Nye sider i min Bullet Journal - Wicca and Moon Stuff

Så er der kommet lidt flere sider i min Bullet Journal. Denne gang har jeg valgt at tilføje lidt Wicca Stuff. Jeg er allerede begyndt at tilføje månefaserne hver måned, men jeg tænkte at jeg også gerne ville have en oversigt til hele året. Så behøver jeg ikke have flere små sedler liggende med de forskellige datoer på. Nu kan jeg bare bladre om til denne side og finde dem. Jeg havde overvejet at lave lidt kreativt på siden, men jeg løb tør for plads. Så det bliver bare ved det simple.

Derudover så har jeg også besluttet at gøre lidt mere ud af min Wicca-side i min Bullet Journal. I Maj måned bliver temaet Wicca og det gav mig idéen til at tilføje Wicca Hjulet også. Jeg kunne sagtens have lavet det som alle laver, men jeg ville gerne lave mit eget. Jeg har valgt at have mit elskede Triquetra symbol som midtpunkt og så har jeg lavet en ring omkring med årets tolv måneder. I stedet for at skrive årstiderne på med tekst, har jeg valgt at illustrere det med nogle grene. Både på indersiden af cirklen men også op af de "arme" der skyder ud fra månederne hvor de forskellige Wiccanske helligdage er. Det var en smule tomt kun med det, så jeg valgte at tilføje alle fuldmåner samt deres navne og de delvise solformørkelser der skulle komme. Synes selv det er blevet rigtig fint og elsker at det er anderledes end de sædvanlige Wicca Hjul man kan finde på nettet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)