Nyt køb - Mit nye Chakra Stearinlys

Da jeg var på messe i Assens købte jeg mig et Chakra Stearinlys, og i dag har jeg tænkt mig at vise det frem og beskrive det lidt mere i detaljer. Jeg elsker det - også selvom der er en fejl på selve stearinlyset, og så er det endda med forskellige dufte! Yup! Hver farve har hver sine dufte i sig.

Fejlen i stearinlyset findes nemlig i rækkefølgen af farverne i stearinen. Den røde skulle nemlig være i bunden, så den passer til symbolet udenpå glasset - symbolet for Muladhara - Rod Chakraet. Og sådan er det hele vejen ned og op. Stearinets farver er altså blevet vendt på hovedet. Det er lidt irriterende, men.. tja. Jeg kan godt overleve det. Det er bare lidt træls at farverne ikke passer overens med symbolerne når det står med fronten ud mod en.

Men altså her får I lige beskrivelsen af farvernes duftkombinationer og hvilken chakra de er knyttet til.

● Muladhara - Rod Chakraet - (Rød) Dette chakra findes nederst på rygsøjlen og sørger for at holde os nede på jorden, samtidig med at det forbinder os med de universelle energier, tillid, tilhørighed og formindsker mistillid.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Kassiakanel, Nellike og Muskatnød.

● Svadhisthana - Hara Chakraet - (Orange) Dette chakra findes under navlen, tæt ved kønsdelene. Det er forbundet med de seksuelle organer, det reproduktive system og kreativitet.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Cedertræ, Gran og Rosmarin.

● Manipura - Solar Plexus Chakraet - (Gul) Dette chakra findes i maveregionen og er tilknyttet til organer og muskler i dette område. Chakraet repræsenterer vitalitet, vilje, gør drømme og mål til virkelighed og når det er åbent, så hjælper det folk med at finde deres indre styrke.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Bergamot, Lime og Grapefrugt.

● Anahata - Hjerte Chakraet - (Grøn) Dette chakra findes i midten af brystregionen og er forbundet med hele området, hjertet, lunger, kredsløbssystemet og nerverne omkring hjertet. Chakraet forbinder den fysiske verden med den åndelige verden. Ved at åbne dette chakra får man mulighed for at elske mere, få mere medfølelse og empati.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Lavendel, Appelsin og Mandarin.

● Vishuddha - Hals Chakraet - (Blå) Dette chakra findes i halsen og er tilknyttet hals, nakke, hænder og arme. Det er forbundet med tale og hørelse, og tilskynder åndelig kommunikation. Dette chakra kan forbedre clairvoyance og mere specifikt clairaudience, når det åbnes.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Marokkansk rose og Kamille.

● Ajna - Pande Chakraet - (Indigo) Dette chakra er placeret øverst på hovedet. Det er vores forbindelse til den universelle ubevidsthed. Åbning af chakraet kan give klarsyn, intuition, integritet og mindske følelsen af fortvivlelse.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Lavendel, Gran og Kamille.

● Sahasrara - Krone Chakraet - (Lilla) Dette chakra findes på toppen af hovedet og er tilknyttet den øverste del af hovedet, nervesystemet og hjernen. Det repræsenterer rene tanker. Chakraet forbinder os med den uendelige bevidsthed. Ved at åbne det kan man få adgang til en dybere åndelig forståelse.
Duftene i denne del af stearinlyset er; Patchouli, Labdanum og Frankincense.

Jeg har længe gerne ville have fat i et stearinlys som dette, og jeg er faktisk lidt usikker på om jeg vil brænde det nu hvor jeg har et. Måske hvis jeg får købt mig endnu et, så jeg har et intakt et stående, men indtil da skal dette stå og pynte et eller andet sted. Måske over på min krystal hylde hvis jeg kan lave plads. Må se hvad jeg kan finde på. Under alle omstændigheder så er jeg glad for at jeg endelig har fået fingrene i et. :) Og så er jeg faktisk også super nysgerrig efter at vide hvordan duftene bliver når de bliver frigivet. Såå... jeg må nok hellere få købt endnu et på et tidspunkt.

(Chakra beskrivelser er fundet på dette site.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)