En lille update fra privaten og planer for bloggen i Oktober

Ahhhh....! Jeg har weekend. Jeg føler faktisk allerede at jeg kan trække vejret en smule bedre nu. Jeg fik en masse ting på plads denne uge, som jeg har været så angst over og som på ingen måde har hjulpet på min dumme stress. Jeg fik skrevet lidt rundt og der var ingen sure miner, så mit skema hver uge ser en smule anderledes ud fremover i en periode, og jeg håber at det vil være med til at give mig en smule mere ro. Jeg har dog stadig en masse der lige skal ordnes denne uge, men så er jeg også up-to-date med mine lister. Det bliver rart! Og så kan jeg ånde ud.

I dag blev intet som planlagt, da jeg pludselig modtog mine produkter jeg skal bruge til mine Halloween Makeup Looks, som I får at se i Oktober. Og hvad skete der så? Jamen jeg kunne ikke styre mig, så jeg besluttede hurtigt at lave et af mine looks i dag. Det var faktisk det look jeg havde set mest frem til at lave, da det er helt nyt for mig, men der var bare intet der ville virke, så det blev slet ikke som jeg havde planlagt. MEN! Der lå så meget arbejde i det, så jeg har valgt ikke at lave det om. Heller ikke selvom det meste smeltede af undervejs pga. den ulidelige varme vi stadig har. Så det er meget shiny og delene skøjter rundt i ansigtet på mig. Men det bliver ikke bedre. Så billederne er klippet til og gemt, og indlægget er nu planlagt til at blive udgivet på et tidspunkt i næste måned. Er spændt på hvad I siger til dem. For ja.. Der kommer flere i løbet af måneden. Jeg regner faktisk med at lave endnu et look i morgen når jeg er færdig med rengøringen af lejligheden. :) Nu hvor jeg har produkterne hjemme kan jeg ikke vente med at komme igang. *Haha* Er voldsomt utålmodig, I know.

Jeg plejer ikke at lave så mange planlagte indlæg af gangen, men i år vil jeg bare gerne være sikker på at der bliver postet noget med jævne mellemrum og at jeg samtidig har tid til at nyde måneden 100%, så jeg har været henne og lave lidt alm. makeup looks, og nu også Halloween looks og så er der nogle andre hurtige indlæg også. Jeg har derudover planlagt nogle forskellige ting jeg skal i løbet af måneden, og dem regner jeg også med at dele med jer, så der kommer en masse indlæg. Det bliver en god måned på bloggen, that's for sure!

Nå.. jeg vil smutte. Vil flade ud i det bløde resten af aftenen, så jeg er klar til i morgen. Skal også lige have handlet en smule ind til weekenden inden stormen besøger os, så jeg må nok også hellere komme tidligt i seng i aften. Håber I har haft en god dag. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)