Lige en hurtig besvarelse på spørgsmål

Jeg er blevet spurgt om hvordan jeg har tegnet den nøgle som jeg smed et billede ind af her på bloggen for noget tid siden, og det vil jeg her besvare med et billede af de to tegne teknikker jeg benytter mig af.

Nøglen er tegnet med den første teknik. Altså bare med en blyant. Og der er ikke noget med at tvære blyet ud eller noget, nej det er bare blyanten jeg bruger, og som jeg så alt efter intensitet af skygge og farve ligger pres på. Jo større pres jo mere farve og skal det være ekstra mørk så kører jeg bare på samme sted og fader ud ved at lette trykket på blyanten længere og længere væk fra det mørke.

Den anden teknik er med en "smudge-stick" og en blypen. Her gør jeg det samme med blypennen som jeg gør med en blyant, men ikke helt så kraftigt, da jeg med min "smudge-stick" tværer blyet ud og jeg fortsætter med at tilføje mere farve og tvære ud indtil jeg får det ønsket resultat. Denne metode er rigtig god hvis man vil have det mere realistiske resultat.

Jeg har ikke rigtig noget jeg kan vise som kan vise forskellen på disse to måder at tegne på, men skal nok have det i tankerne hvis jeg en dag får tid til at sidde og lege med det. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)