Nytår i udlandet?

Har hørt at det skulle være en oplevelse for livet at fejre nytår i et andet land. Så jeg har været henne og kigge efter billige flybilletter til tyrkiet da det er et af de lande jeg godt kunne tænke mig at komme til igen.
Utroligt mange danskere tager til udlandet og holder enten både jul og nytår eller bare nytår for at opleve noget nyt end det herhjemme samtidig med at få et pusterum inden arbejdslivet og skolen starter igen. Jeg kender efterhånden ret mange som faktisk tager til udlandet for at holde nytår. De kommer hjem med fantastiske oplevelser og fortæller ofte at det er helt vildt så overdrevet men flot folk i udlandet holder nytår. Det er så meget større end herhjemme og der bliver festet mere igennem og fejret starten på et nyt år på en mere intens måde. Jeg misunder dem virkelig.

Jeg har de seneste par dage tænkt meget over hvad dælen jeg skal foretage mig nytårsaften. Jeg har ingen planer og jeg kender ikke rigtig andres planer for den aften, så jeg har ikke noget at gå ud fra. Er bange for at jeg ender med at sidde alene igen som jeg gjorde forrige år. Det er virkelig mange år siden at jeg har oplevet noget så trist og ensomt. Derfor kom jeg til at tænke på det med at fejre nytår i udlandet.
Første tanke faldt selvfølgelig på Irland, men tror det er meget som herhjemme i Danmark. Næste land der så faldt mig i tankerne var Tyrkiet. Det var det første og eneste "eksotiske" land jeg nogensinde har været i.
Jeg har godt nok ikke råd, men man har vel lov til at drømme, ik?

Hvad med jer? Hvor skal I holde nytår i år? Og kunne I finde på at tage til udlandet for at fejret nytåret?

8 kommentarer:

  1. Jeg skal holde det hjemme hos mine svigerforældre på Lolland, hvor vi bliver både en masse unge og gamle, der bare fester hver for sig og sammen, og det plejer ikke at være kedeligt. Vi holder det nemlig gerne på naboens campingplads, der holder lukket til nytår, så der er kun os helt ude på bøhlandet, så vi kan larme lige så tosset vi vil :) Det med at holde nytår i udlandet, har jeg kun prøvet en enkelt gang, det var i Norge hos min far, og der er reglerne for fyrværkeri meget strammere end her i DK, så man skulle helt ind til byen (30 min. kørsel) for at kunne være med til at se fyrværkeriet, sådan tæt på, for vi kunne da lige akkurat skimte det mellem træer og bjerge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en super hyggelig nytårsaften du går i møde. :P
      Ja Norge kan jeg godt forestille mig er lidt.... tam!? når det kommer til krudt.

      Slet
  2. Vi skal holde nytår hjemme. Vi har snakket lidt om at inviter nogle venner, men det afhænger af om manden skal ud igen den 1.1, for skal han det så er det nul alkohol, da man som lastbilchauffør i sverige/Norge ikke må have noget sprut i i blodet. den hedder 0,0.

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha. Så håber jeg da at han har fri den dag så I kan feste igennem (:

      Slet
  3. Nu bor jeg i New Zealand. Her er det ikke lovligt at have fyrværkeri nytårsaften, så det er kun fyrværkeriet fra ''The Skytower'' der er muligt at se.
    Jeg savner lidt DK på det punkt, ellers synes jeg ikke der er noget mere specielt ved det her end derhjemme :)

    SvarSlet
  4. Jeg skal holde nytår herhjemme alene. Og det generer mig ikke det mindste. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. :P Jeg vil gerne prøve at komme lidt ud i år. De sidste 2 år har været meget.... ensomme.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)