#GoodieBoxDK Juni 2019 - "Sunny Side Up"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger. Har ingen økonomisk interesse.
Jeg troede faktisk at min Juni Goodiebox var blevet væk, eller at der var sket noget i processen som gjorde at den ikke ville nå frem, men.. it's here! Den kom tre dage efter alle andre havde modtaget deres, men det gør ikke noget så længe den kom frem.

Denne gang er boxen i en fin lavendel farve og temaet er "Sunny Side Up". Jeg troede det var "en god start på dagen", men det er faktisk mere en "se ting fra en positiv side" box. Passer indholdet til det? Not really.. Jeg ville nok mere sige at det er en "vær Sommer klar" box. Men det er ikke det der er vigtigt. Det er indholdet der betyder noget. Så lad os kigge nærmere på det. ;)

● Masque Me Up - Aftersun Sheet Mask - Jeg fik også denne sheet maske i "Flotteposen" fra Normal og jeg har nu fået den testet, da jeg en dag blev ret så solskoldet i kraniet. Og den viste sig faktisk at være ret god. Huden blev kølet lidt ned og den føltes super lækker bagefter. Og jeg havde ikke de der solskoldnings-fornemmelser dagen efter hellere. Så jeg var meget positiv overrasket. Og jeg er simpelthen så glad for at jeg nu har endnu en jeg kan bruge på et senere tidspunkt.
Full size - Vejl. pris 49 kr

● Seacret - Makeup Remover Wipes - Jeg kan altid bruge makeup wipes når jeg leger med swatches osv, men.. den pris!!! Helt seriøst? Er de forgyldt? Er der diamanter i? Christ de er dyre! Så disse skal nok ikke bruges til at fjerne swatches, men skal gemmes til når jeg har brug for dem når jeg skal have makeup af på farten eller skal have renset ansigtet efter en lang dag. Men damn!
Full size (25 stk) - Vejl. pris 186 kr

● Polaar - Ice Source Moisturizing Gel - Polaar er et virkelig lækkert mærke og jeg har i forvejen en øjencreme og en læbepomade, så denne er ret spændende. Det er godt nok en ansigts creme, som jeg ikke rigtig bruger, men jeg tror nu alligevel at den skal have en chance. Især nu hvor det er Sommer. Den burde køle en smule, men det synes jeg nu ikke at jeg kan mærke. Jeg havde også håbet på at den ville være "usynlig" nu hvor det er en gel, og man derfor ikke rigtig ville kunne mærke den på huden, men.. tja.. Det er nok bare fordi jeg er utroligt kræsen, for jeg synes den ligger som en lidt fedtet maske over huden. Men men men.. jeg tror nu alligevel at jeg vil give den en chance. Måske min hud bare skal have lidt tid til at komme over sin bitchet opførsel og vænne sig til den? ;)
Travel size (25 ml) - Vejl. pris 270 kr for 50 ml

● Rituals - The Ritual of Karma Foot Balm - Jeg elsker Rituals, og jeg var rigtig glad for at se at vi havde fået et af deres produkter med denne gang. Deres teaser fik mig til at håbe, at det var deres aftersun, men det er i stedet en fodcreme vi har fået med. Og den dufter virkelig godt! Så det er en skam det er til fødderne og ikke hænderne. *Haha* Men mine fødder har virkelig brug for noget fugt og pleje, så det er helt okay. Så det er bare at komme igang med fodbadet denne Sommer.
Full size (75 ml) - Vejl. pris 90 kr

● Garnier Ambre Solarie - Sensitive Advanced Face Mist SPF 50 - Den sidste ting er denne face mist og.. den har vi fået før. Og det var ikke det mest positive førstehåndsindtryk. Det skulle være en face mist der er egnet til at bruge ovenpå makeup og den skulle ikke være fedtet, men.. denne efterlader små hvide pletter i ansigtet når man bruger den, så den skal smørres ind - hvilket ikke fungerer med makeup - og den fedter helt utroligt meget. Eller det gør den i hvert fald på mig. Så jeg kan ikke bruge denne og jeg vil ikke anbefale nogen at bruge penge på den. Sorry Garnier, men dette er virkelig en ommer.
Full size (75 ml) - Vejl. pris 89,95 kr

Jeg er sådan lidt 50/50 med denne box. Nogle af produkterne kan jeg bruge og så er der nogen jeg er sådan lidt "tja" og en hvor jeg virkelig ikke er imponeret og godt kunne have undværet. Så det er ikke en af mine favoritter denne gang, men sådan er det jo en gang imellem. Man kan ikke være heldig hver gang. Men jeg klager ikke. Der er et par gode produkter i, og dem er jeg glad for.

Jeg ved slet ikke hvad jeg forventer i Juli måneds box. Måske noget med noget shimmer. Noget makeup. Det savner jeg. :) Så det kan jeg krydse fingre for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)