Så blev det endelig min tur til at holde lidt Sommerferie

Som jeg skrev i mit seneste personlige indlæg, så skulle jeg til møde i denne uge og det var så i dag at det skulle ske. Og hold da nu kæft hvor har jeg haft det skidt hele natten og morgenen. Min angst har været voldsom og jeg var nær ikke kommet med bussen. Jeg var så tæt på at springe fra. Men jeg kom afsted. Og så opstod den næste udfordring. Hvor fanden ville bussen stoppe?

For ikke nok med at mødet skulle være et helt andet sted i byen end det plejer, så kører bussen heller ikke som sidste gang jeg var i Ringe. Så jeg steg af langt væk fra møde-stedet. Simpelthen for at kunne komme af bussen før den kørte i modsat retning end der jeg skulle hen. Og det gjorde jo så at jeg kom ud på en meget lang gåtur. Men jeg fandt frem til den nye bygning og var i nogenlunde god tid. Så nu skulle jeg bare sidde og vente med nerverne på overarbejde.

Mødet tog ikke så lang tid som frygtet og jeg fik da også brudt sammen op til flere gange, men det gik okay. Jeg har fået forlænget mit forløb og nu skal vi igang med at teste nogle ting af. Samtidig med at mit ADD-hold starter op igen og mit behandlingsforløb på sygehuset langt om længe starter op efter et halvt års dvale. Men ingen alt det starter op så skal jeg fandme holde noget Sommerferie!

Bussen var selvfølgelig lige kørt da mødet sluttede så jeg havde en time til at finde de nye busstopsteder og til at smutte ind forbi Netto efter noget at spise. Min mave overdøvede hele møde-holdet og gav mig i den grad besked på at finde noget mad meget snart, så det måtte jeg hellere gøre. Derefter gik jagten ind på at finde et sted hvor bussen ville holde. Jeg gik først op til et af de stop jeg kender, men der ville gå 6 timer før bussen ville komme forbi der. Hell no om jeg ville vente i så mange timer i en by som jeg hader som pesten. Så jeg begyndte at gå ned imod det sted hvor banegården var sidste gang jeg var der. En meget lang gåtur. Og der var den så selvfølgelig ikke længere og der var ingen jeg kunne tage fat i og spørge om vej. Min angst havde allerede brugt al min energi, så da den startede med at vise sit grimme fjæs igen gik der sku panik i mig. Jeg begyndte at traske rundt som en høne med hovedet under vingen. Jeg var SÅ lost! Men i min angst-tåge huskede jeg, at der var en der havde nævnt noget med en tunnel under togbanen. Så jeg gik tilbage til den gamle banegårdsplads og fandt en tunnel.

Men der er så dårlig skiltning dernede så jeg brugte et par gange på at finde den rigtige trappe op til overfladen igen. Og jeg fandt et meget øde sted som åbenbart er den nye banegård. WTF?! Det er gemt væk fra det hele og der er ingen chance for at finde det medmindre man har fået vist vej. Kæft hvor er det dårligt lavet. Men jeg fandt et busskur som jeg kunne vente i. Dog kunne jeg ikke komme til at sidde ned og pleje mine vabler grundet de lange gåture rundt i den skodby, fordi der sad en snotforkælet møgunge med sine tasker på hele bænken. Og hun ville ikke give plads. Så jeg måtte vente på at hun blev samlet op af en bus. Men så smed jeg mig sku også ned. Jeg var på det tidspunkt totalt brugt.

I mellemtiden havde der været en sød lille killing forbi et par gange. Den lå og vred sig kælent på fortorvet og legede med græsstråene og var simpelthen så kær. Og da snothvalpen var taget afsted kom den hen til mig for at blive nusset. Den hoppede faktisk helt op på bænken til mig for at blive nusset endnu mere og op på skødet hvor den lagde sig til rette og spandt som et gammelt godstog. Kæft hvor var den altså bare sød! Men fornøjelsen var kort. For min bus kom kort tid efter og jeg måtte desværre tage afsked med den skønne pelstot.

Turen hjem gik smertefrit. Nok fordi jeg var så kvæstet og udkørt og bare gerne ville hjem. Og efter et telefonopkald fra sagsbehandler og en gennemgang af referatet fra mødet så gik jeg totalt kold på sofaen sammen med Prinsen. Jeg er på ingen måde udhvilet og en tur ude på altanen i solen har heller ikke hjulpet. Så nu vil jeg lave mig nogle rester og spise ingen jeg igen smider mig på sofaen. Måske med en bog. Hvis altså jeg kan holde ud at læse. Mit hoved er tungt, så det ender nok med at jeg blunder lidt til en film eller to inden jeg hopper i seng.

Jeg er SÅ klar til at holde Sommerferie i et par uger nu!