#BlogXMas: DIY - Juletræets makeover

Jeg har i flere år haft den samme stil pynt-mæssigt når det kommer til mit Juletræ. Jo mere jo bedre, og jeg må sige at det efterhånden var blevet proppet godt til med pynt. Både udenpå og indeni. Så meget at jeg kunne fylde en bærepose da jeg tog den gamle pynt af. Utroligt at alt det har kunne være i træet. Men nu skulle der altså ske noget nyt.

For det første ville jeg gerne prøve at spraye mit træ med snespray. Og en smule glitter. Få det til at se rigtig Vinter-agtigt ud. Jeg ved godt at det kommer til at drysse som en sindsyg, men man ved jo ikke om man kan lide det før man prøver det. Og jeg kan altid spraye lidt mere på hvis jeg synes at det mangler. Men i år skulle det altså være. Så da al pynten var blevet taget af så fik selve træet sne og glitter. Og efter en smule tørretid var det tid til pynten.

Og selve stilen skulle være simpel, naturlig men stadig i den Skandinaviske ånd. Så jeg har været henne og lave lidt nyt pynt og har genbrugt en smule af det gamle. Det nye kan I læse om i dette indlæg og derudover så har jeg genbrugt nogle prismer og et par snefnug og enkelte kugler. Alt på nær træskiverne er der blevet sat kroge i, som jeg fandt sidste år, og hold da op hvor har det hjulpet meget mht. påhængning af pynten. Jeg mistede ikke nær så meget "sne" på træet som hvis jeg havde skulle krænge en tråd over grenene. Så jeg er virkelig glad for at jeg fandt dem. Og koglerne er blevet bundet på grenene da jeg gerne ville have dem til at sidde "oprejst".

Træet er ikke længere så proppet og virker mere... luftigt og simpelt. Og det er skønt! :D Men her ser I så det færdige resultat. ;) What do you think?


Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)