"World of Wizardry"-boxen fra GeekGear - Marts 2018 + Unboxing Video

Så ankom sidste måneds GeekGear box endelig. Grundet Påskeferien har den ikke kunne komme frem til mig før nu. Men nu er den her og det er blevet tid til at kigge på indholdet af den. Jeg har fået afsløret lidt af indholdet på forhånd, da der som sagt er gået ret lang tid. Men derfor har jeg alligevel været ret spændt på at se hvad der ellers var i den.


Marts måneds "World of Wizardry"-box indeholder:

Lupin T-shirt
Ron's Broken Wand
House Pin Set
Weasley Multi Colour Pen
Wax Stamp Set
This Months Cookbook Recipes
Magical Cookie Cutters
House Tie Socks
Phoenix Print

Jeg er ikke personligt til print af "mennesker" på mit tøj, så var ikke så begejstret for denne T-shirt. Men da det ikke er et voldsomt tydeligt print, så synes jeg ikke det gør noget. Og så er jeg virkelig glad for at de har valgt en anden karakter end dem vi plejer at få ting med. Denne gang er det Lupin og det synes jeg er rigtig fint. Jeg ville måske have elsket den noget mere hvis det kun var ham i hans transformeret form - altså ham i varulve-form. Jeg ved godt at man kan se det i bunden af T-shirten, men... Jeg ville gerne have at det kun havde været det der var på printet. Men det er nu alligevel en ret fin T-shirt, og jeg elsker at den er sort. Er perfekt til temaet. Ville dog måske ønske der også havde været noget "måne" over det. Måske endda en selvlysende måne. Se dét ville have været fedt!

Jeg havde set rigtig meget frem til tryllestaven vi blev lovet i denne box, og.. tja.. jeg blev måske en smule skuffet og så alligevel ikke. Jeg havde ønsket det var en man kunne bruge til billeder og andet, men denne er... virkelig grim. *Haahahahah* Det er Ron's ødelagte stav. Hvilket jo egentlig er ret morsomt, men.. ja.. Ret skuffende når man havde sat sig op til at det skulle have været en anden og mere "brugbar" stav.

I sidste box fik vi to rigtig fine pins med og denne gang var der hele tre stk! Da jeg er gået igang med at samle på pins, så er det rigtig fint at få dem med i boxen her, og dette sæt er overraskende fint. Der er en striktrøje, et slips og et tørklæde i ens hus' farver. Min favorit er slipset. Det er faktisk den eneste af de tre pins jeg kan se mig selv bruge. Men jeg er super glad for at de har valgt at bruge hvid i stedet for gul som de plejer. Gul hører IKKE hjemme i Slytherin! Så jeg er glad for at de har valgt at gøre det anderledes denne gang.

Vi har også fået en multi colour pen med og det er en af den slags kuglepenne der indeholder flere farver. Det er ren nostalgi! Jeg har allerede tjekket om farverne virker og det gør de. Selve pennen er i en virkelig dårlig kvalitet, men hold nu op hvor er det en sjov lille gadget. Ved ikke helt om jeg vil bruge den, så den kommer nok op og stå til pynt på Harry Potter hylden i bogreolen.

Hvis der er noget jeg elsker så er det voks og stempel i forskellige farver og former. Jeg har et par stempler selv og et par farver, og jeg elsker at bruge dem til især Jul eller når jeg skal lave nogle "antik"-looking dekorationer. Og nu har jeg så også et stempel med mit eget personlige våbenskjold fra Slytherin. Og noget grønt voks. Lækkert!

Opskrifterne og småkage formene er også rigtig fine denne gang. Jeg bager ikke selv, men det kunne være jeg skulle gøre et forsøg med disse småkager. Der er også opskrifter til to forskellige karameller og det er den alm. karamel med rom der tiltaler mig mest. Mmmm... Det skal helt sikkert afprøves en dag.

Vi har også fået et par strømper med i vores hus-farver. Elsker dem! Dog er der en fejl i den ene sok. Tror desværre den går ret hurtigt i stykker. Så det kan godt være at jeg lige skal have kontaktet GeekGear for at høre om de kunne sende et nyt par. For jeg vil SÅ gerne kunne bruge dem. Elsker "Slips"-designet på dem.

Og til sidst er der printet. Desværre er de gået tilbage til de løse prints, men designet på dette er nu egentlig ganske okay. Er personligt ikke så meget til farverne, men motivet er rigtig fint.


Det var så indholdet af denne box. En ganske okay box hvis jeg selv skal sige det. Der er nogle ting jeg helt sikkert kommer til at bruge og så er der måske et par stykker som jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med. Men super fin box var det. Og jeg glæder mig voldsomt meget til den næste. Vores hints er "Sirius Black", noget med "Death Eaters" og "Hagrid". Alle tre nogle virkelig lækre hints! Jeg elsker Sirius og Hagrid så det kan næsten kun være godt. :D Ventetiden bliver lang!

Unboxing Video


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)