Når man har flere planer end der egentlig er plads til

Jeg er inde i en periode hvor jeg igen ville ønske at der var 48 timer i døgnet eller mere, for hold da op hvor er jeg bagud med alt. Måske er det bare mig der er alt for optimistisk og planlægger for meget, men... argh! Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det at jeg har været syg i over en uge og først nu er ved at komme ovenpå igen. For det betyder også at energien ikke er på sit normale endnu. Og det kunne jeg mærke efter en alt for produktiv dag i går. Det straffes jeg for i dag. Men jeg fik alligevel ordnet lidt over halvdelen af mine planer for i dag. Så det er ikke helt så skidt. Jeg ville dog ønske at jeg var up-to-date med det hele og at humøret ikke ville drille så meget som det gør. Jeg er ekstremt sensitiv for tiden og det irriterer mig.

Jeg havde egentlig heller ikke energi til at hente en pakke ned i byen i dag, men jeg bed det alligevel i mig og fik luftet jernhesten lidt. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, for så bliver planerne ikke så presset i morgen. Og så kan jeg komme igang med det næste lille projekt jeg gerne vil lave, nu hvor jeg har fået produkterne til det hjem. Det bliver dog først i næste uge at jeg kigger på det, for der er ikke plads til mere i denne. Men det går nok. :) Jeg glæder mig i hvert fald til at vise jer hvad det er.

Nå.. Det kunne være jeg skulle bruge resten af aftenen på at få min puls lidt ned igen inden jeg skal i seng og forsøge at få noget søvn. Jeg kan heller ikke rigtig lave mere før jeg igen har noget dagslys. Igen... jeg har brug for de 48 timer i døgnet. *Hehe* Jeg håber virkelig at mine anstrengelser i disse dage giver pote i sidste ende. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)