Mere mellem himmel og jord

Jeg sad i går og snakkede med nogle af de skønne tøser på Twitter og de fortalte mig at de lige som jeg tror på at der er mere mellem himmel og jord i forbindelse med at de på TV3 viste reklame for et længe ventet program, "Ånderne vender tilbage". Og det fik mig til at tænke på at det jo faktisk er et ret stort tabu-emne. Der er mange der slet ikke er åbne overfor det og synes det er totalt langt ude, og så er der dem som faktisk tror på det og i nogle tilfælde selv har oplevet noget der kunne forklare at netop dette fænomen faktisk er virkeligt.

Jeg selv glæder mig enormt til at se det og vil sidde spændt når der er premiere på onsdag. Jeg ELSKER programmer som disse da jeg ikke længere har den spænding i privaten. Ja. Jeg er en af de få der faktisk har oplevet noget "uforklarligt". Og ikke kun én gang, men faktisk mange gange.

Der skal sikkert nok sidde nogen derude som efter dette indlæg vil komme med latterlige kommentarer, men de bliver slettet for jeg vil skide på hvad folk synes om mig efter dette. Dette er en ting som ikke ret mange ved om mig, og jeg har valgt at åbne op for det.

Jeg har altid troet på at der var mere mellem himmel og jord end vi umiddelbart tror. Nogen kan se det, føle det og andre de mærker intet til det. Tror det kommer meget an på hvor modtagelig man er overfor det. Om man vil det eller ej.

I dette indlæg vil jeg fortælle om de gange jeg kan huske jeg har oplevet det.
Første gang tror jeg ikke jeg helt troede på det, men jeg kunne ikke forklare det jeg så og følte på andre måder end at der måtte være mere i det end man lige skulle tro.
Jeg har ikke været ret gammel og jeg havde det bagerste værelse i den lejlighed vi boede i. Jeg skulle gå igennem min søsters værelse for at komme ud i resten af hjemmet. Og i gangen som kom efter vores værelser følte jeg altid at der var en der skubbede til mig, men der var ingen. Og det var her de fleste uheld skete. Men dengang tænkte jeg ikke andet end at jeg bare måtte være klodset og ikke rigtig klog.

Anden gang var det hos en daværende veninde. Hun boede sammen med sine forældre i en gammel købmandsbolig hvor der var butik til som de brugte til alt muligt spast. Værelserne lå på 2. sal ved siden af loftet. Huset var meget gammelt og dvs. der var ting som krybegange i væggene og hemmelige trappeopgange til kælder og loft.
Jeg havde været der mange gange før uden at opleve andet end at jeg synes det var lidt klamt at være på loftet og i "butikken". Men denne weekend skulle jeg overnatte der. Vi havde hele dagen været ude og gå af de gamle stier og inde i skoven, forbi gamle gårde som ikke var i brug længere og om aftenen tog vi vores "Mr. Music" bånd frem og dansede rundt til de dengang fede sange. Jeg kan huske at musikken konstant blev slukket og det var ikke hendes forældre da de var i stuen. Efter nogle gange droppede vi det helt fordi det var skide irriterende og besluttede derfor at hoppe på loftet for at lege med hendes udklædningstøj. Vi havde det skide skægt.
Da det så blev tid til at skulle i seng ryddede vi op i både butikken og på loftet. Vi havde måske ligget i en times tid og småsnakket lidt og faldt så til ro. Men det varede ikke længe før noget vækkede os. Der var en mærkelig puslen inde i væggen. Vi troede først det var rotter eller mus, men det lød mere som skridt. Vi var pisse bange så vi turde ikke gå ud af sengene. Og da hendes far så kom ind troede vi det var fordi han også havde hørt noget, men han begyndte pludselig at stå og skælde os ud. Vi fattede seriøst intet af hvad han fablede om. Vi skulle efter sigende have efterladt al udklædningstøjet rundt omkring på loftet og der lå bånd spredt ud over det hele nede i butikken. Vi troede selvfølgelig ikke på ham men tjekkede alligevel for at bevise at han løj. Men desværre talte han sandt. Delvist. For vi vidste jo at vi havde brugt i hvert fald en time på at rydde op, men alt lå spredt ud over det hele. Dér begyndte vi at blive urolige. Vi ville ikke sove på hendes værelse men hellere nede i stuen langt væk fra loftet og butikken, men efter mange timers diskution endte det med at de kørte mig hjem.

Der gik længe inden jeg snakkede med dem igen. Vi blev enige om at undersøge hvad der var sket i lige netop deres hus, for de havde selv oplevet nogle ting efterfølgende.
Det viste sig så at der engang i 1800-tallet havde boet en familie som var ramt af dårlig økonomi. Der var åbenbart nogle uenigheder mellem familien og gårdmanden på den anden side af vejen (gården der ikke længere var i brug). Han mente de havde hængt hans heste og ville derfor have de penge tilbage de havde lånt for at starte butikken op. Da familien nægtede det endte det med at gårdmanden en aften angreb faderen i butikken og skød ham der. Jagtede børnene rundt i huset men de gemte sig i væggene og endte med at blive fanget på loftet hvor de derefter blev myrdet. Moderen kunne vi ikke finde noget om, men det var ret skræmmende at finde ud af. For gården var ikke i brug men der kunne hver dag høres heste og traven på stien samt det der skete i butikken og på loftet den weekend jeg var der.

Efter dette mistede jeg kontakten med min veninde og ved derfor ikke andet end at hun nu er bosat her i Faaborg og jeg en gang imellem hilser på hendes far, men jeg er ikke på talefod med dem.

Tredje gang var faktisk til et at vores spejdermøder som altid varede til langt ud på natten. Vi var så dumme at pjatte rundt med "ånden i glasset" og det endte med at gå helt galt. Nærmere vil jeg ikke komme ind på det, men det var ikke ligefrem den fedeste cykeltur hjem den nat.

Fjerde gang er over en længere periode da det er mere tilknyttet det sted hvor vi boede. Det var før mine forældre flyttede i det hus de bor i nu. Nu var det ikke længere kun mig der oplevede ubehagelige ting. Min søster oplevede at nogle nætter fik hun "besøg" af vores farmor. Hendes dybe vejrtrækninger som lød som om hun var ved at drukne pga. vand i lungerne (som hun de sidste år af hendes liv led af) samt hendes brystkasse blev presset ned så hun "sank ned" i madrassen. Det har uden tvivl været ekstremt ubehageligt og jeg er glad for at jeg aldrig har oplevet et familiemedlem.
Men én ting fandt vi senere ud af at vi havde tilfælles. Vi sad en aften og så noget på TV i stuen. Og det skal lige siges at vores TV var meget dybt og der har nok været 20-30cm. Men derpå stod altså et lille messing-askebæger. Imens vi så sidder og hygger os falder dette askebæger ned bag ved TV'et. Og det var på ingen måder tæt på kanten så vi blev ret skræmte. Min søster ville ikke være i huset, så vi besluttede os for at gå en tur og snakke om det vi lige havde oplevet. Vores forældre var til noget Falck-fest den aften så vi var alene. Hvad vi så finder ud af er at vi igennem nogle år har haft de samme oplevelser. Vi har begge følt ubehag når vi sad på vores værelser da vi følte os overvåget og især fra vinduerne. Men det værste var når vi gik fra værelserne og ud i gangen. Vi havde flere gange "set" denne mand komme løbende imod os med voldsomt store øjne og åben mund. Og han løb bare igennem os men sådan noget skræmmer altså virkelig børn på vores alder så der var mange nætter hvor vi lå vågen fordi vi var bange efter dette.
På vores gåtur fortæller vi så hinanden dette og bliver derved bekræftet om at der altså er noget. Da vi flere gange oplever at lygtepælene gik ud idet vi gik forbi dem skyndte vi os hjem igen og aftalte på vejen at vi skulle sove på mit værelse da ingen af os ville være alene den nat. Men da vi så kommer hjem står de fleste køkkenskabe åbne og jeg bliver helt i tvivl om om vi overhovedet skal være der uden vores forældre men vi skyndte os at rydde op og hoppe under dynen.
Vi prøver at forklare vores forældre dette men de tror ikke på os.

Femte gang er igen over en lidt længere periode. Dette er nu i min første lejlighed som er nede i en kælder. Den ældre dame der boede ovenpå fortæller at det er hendes afdøde mand der har renoveret lejligheden så de kunne leje den ud og få en ekstra indtægt efter de gik på pension. Efter han døde fortsatte hun med at leje den ud hvilket jo var fint for mig da jeg ikke havde noget sted at bo dengang.
Desværre viser det sig så at jeg flere nætter ser en skikkelse i døråbningen fra gangen og ind til stuen. Jeg ser kun en svag skikkelse de første par gange. Men da det så sker i det lille værelse som jeg brugte som soveværelse synes jeg ikke længere det var så sjovt. Jeg gik op til hende og spurgte om jeg kunne få lov til at se et billede af hendes mand og det måtte jeg så godt. Blev virkelig utilpas for det lignede skikkelsen til forveksling.
En veninde var så på besøg en aften og jeg fortæller hende om det jeg havde oplevet og hun bliver selvfølgelig dårligt til mode og jeg går med til at følge hende halvvejs hjem. Men på skillevejen (som faktisk er mindre end 10 meter fra hvor jeg bor nu) oplever vi begge at der går skikkelser rundt på fortorvet og over ved en af naboblokkene til denne jeg bor i nu.
Hun vil nu ikke gå alene hjem og vil hellere tilbage til mig og overnatte. Tror desværre hun blev ubehageligt overbevist den aften.

Dette var faktisk "sidste" gang jeg oplevede noget i mit "eget hjem". Ellers har jeg selv set fiskeren som er ude hos mine forældre som åbner deres døre, får lyset i gården til at tændes, og går forbi køkkenvinduerne selvom man faktisk ikke kan se folk der kommer gående deromme fra de vinduer da de er så højt oppe. Men han ses som var vinduerne i normal højde. Lidt freaky. Og hos dem oplevede min søster og jeg ham faktisk også da jeg boede hjemme i nogle måneder før jeg fandt min første lejlighed. Vi lå i hvert vores rum og pludselig en morgen bliver TV'et i rummet tilstødende vores rum tændt og der bliver skruet helt op for lyden. Vi begge farer op og begynder at skælde hinanden ud fordi vi tror det er den anden der har tændt det, men nope. Tror det var første gang der skete noget i deres hus. Siden da har de dagligt besøg af ham.

Desværre har jeg ikke oplevet noget andre steder efter min første lejlighed og så ude hos mine forældre. Jeg var efterhånden så vant til det at jeg ikke som sådan tænkte over det som noget uvelkomment, men det var blevet "normalt". Så jeg ser frem til at se det nye program på TV3.

Dette kan måske godt være lidt overvældende for nogen at læse og måske endda virke totalt utroværdigt, men tro hvad I vil. Jeg har ikke altid oplevet disse ting alene så jeg har vidner til det. At jeg ikke lige skriver navne på de veninder der har været en del af det er fordi jeg ikke længere snakker med dem og derfor ikke vil udgive dem på denne måde.
Men dette indlæg er også lidt for at gøre opmærksom på at det netop er et emne som folk ikke tør snakke om fordi de er bange for andres reaktioner på det. Jeg er ikke bange for at fortælle hvad jeg synes. Og det synes jeg heller ikke at I skal være. Men vær nu sød at opføre jer ordentligt. Tror I ikke på den slags så nøjs med at skrive/sige det. Spar de nedladende kommentarer. Vi kan ikke bruge dem til noget andet end at det viser at det måske bunder ud i at I ikke tør indse det eller bare har fundet en lejlighed til at smide en masse mundbræk efter folk der har andre holdninger og oplevelser end jer.

.o( Følg min blog med RSS )o.