Eksamensangst


Puuuuueeha! Jeg er desværre en af de personer som har eksamensangst og i meget svær grad. Jeg har dog ikke fået forlænget forberedelsestid, men overvejer om det er noget jeg skal have til næste år. Men nu ser vi.
Jeg skal som sagt op i morgen kl 9:15 og jeg glæder mig på ingen måder. Især fordi symptomerne til min eksamensangst begynder at banke på. Her er der tale om hjertebanken, svedeture og dårlig mave. Og det bliver især slemt i morgen. Håber dog at maven opfører sig ordentligt til EFTER eksamen for jeg har ikke tid til at bruge tid på toilettet om morgenen nu jeg skal så tidligt op.

Problemet er at jeg normalt ikke har noget problem med at sidde mig ned og læse på stoffet og få det til at sætte sig, men lige så snart jeg sidder i presset så kommer angsten og pludselig ser jeg ikke det der står, jeg kan ikke huske det jeg læser og jeg begynder at blive bange og græder. Jeg HADER at jeg har den slags reaktion. Og når jeg så kommer ind til selve eksamen så får jeg det fysisk dårligt fordi jeg sveder, maven brokker sig og jeg får kvalme. Jeg kan ikke få det ud af munden verbalt som jeg gerne vil og når jeg ikke kan det så går der panik i mig. Jeg begynder at ryste og jeg hader mig selv for det. Jeg bliver vred på mig selv og det gør at jeg igen glemmer alt hvad jeg skal. Jeg går simpelthen i panik!

Jeg ved det er fordi jeg siden jeg var lille altid har haft folk omkring mig der havde for høje forventninger til mig. Ja jeg klarede mig fint i skolen til hverdag og fik gode karakterer og jeg var meget kreativ, men det betyder ikke at jeg klarer det godt i presset situationer, men det er der altid blevet forventet af mig, og det er der angsten stammer fra. Og fordi jeg flere gange ikke har levet op til de forventninger så bliver det kun værre og værre med angsten fordi jeg så igen er bange for at skuffe folk. Ja jeg burde gøre det JEG forventer af mig selv, men det har jeg altid fået at vide fra barn af at det kan samfundet ikke bruge til noget. De skal bruge nogle kvikke hoveder og derfor har jeg altid fået besked om at klare det godt. Og jeg forbander de lærere der havde de krav til mig, for det går jeg og slås med nu. Og det er altså ikke noget som underbevistheden bare sådan lige glemmer og kan ligge på hylden når det virkelig gælder. Derfor er det de seneste år virkelig gået ned af bakke samtidig med at min depression er blevet værre. Har mistet troen på at jeg faktisk godt kan. DET er den barske sandhed jeg i dag skal leve med. Og det er noget jeg virkelig skal kæmpe med det sidste år på VUC. Håber jeg i samarbejde med skolepsykologen kan få rettet op på de skader jeg har dybt inde. De problemer som forhindrer mig i faktisk at udføre det som jeg kan.

Så i morgen skal jeg helst bare bestå. Også selvom det kun lige er på vippen. For det er næste år det gælder når jeg tager biologi på B-niveau.

5 kommentarer:

  1. Jeg sender dig lige et kæmpe kram og en masse positiv og god energi... Jeg ved det ikke er let, men jeg tror nok du skal klare det, selv om det bliver rigtig hårdt.. Jeg glæder mig til at høre hvordan det er gået.. :)

    SvarSlet
  2. DU ER SÅ SEJ SKAT OG DU SKAL NOK KLARE DEN! Jeg er der hele vejen igennem, og du har været SÅ flittig! GO YOU!

    SvarSlet
  3. Åh nej dog! Besvimet? Føj. Jeg har fået blodnæse engang men ikke slemmere. :P Og takker.

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)