Spørgerunde - Part #2


Hold da op! Det er bare væltet ind med spørgsmål siden jeg besvarede første del af spørgerunden. Og derfor kommer der endnu et indlæg med de spørgsmål der pt. er væltet ind. Dejligt. Og tak til alle jer der har været nysgerrige.

* Så du kommenterede det med transkønnet par der gerne ville have børn. Hvad er din holdning til det?
"Jeg synes det er latterligt at de skal forbyde dem i at føde børn. Bare fordi en mand der er født som kvinde har skiftet køn, så har personen ikke ret til at blive gravid fordi det ydre ikke er kvinde længere. Synes seriøst den person har lige så meget ret til at føde et barn som en alm. kvinde har. Ja det er en mand udadtil, men han er jo stadig en kvinde indeni (hvis han har valgt at beholde sine æggestokke osv). Jeg kan sku ikke blive harm over hvis en transseksuel går forbi mig som mand af udseende og gravid som den kvinde han engang blev født som. For hvis han er i forhold med en kvinde der er født som mand - som det var i dette tilfælde - og de så gerne vil have børn, så kan jeg ikke se hvorfor den tidligere kvinde som nu er mand ikke må blive gravid og føde deres eget barn?! Ja de kan bare adoptere, men hvis de har muligheden for at lave deres egne børn, så skal de da vel have lov til det?

Det er det samme med at homoseksuelle ikke må blive gift i en kirke. Hvor fanden kommer den lige fra? Skal det nu også være forbudt at elske hinanden og gerne vil binde sig til hinanden ved et giftemål? Bare fordi de er af samme køn? Man kan sku da ikke sige kærlighed skal være ulovligt bare fordi det ikke er to personer af hvert sit køn! Jeg kan blive så vred når de homoseksuelle og transseksuelle skal gøres til "kriminelle" fordi de følger deres hjerte. Synes sku det er synd og forkert at behandle mennesker på den måde.

Så ja.. jeg er meget imod alle de fordomme der er. (:"


* Kan du klare dig på din SU eller har du også SU-lån?
"Min SU rækker ikke engang til mine faste udgifter, og så længe jeg ikke har et job ved siden af, så er jeg nødsaget til at have SUlån oveni. Så nej jeg kan ikke klare mig som single i egen lejlighed og alle udgifter på mine skuldre på udelukkende en SU. Desværre. Men sådan er det når man ikke får ret meget som udeboende og ingen anden hjælp kan få. Og sådan har det efterhånden været lige siden jeg startede på at studere."

* Hvis du helt selv kunne vælge og alle dyr var fredelige, hvilket dyr ville du så have som kæledyr? Hvis nu du lader som om, du ikke havde vidunderlige Cosmo altså :)?
"Hmm.. Den var svær. Tror dog det ville være en sneræv. De er simpelthen så smukke!"

* Hvad er din yndlingsfilm? Og hvilken film så du sidst?
"Jeg har ikke nogen yndlingsfilm, som jeg også har snakket om i en af mine vlogs fra TwitVlogsDK. Så det kan jeg ikke svare på. (: Den sidste film jeg så var 2012 som de viste i TV i går. (:"

* Hvad ønsker du dig til din fødselsdag?
"Jeg ønsker mig gavekort til Matas, penge til nyt krædsebræt og andet til Cosmo eller også bare penge til sommertøj da det jeg har haft de sidste 5 år er slidt i stykker og ikke kan bruges længere."

* Hvad er dit bedste skønhedstip?
"Brug farve på øjnene! Det frisker et hvert look op og så synes jeg bare det er skønt med nogle farver omkring øjnene. (:"

* Ville du gerne bo et andet sted i Danmark, end Faaborg?
"Lige pt. nej. Men jeg har mange gange overvejet Jylland da der er større mulighed for job og uddannelse der. Men jeg er lige flyttet tilbage fordi jeg savnede familien, så jeg skal ingen steder de næste par år."

* Hvad kan du især godt lide af mad?
"Lækre salater. Om det så er alm. salat, pastasalat eller rissalater. (:"

* Hvordan er du blevet så dygtig til at ligge makeup?
"Øvelse. Har prøver mig frem og leget meget med forskellige looks. Så som man siger, så gør øvelse mester. (:"

* Hvor gammel er du??
"Øhhh?? Er det et seriøst spørgsmål? For det er rimelig nemt at finde ud af her på bloggen og andre steder. Jeg fylder 28år til maj."

* Hvilken type er din drømmefyr?
"Helt ærligt? Jeg ved det faktisk ikke længere. :P"

* Hvad er det ved katte der fascinerer dig? :)
"Det er helt klart deres personlighed. Og deres ynde. Og så selvfølgelig deres evne til at knytte sig til sin ejer og elske dem uden at tvivle."

* Har du følt dig mobbet af nogle af de andre bloggere?
"Også i den grad. Og det er sket mange gange i løbet af den tid jeg har haft bloggen.
Tre af gangene har især været hårde og jeg var meget tæt på at smide det hele fra mig og forsvinde fra nettet. Men jeg besluttede mig alle gange for at de ikke skulle have den sejr. De skulle ikke få mig så meget ned med nakken og få mig "udryddet" på den måde. Nixen.

Den dag i dag synes jeg stadig det er utroligt, at de selv nu stadig kan finde så mange der støtter dem i at nedgøre mig og andre bloggere, som de har set sig sure på enten pga. misundelse eller andet. At der faktisk sidder nogen derude som støtter op om at være modbydelige overfor andre. Det er sku uhyggeligt.
Men jeg har både ondt af dem der hater og dem der støtter op om det. For jeg synes det er ærgerligt at de føler sig nødsaget til at bruge løgne, grimme ord og beskidte kneb for at få flere tilhængere, og derved få medhold i at være så lede ved andre for selv at blive "større". For det de gør, det er at de smider deres egen usikkerhed ned på folk der faktisk tør stå inde for deres meninger og deres liv 100% personligt, uden at skulle spille på div. ting, for at de selv virker som troværdige personer, hvorimod det faktisk lige er stik modsat. Bare det at de kan have god samvittighed over at behandle andre mennesker på den måde, viser hvor usle og falske personer de er. Og det gør ondt at se, at der ikke er ret mange der faktisk har indset det. De render rundt som blinde høns om den varme grød bare fordi det er den største gruppe i mængden. De skal bare tænke på at de en dag også kan risikere at blive set surt på og blive udsat for de samme grimme ting som vi andre er.

Så ja jeg synes det er uhyggeligt at bloggere kan være sådan imod hinanden. Bare fordi nogen ikke kan klare at andre faktisk vælger at være 100% sig selv og være ærlig om alt hvad livet indebærer, når de ikke selv har styrken til det. Så er det efter min mening forkert at nedgøre dem som faktisk vælger at åbne sig så meget op. Jeg kan ikke se hvorfor lige netop det er så forkert at det får andre bloggere til at skulle svine sådan en blogger til og få personen til at udstå som et dårligt menneske? Jeg blogger ikke for at få ret eller for at få en masse besøgende på bloggen. Jeg har bloggen for min egen skyld og det kan jeg ikke se hvordan det kan få andre til at få onde i røven over? De kan da beholde deres falske fame for dem selv. Hvis det gør en "kendt" og stor på nettet ved at være en nar overfor andre bloggere, så må de da hellere end gerne beholde alle deres tilhængere for dem selv. For jeg har det fint med at være mig selv og ærlig om alt hvad mit liv indebærer. Men det giver ikke folk ret til at "mobbe" mig og svine mig til fordi det ikke lige passer ind i deres billede af en blogverden.

Og jeg kan da også mærke at så mange års modgang af modbydelige bloggere gør en irriteret. For jeg svarer efterhånden mere og mere igen, selvom jeg ved det er forkert. For jeg burde bare ignorere dem og ryste på hovedet af deres stupide opførsel. Men når det netop sker igen og igen så bliver man altså bare træt af det og kan ikke ignorere det. Men jeg gør dog mit bedste. For jeg ved at jeg har samvittigheden i behold så jeg kan jo kun have ondt af folk der faktisk synker så dybt. Selvom det er svært at holde hovedet højt og ryggen rank. For det er hårdt når folk udefra faktisk tror på løgnene når de igen og igen bliver fortalt fra flere forskellige personer som har valgt at være med til at nedgøre en. Som var det indøvet og aftalt mellem de bloggere der vælger at være i spidsen for haterne. Jeg synes virkelig det er en ussel opførsel fra folk der skulle forestille at være "de store" og som så viser sig stadig at befinde sig i skolegården og mobbe de mindre populære elever. Men de beder jo også kun om at blive set som umodne personer i øjnene på dem der faktisk har fået øjnene op for fornuften og sandheden. Vi kan kun håbe på at de en dag bliver voksne og indser hvor latterlige de har været."


* Nu er jeg selv en kraftig person som elsker at blogge, men jeg er ofte blevet mobbet pga. mit udseende og min størrelse af andre bloggere og personer der er tynde og udad til virker perfekte. Nu er du jo selv en super køn person, men jeg ved du både er kraftig og kæmper med forskellige ting personligt og fysisk, og jeg ville bare høre hvordan du holder lysten til stadig at blogge i en verden fyldt af slanke og perfekt udseende bloggere?
"Jeg synes det er trist at høre at du bliver nedgjort af de "perfekte" bloggere bare fordi du er en stor pige. Det gør dig jo ikke til en dårligere og mindre interessant person. Jeg synes derimod du er super modig og super interessant fordi du netop tør stå frem med en blog om dig og dit liv, trods din størrelse. Det er da fedt! Hvorfor skal vi gemme os væk bare fordi vi ikke er supermodeller og har kroppen som en sild? Jeg synes faktisk det efterhånden er lidt træls at blive ved med at komme forbi en blog hvor de skal udstille deres krop for at få opmærksomhed. Jeg vil da hellere læse om deres liv, om deres erfaringer, deres interesser og se en masse lækre billeder (som ikke er nøgne, halvnøgne eller kroppe generelt) som kan give mig og andre bloggere inspirationer til at blogge.

Bare forbi man er en stor pige, så kan man jo også have en masse interessant at fortælle om og jeg kender da mange store piger som er smukke både indeni og udenpå. Det behøver man altså ikke være tynd for at være. Så jeg synes ikke du skal miste modet til at blogge. For det at du bliver ved viser jo bare hvor sej du er og at du ikke vil bukke under for den slankefanatiske verden. Så head up girl og så skal vi store smukke piger/kvinder sku nok komme frem i verden ved hjælp af vores indre værdier. (:"


Det var det for denne gang. Hvis I skulle have lyst så kan I stille mig flere spørgsmål herunder:

2 kommentarer:

  1. Hej til jer tøser der bliver mobbet gennem blogverdenen :)
    Dem der mobber jer er bare misundelige på jer, fordi I er så fantastiske som person. De er bange for at deres personlighed ikke er god nok og er derfor nødt til at udstille deres kroppe for at få opmærksomhed, og derfor kan de føle at de er nødt til at nedgøre folk, der udståler selvsikkerhed i form af deres personlighed. Det er forfærdeligt at der er folk der gør sådan noget, men I skal bare huske på at I er langt bedre end dem ;)
    De varmeste knus Vanadis Bag Skyerne ;)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)