke om det er alle deres kapsler der gør det eller om det kun er dem til en Dolce Gusto, men jeg får sprøjtemalet både maskine, væg og bord omkring hver gang jeg putter en Nescafé kapsel i. Pænt irriterende.

Så jeg var altså meget interesseret i at prøve de andre her.

RealCoffee.dk har kapsler til både Dolce Gusto og Nespresso. De har ikke så mange varianter - endnu, men man kan håbe at der kommer flere med tiden. For jeg må indrømme at jeg er blevet lidt glad for de kapsler jeg har fået hjem. For ikke nok med at de ikke sprøjtemaler det hele, så er smagen på Cappuccinoen og Latte Macchiatoen så meget bedre end dem man kan købe fra Nescafé. Mums!

De er også billigere selvom der er det samme antal kapsler i hver pakke/pose. Jeg kender ikke til mærket "Caffé Perrucci", men mit førstehåndsindtryk er rigtig godt. Og "tuden" hvor væsken kommer ud af er lavet på en måde, så det som sagt ikke sprøjtemaler det hele omkring maskine og krus. Det har altid irriteret mig med de andre kapsler, så jeg er overbevist om at jeg fremover kommer til at købe disse. Dog mangler jeg stadig lidt flere varianter, men jeg håber det kommer. Kunne godt bruge en kakao og en anden kakao variant med måske en speciel smag af karamel, mint eller noget i den retning. Så har jeg hvad jeg skal bruge.

Jeg drikker ikke rigtig kaffe rent, men når jeg mixer Cappuccinoen eller Latte Macchiatoen med Espressoen eller Lungoen så synes jeg faktisk de er rigtig gode. Ja jeg er typen der mixer på kryds og tværs så jeg får forskellig smag efter humør. Derfor køber jeg også disse kaffer, for jeg kan nemlig godt lide dem sammen med andre ting. Og disse to har heldigvis ikke en smag jeg slet ikke kan leve med. Så det er endnu et stort plus i min bog.

Jeg har også fået lov til at prøve en afkalker til min maskine, hvilket jeg slet ikke troede at man kunne få. Jeg har dog ikke haft brug for at bruge den endnu, men lige så snart maskinen giver tegn på at få brug for det, så skal den helt sikkert testes.

Mange tak til RealCoffee.dk! Jeg kommer helt sikkert til at købe mine kapsler igennem dem fremover - de er både billigere og har gratis fragt, så det er fantastisk. Har I en Dolce Gusto maskine, så vil jeg helt klart anbefale jer at prøve disse kapsler. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)