Denne "Top 3" og "tag" er inspireret af forskellige videoer på YouTube og et par enkelte andre opslag. Jeg tænkte at nu hvor jeg i sidste måned havde en Paranormal Tag så skulle jeg også prøve at lave en "Witchy" en af slagsen nu hvor jeg er så interesseret i naturreligionen Wicca. Og den kommer så her. Det er som sagt en blanding af lidt top-3-lister og nogle enkelte spørgsmål.
Hvornår fandt du ud af at Wicca var noget for dig? Jeg har altid været interesseret i det keltiske og Irland og som årene gik, så blev jeg mere og mere interesseret i det. Og en dag læste jeg om en natur religion ved navn Wicca. Da jeg læste lidt mere om den, så opdagede jeg at meget af det jeg gik og følte, elskede og interesserede mig for, faktisk var noget som disse Wiccans gik meget op i. Så allerede som teenager følte jeg mig meget i kontakt med min Wiccanske side. Der var dog en lille årrække hvor jeg... ikke var et godt sted i mit liv, og faktisk tabte mig selv og min tro på noget som helst, men jeg har de sidste 5-6 år været på vej tilbage igen.
Top 3 - Witchy Bøger: Som nummer 1 har jeg Sweep-serien af Cate Tiernan. Den er i øjeblikket helt klart min mest dyrebare serie når det kommer til bøger der omhandler det magiske og hekse. Nummer 2 er All Souls-serien af Deborah Harkness, som jeg læste for et par år siden. Den er også gået hen og er blevet en stor favorit hos mig, og den ligger meget tæt på min nummer 1. Min nummer 3 er helt klart Harry Potter-serien af J.K. Rowling. Harry Potter vil altid være en serie der betyder meget for mig.
Hvilken slags heks er du? Jeg er nok hvad man kalder en "Solitary Eclectic Witch". Jeg er ikke med i nogen coven (Gruppe) derfor er jeg "Solitary" og jeg føler ikke at jeg er inde i nogen bestemt niche - derfor "Eclictic", som betyder at jeg tager lidt fra alle puljer som jeg føler en forbindelse til. Jeg elsker at bo ved havet, men elsker også alt der har med skoven at gøre - inkl. skovens dyr men især ræven. Jeg går meget op i årstiderne, elsker krystaller og så er jeg dybt fascineret af fae-"verdenen" og stilen. Har faktisk en lille "Fairy Garden" ude på altanen. Jeg kan forsvinde i drømme og jeg elsker at sidde og kigge på stjernerne og månen og så elsker jeg torden. Altså... jeg føler en forbindelse til mange forskellige nicher og ikke kun én bestemt.
Top 3 Krystaller: Jeg jeg også lige har skrevet, så elsker jeg virkelig krystaller. Der er dog tre jeg er specielt glad for. Nummer 1 er Quartz - nærmere den der hedder Clear Quartz. Der er bare et eller andet magisk og rent over denne og jeg elsker virkelig mine Quartz Geoder. Den er stærkt efterfulgt af min nummer 2, nemlig Citrine. Den varierer meget i farverne, men den er altid enten gul eller orange med en hvid "rod". Åhhhh den minder mig så meget om Efteråret, og det er jo min favorit årstid. Og så kan den også godt minde lidt om en rævehale hvis man finder en i en flot orange farve med en hvid "rod". Jeg er stadig på jagt efter sådan en.
Nummer 3 er Ametyst og den har altid fulgt mig igennem mit liv. Udover en klar quarts sten har jeg altid haft en ametyst i min samling. Den lilla farve er godt nok ikke en favorit, men der er bare et eller andet over en ametyst som... har stor betydning for mig. Svært at forklare, men ja.. Vi går langt tilbage os to. :P
Har du et alter? Desværre ikke. Jeg ville elske at have et, men jeg har desværre ikke pladsen og jeg tror heller ikke at Cosmo ville kunne lade mine ting være hvis det var. Jeg ville jo have røgelse, og andre ting stående hvis det var, og det ved jeg at han ikke kan lade stå i fred. Men jeg håber dog at kunne finde en løsning en dag, så jeg kan have et lille et.
Top 3 - Witchy TV-Serier: Nu er jeg jo lidt af en serie-junkie - eller har i hvert fald været det - og det betyder også, at jeg har set en masse forskellige igennem årene. Der er mange der har med hekse at gøre, og det var svært kun at vælge tre. Men min nummer 1 tror jeg altid vil være Charmed. Den sluttede for mange år siden, men det er en serie jeg stadig kan se igen og igen den dag i dag. De næste to er meget korte serier som efter min mening blev sluttet af alt for tidligt. Nummer 2 er den der hedder Eastwick. Det er en super hyggelig serie om tre kvinder der på magisk vis bliver en del af hinandens liv. Det er en serie med en masse humor og magiske elementer. Nummer 3 er Witches of East End og handler om kampen om magt imellem de kvindelige og mandlige hekse i to store familier. Super spændende og til tider virkelig irriterende. *Hehe*
Hvor længe har du været en wiccan? Jeg er måske ikke 100% Wiccan, men jeg har været interesseret siden jeg var barn, men det var nok først om teenager at jeg begyndte at gå mest op i det. Så en små 20 år måske!?
Top 3 - Witchy Film Igen.. Der er så mange film om hekse så det var super svært at vælge tre ud, men det lykkedes mig nu alligevel. Nummer 1 må nok være Practical Magic. Jeg ser den jævnligt igen og igen og jeg elsker historien. Elsker at den er så.. Down to Earth. Min nummer 2 er mere til den fantastifulde side. Det er nemlig The Last Witch Hunter. Det er ikke som sådan en film der omhandler en eller flere hekse på den gode side, men mere om.. Jah.. jagten på hekse. De onde af slagsen. Og så er Vin Diesel jo bare HOT!!!! Og min nummer 3 må nok være The Craft. Det er en film jeg også har set op til flere gange, og som jeg sagtens kan se igen og igen.
Har du et sjæledyr, hvis ja hvilket? Ja det har jeg og der er ingen tvivl om hvilket dyr det er. Ræven. Den har haft en stor betydning for mig siden jeg var barn og har det stadig den dag i dag.
Top 3 - Witchy værktøjer Da jeg ikke har noget alter har jeg ikke ret mange redskager, men jeg har da tre ting, som jeg betragter som vigtige når det kommer til min interesse for Wicca. Nummer 1 er Duftlys og Olier. Det er vigtigt for mig da det vækker mine sanser, og så elsker jeg bare når mit hjem og omgivelser dufter godt. Nummer 2 er helt klart mine Krystaller. Jeg har overvejet at prøve at bruge dem i forbindelse med meditation osv, men det kræver at min ADD hjerne vil lade mig få ro til den slags. Arbejder på at blive bedre til det, men damn det er svært. Og min nummer 3 er mine Heksegryder. Jeg har i mange år gerne ville have nogen, men aldrig kunne finde nogen jeg havde råd til. Men i år var jeg heldig. Fandt hele tre stykker af to omgange forbi nogle genbrugsbutikker. Og jeg kan sagtens bruge flere. ;)
På hvilken tid på året føler du dig bedst tilpas? Efteråret. Jeg elsker farverne, det køligere vejr og det magiske ved naturen når den bliver gylden og sprød. Og så er der bare et eller andet ved den årstid jeg føler en eller anden forbindelse med helt indeni. Derudover så er Vinteren også en årstid der betyder meget for mig, men Efteråret er helt klart den tid på året hvor jeg føler mig bedst tilpas.
Top 3 - Witchy Symboler Jeg elsker symbolet Triquetra og det er helt klart nummer 1. Det er et symbol der betyder beskyttelse. Det er et gammelt keltisk symbol, som har en stor betydning for mange Wiccans - inkl. mig selv. Så meget at jeg endda har fået det tatoveret sammen med mit sjæledyr, ræven, og Efterårs blade på min underarm. Samt jeg har lidt smykker hvor dette symbol også er en del af.
Symbol nummer 2 må være et Pentagram. Ikke det omvendte, som bliver betegnet som et Satanistisk symbol, men som det altid har været - med spidsen øverst. Hver spids på stjernen er tilknyttet et element - Øverste spidst er "Ånd" (I retning med uret - Højre), næste er "Vand", så kommer "Ild", dernæst "Jord" og til sidst "Luft".
Symbol nummer 3 ligner lidt Månefacerne (Dette hedder "Gudinden"). Symbolet er en rund cirkel med en halvmåne på hver side. Altså en halvmåne med åbning mod venstre på venstre side, så den fulde cirkel og til sidst endnu en halvmåne med åbning mod højre på højre side. Nogen kalder faktisk også Triquetra symbolet for "Gudinden", men det er gerne uden cirklen omkring. Det gør de fordi der er tre spidser - som der er tre elementer i dette. De tre stadier ved Gudinden. "Jomfruen", "Moderen" (Som er gravid) og "Den gamle kone".
Hvornår på dagen føler du dig mest i forbindelse med din wicca-side? Når Solen er på vej ned og mørket omringer mig. Det er den magiske tid for mig. Det er der jeg føler mig mest kreativ og i forbindelse med mig selv. Det er der hvor jeg har ro og kan få pulsen ned. Og så er det mystikkens tid på dagen. Mørket, det spirituelle, månen og stjernerne.... elsker det!
Nummer 3 er Ametyst og den har altid fulgt mig igennem mit liv. Udover en klar quarts sten har jeg altid haft en ametyst i min samling. Den lilla farve er godt nok ikke en favorit, men der er bare et eller andet over en ametyst som... har stor betydning for mig. Svært at forklare, men ja.. Vi går langt tilbage os to. :P
Symbol nummer 2 må være et Pentagram. Ikke det omvendte, som bliver betegnet som et Satanistisk symbol, men som det altid har været - med spidsen øverst. Hver spids på stjernen er tilknyttet et element - Øverste spidst er "Ånd" (I retning med uret - Højre), næste er "Vand", så kommer "Ild", dernæst "Jord" og til sidst "Luft".
Symbol nummer 3 ligner lidt Månefacerne (Dette hedder "Gudinden"). Symbolet er en rund cirkel med en halvmåne på hver side. Altså en halvmåne med åbning mod venstre på venstre side, så den fulde cirkel og til sidst endnu en halvmåne med åbning mod højre på højre side. Nogen kalder faktisk også Triquetra symbolet for "Gudinden", men det er gerne uden cirklen omkring. Det gør de fordi der er tre spidser - som der er tre elementer i dette. De tre stadier ved Gudinden. "Jomfruen", "Moderen" (Som er gravid) og "Den gamle kone".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)