_____________

Read-A-Thon i min Bullet Journal

Det er nok ikke gået nogens næse forbi at det snart er Read-A-Thon og jeg glæder mig! Derfor har jeg også været henne og lave lidt Read-A-Thon-agtigt i min Bullet Journal. Eller i hvert fald i min test-BuJo. Jeg ville lige se hvordan det ville blive og jeg er faktisk gået hen og er blevet ret glad for det. Jeg overfører det godt nok ikke til min faste Bullet Journal, men denne skal jeg helt sikkert have liggende fremme så jeg kan opdatere den igennem de 24 timer.

Jeg har valgt at holde det super simpelt så det er nemt at overskue og selvfølgelig skulle jeg lige have en lille tema-forside også. Har genbrugt citatet og tegningen (Altså jeg har tegnet det igen) fra en af mine gamle bogreol-sider i denne test-BuJo.

Som I kan se så har jeg valgt at skrive de bøger ind som jeg har valgt til min bogbunke på dagen. Det er altså de bøger jeg vil have at vælge imellem når jeg skal beslutte hvilken bog jeg skal hygge med. Derudover har jeg også lavet en lille reminder til mig selv mht. bloggen og de sociale medier. Altså hvor jeg har besluttet mig for at opdatere mine 24 timer og dele billeder og tanker omkring selve begivenheden.

Jeg har også valgt at lave en lille liste over de indlæg jeg gerne vil have skrevet op til og på selve Read-A-Thon dagen. Jeg endte ud med at ville skrive fem (egentlig 6, men det ene havde jeg skrevet og udgivet inden jeg valgte at lave dette i min BuJo) i alt og tre (fire) af dem kan I allerede finde her på bloggen (dette inkl.). Tjek eventuelt kategorien "Read-A-Thon". Og sidst men ikke mindst så har jeg min indkøbsliste og en to-do-liste over de ting jeg gerne vil have forberedt inden de 24 timer starter. De to lister kan godt ændre sig en smule i dagene op til.

Som sagt er det super simpelt, men jeg er ret glad for resultatet og jeg er sikker på at jeg får det brugt på dagen. Hvis det bliver en succes så er det helt sikkert noget jeg vil gentage næste gang i min faste Bullet Journal. Og næste gang er det jo i Oktober, så der skal rigtig Efterårs-hygges og jeg regner med at lave et fint tema til siderne til den tid.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)