#Blogtober: Efterårs/Halloween Q&A

Det er efterhånden længe siden at jeg har efterspurgt lidt spørgsmål fra jer, så nu skulle det være. Og denne gang skulle det selvfølgelig være Efterårs- og/eller Halloween-inspireret spørgsmål. Fordi... Oktober. Right? ;) Og jeg spurgte både på Facebook, Twitter og Instagram. Der var dog ikke ret mange der ville "være med", så det bliver ikke så mange spørgsmål og svar denne gang, men antallet er faktisk fint til et enkelt indlæg, så here you go.

Ohh! Og tak til dem der ville stille mig lidt spørgsmål. ;)

● "Hvad er det bedste ved Efteråret?" (Julie M. Day)
- For det første så er det køligere vejr noget jeg virkelig elsker ved denne årstid. Jeg er en lager-på-lager person, så nu kan jeg endelig gå i det tøj jeg elsker og tørklæder og handsker kan tages i brug igen. :D Og så er det årstiden for hygge på max! Så varme drikke, putten under tæpperne, fluffy sokker, masser af stearinlys og en masse hyggen med bøger og film/serier er også noget der hører årstiden til. Og så er der de smukke gyldne farver overalt! Bladene, græskar osv. I love that! Regnen kan jeg godt undvære når jeg skal være udenfor, men står den på hygge indendøre, så er regn simpelthen bare så super hyggeligt. :D

● "Hvilken gyserfilm SKAL man se?" (Lone Mikkelsen)
- Der er så mange fede gyserfilm nu til dags, og jeg kan ikke rigtig vælge én. Men jeg elsker film der har med hjemsøgelser, ånder osv at gøre. Jeg er ikke så meget til gore og blod i spandevis. Det siger mig ikke så meget. Men de mere psykologiske og mystiske - I freaking love them. Men skal jeg komme med et par eksempler, så kunne det være "Nattens Dæmoner", "The Amityville Horror" og serien "The Haunting of Hill House". :) Jeg glæder mig i hvert fald til at gå alle mine film igennem herhjemme og på Netflix og bare få hygget en masse.

● "Har du selv prøvet at "lege" med et Ouija bræt?" (Anonym)
- Det har jeg ja. Dog ikke et ægte et, men et vi selv lavede. Jeg vil freaking gerne have et ægte et - ikke for at bruge det, men fordi jeg elsker alt der har med ånder at gøre - så jeg har længe drømt om at have et. Men ja. Jeg har været med til at prøve den slags da jeg var yngre, men det er efterhånden mange år siden. Så hvis nogen ligger inde med et, og de gerne vil af med det, så er jeg MEGET interesseret. ;)

● "Hvilken Efterårsfarve er din favorit og hvorfor?" (Rikke Simonsen)
- Ehm... gælder det hvis jeg siger "jordfarver"? *Haha* Jeg kan ikke vælge én. Men en støvet orange, en gylden brun og en støvet mørk grøn er helt klart de farver jeg elsker når det kommer til denne årstid. Og selvfølgelig sort. Men den grønne og sorte er farver jeg elsker hele året rundt.

● "Har du en favorit Efterårs drik?" (Anja Christina Nielsen)
- Ikke rigtig. Jeg nyder cider, men... aih jeg tror nok at det må blive en varm kakao med lidt tilsat smag. En ganske alm. kakao og så tilsat noget karamel-sirup. Og når der virkelig skal fråses, så kommer der også lige lidt flødeskum på toppen og lidt chokolade krymmel. Sidste år lavede jeg en pumpkin spice krydderiblanding, og sådan en ville selvfølgelig også være lækker i en varm kakao, men i år må det blive karamel-versionen jeg er mest glad for.

● "Hvad har været dit favorit Halloween kostume eller look du har lavet indtil nu?" (Janni Iversen)
- Jeg har efterhånden lavet et par stykker når det kommer til makeup looks, og jeg har indtil videre en top tre. Og det er mit "Glitter Skull", "Ræven" og "Den besatte nonne". I år laver jeg ikke nogen af disse full-face looks, men måske næste år? Så hvis I har ønsker, så smid dem gerne til mig. Så kan jeg også få fundet materialer til det, hvis de kræver det. Men i år bliver det altså bare øjen-makeup looks I får. Det håber jeg er okay. ;)

● "Hvad er dit favorit Halloween slik?" (Anonym)
- Nu er det jo ikke fordi vi er så heldige at have en masse af den slags herhjemme, men jeg har været heldig at finde en online shop der er Dansk, som faktisk køber sådanne ting hjem. Godt nok koster det er formue, men hvis man virkelig gerne vil have fingrene i det, så kan man. Og jeg har i år fået købt mig lidt forskelligt og jeg er faldet pladask for de candy corns der smager af S'mores. Mmmm... de er lækre. Så det må nok blive svaret.

● "Rigtige græskar eller dem man kan købe i metal?" (Julie M. Day)
- Jeg ved ikke om der menes keramik, men det er helt klart dem jeg foretrækker. De man genbruges igen og igen, og det er noget jeg sætter meget stor pris på. Jeg elsker også de ægte, men de holder altså bare ikke så længe. Så jeg må nok sige de "falske" så de kan genbruges og eventuelt males så de passer ind i den pågældende stil man kører.

● "Hvilken musik hører du?" (Anja Christina Nielsen)
- Lige i øjeblikket hører jeg ikke så meget musik, men det jeg dog alligevel lytter til en gang imellem lige pt. er "New Years Day" og så spooky stemnings musik. Altså det man hører i film osv. Det er så hyggeligt at have tændt i baggrunden når jeg sidder og blogger, læser osv.. Det giver den perfekte stemning - især når det kommer til årstiden.

● "Bedste Halloween ret og drik?" (Hejdi Norup)
- Det ved jeg faktisk ikke.. Hvis det er årstids bestemt så er det nok ting som supper eller pastaretter. Og hvis det skal være en drik der passer til, så ville en cider være perfekt. Såå.. Jeg vil nok sige en cheesy pastaret med en lækker pære- eller æble cider til. Ja det bliver mit svar. :)

● "Hvilken duft er din favorit når det kommer til duftlys her i Efteråret" (Anonym)
- Det må blive en duft med trænoter, krydderier og græskar. Men en frisk duft der dufter af sprøde Efterårs blade, frisk luft og måske lidt regn. Det ville også være super skønt. Men jeg er faktisk så heldig at den første krydret duft er en Lene fra Duftverket.dk har valgt at lave i år, og jeg er så lykkelig. :D Men tre rigtig gode bud fra hendes sortiment er "Warm Pumpkin Firewood", "Awesome Autumn" og "Spicy Pumpkin Crush". Tre sindsygt lækre Efterårs dufte.

● "Hvor meget pynter du selv op til Halloween?" (Julie M. Day)
- Jeg pynter kun op til Halloween hvis jeg skal holde noget, men derudover så bliver der pyntet lidt op til årtiden. Normalt gør jeg rigtig meget ud af det, men i år har jeg valgt at holde det lidt neutralt og ikke så vildt. Mest fordi jeg har valgt at gå amok til Jul, så for at det ikke skal blive for meget, så har jeg valgt at Julen skal fylde lidt mere i år. Og så har jeg nøjes med lidt græskar og svampe hist og her. Samt lidt blade, men ellers ikke andet. Såå.. meget dæmpet i år.

● "Hvad ville du ønske der blev gjort mere af i Efteråret herhjemme i Danmark?" (Anonym)
- Pynt! Helt klart pynt. De andre lande såsom England og Amerika går all-in når det kommer til denne årstid og jeg er så skide misundelig på dem. De har så mange smukke ting som jeg savler over. Og det gælder faktisk mere end bare pynten. De har spændende snacks og drikke der er Efterårs-inspireret og så de ting de gør i løbet af Efteråret. De har en masse markeder, sammenkomster, forlystelser osv.. Alt sådan noget ville jeg elske! Så det ville jeg virkelig ønske at vi blev lidt bedre til her i Danmark. Det er så sølle et udvalg af pynt vi har, og det samme med snacks og drikke. Alt skal bestilles udenlandsk hvis man vil have fingrene i det og det koster et helt hjørne af et gods. Såå.. man skal være ualmindeligt heldig hvis der dukker noget op herhjemme. Og have pengene til det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)