____________

Jeg havde brug for et pusterum - ude i skoven

Denne uge er ikke specielt rar og da min bostøtte spurgte i sidste uge om jeg kunne have lyst til at lave noget andet end snak om sure ting i dag, så foreslog jeg at vi kørte ud i det grønne. Hun bor lidt udenfor byen og spurgte om vi skulle køre ud i den ende, og det gik jeg med til. De har nemlig en skov der ligger lige ud til vandet. To ting jeg havde brug for. Skov og hav. Så i stedet for et møde blev det til en gåtur igennem skoven og et kig ud over vandet. Det var så skønt at få et pusterum og komme lidt væk fra alt det dårligskab jeg går rundt i lige i øjeblikket.

Der er dog forhåbentlig snart noget af det som kommer til at gå den rigtige vej. Til mødet med min læge i mandags blev jeg i hvert fald bekræftet i at kommunen og OUH virelig har været tilbageholdende mht. min psoriasis. Så hun vil nu skrive i den attest, som kommunen har bedt om op til vores møde til Sommer, at de skal få fingeren ud og hjælpe mig noget mere så jeg kan komme igang med de behandlinger som jeg skal igennem. Også dem som der skal findes penge til. Så mine kampe det sidste halve til helt år er måske ved at gå i den rigtige retning. For OUH vil jo ikke hjælpe mig yderligere lige pt. Som psoriasis patient skal man igennem et utal af præparater og have tydelige beviser for at de "billige" ikke virker før man kan komme på dem som de skal betale for. Men de "billige" metoder kan være for dyre til at man selv kan få råd til dem, men det er de ligeglade med. Man SKAL igennem dem. Så jeg har stået i venteposition i meget lang tid og min psoriasis er kun eksploderet. Jeg har så meget nu at jeg er ved at blive sindsyg. Såå.. der skal stikkes lidt til dem alle sammen, og det er lægen så første skridt imod. Så tak til hende! Og så mener hun også at der skal ligges vægt på min ADD, så det skal der gøres plads til. Såå.. mit forløb skal nok forlænges. Men hvis det betyder at jeg endelig bliver taget alvorligt, så er det bare det der skal til. Også selvom det er lige så ødelæggende at være i systemet som det er ikke at få hjælp. Det er dét sure æble jeg må bide i. Men jeg vil fandme ikke give op. Jeg SKAL have det bedre. Jeg SKAL have en fremtid.

Derudover er der selvfølgelig en million af andre ting jeg slås med, men.. jah. Jeg har ærligt ikke kræfter til at komme ind på dem lige nu. Det er for hårdt og psyken har det i forvejen ikke super. Men alt det skal jeg snakke med min "nye" sagsbehandler om på Fredag. Ja jeg skal IGEN skifte sagsbehandler. Heldigvis er det min forrige sagsbehandler, så han er ikke så ny, men han skal alligevel sættes ind i alt det der er sket siden jeg har været hos ham. Men nu må vi se hvor meget vi når. Det bliver et hektisk møde med alt det vi skal nå og indhente. Fandme godt at det er weekend lige efter. *Hehe* Og godt at ugen derefter ikke bliver så hektisk. Har kun kursus jeg skal til. Derudover har jeg fri. Indtil videre. Og det har jeg satme brug for.

Jeg vil på mine fridage så prøve at komme lidt ud - hvis vejret er til det selvfølgelig - og jeg vil finde tid til at rode med lidt kreative ting. Noget der giver mig glæde. Komme igang med at lave nogle kreative makeup looks igen. Få gang i hyggen og blomsterne på altanen. Alt sådan noget.

Og så er der skræmmende lidt tid til at jeg fylder år igen. Lidt over tre uger. Shiiiit!!! Hvor blev tiden lige af? Og hvornår er jeg lige blevet så gammel? Det er ikke okay! *Haha* 35 år. Det er uvirkeligt. Og min fødselsdag ligger på en Lørdag i år. For første gang i .... en evighed! Jeg har ingen planer endnu, og jeg ved ikke om jeg tør planlægge for meget. For der kan hurtigt opstå andre planer. Men.. jeg vil ikke være alene i år. Jeg er så meget alene i forvejen og... jeg tror bare at jeg snart har brug for at se andre mennesker. Face to face. Og det skal IKKE være offentlige ansatte. Dem kigger jeg sku for meget på hver uge. :D Så vi må se hvad der sker. Jeg håber i hvert fald at der kan blive plads til lidt hygge. Jeg har brug for at smile. Jeg har brug for at føle at jeg stadig er okay. At der stadig er nogen der vil mig. Og at jeg ikke har mistet alle i dette mareridt af et liv jeg har lige for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)