Kommet ind på Drømmestudiet? Fundet en lejlighed?


Selvom det irriterer mig at jeg ikke kommer igang med en ny uddannelse her til august, så er jeg også bare glad for at jeg ikke står i den situation som mange står i lige nu.

Man har søgt ind på en uddannelse og det er muligvis den eneste. Man ved ikke om man er købt eller solgt, da man ikke får besked før meget kort tid før uddannelsesstart. Det er nervepirrende en situation at stå i, og jeg har så ondt af alle de unge mennesker der lige nu sidder og river i håret af bare nervøsitet. Tænk nu hvis ikke man kommer ind?
Og hvad værre er, så er der jo mange der er flyttet til den by de ønsker at uddanne sig i. Hvad hvis man ikke kommer ind? Hvad gør man så? Skal man så til at flytte igen? Eller måske har man endnu ikke fundet et sted, da man jo netop ikke ved om man er kommet ind på ønskeuddannelsen. STRESS!!!!! Ja jeg har sku ondt af dem der kæmper med de tanker nu. Uvisheden. Og kender man mig, så er jeg jo en der gerne planlægger ting i god tid, så jeg ved hvad der skal ske. Ellers går jeg nemlig i panik.

En veninde har også lige været igennem sådan en omgang. Dog ikke pga. uddannelse, men fordi hun var blevet lovet en lejlighed, men så intet hørte. Da hun så får besked på at hun må få den, så sker der bare noget andet som så forhindrer hende i at få den. Hun har sagt sin nuværende lejlighed op, og ved ikke om hun kan få lov til at blive boende. Føj siger jeg bare. Har selv stået i den situation og det mister man altså lidt modet på.

Man skal jo have et sted at bo!

Desværre så findes der mange slamhuggere derude i vores lille land, og det er svært at kende forskel på dem, og derfor er der mange unge mennesker der brænder nalderne på lejligheder der er sminket lig og hvor de har svært ved at komme ud af igen med det hele i behold. Det er især noget som mange unge mennesker i dag står med af udfordringer - især i forbindelse med uddannelsesstart i en ny by. Lejebolig.dk har lavet en super fed video der gør fokus på netop dette problem. Jeg elsker jo det paranormale og ville ikke have noget imod en hjemsøgt lejlighed, men det skal ikke ses så bogstavligt. Hjemsøgt kan være mange ting - nemlig det med at man ikke får det man umiddelbart ser. Måske er lejligheden sat til med svamp, men man opdager det først efter et par måneder når det trænger igennem det nye lag maling osv. Men synes da lige at I skulle se den:

Så! Som videoen også siger, så skal man virkelig bruge sin sunde fornuft. Selvom det skal være lige nu og her man skal have et sted at bo, så husk at undersøg det hele. Tag ikke bare imod det første du er ude og se på. Vær forsigtig.

OG SÅ HELD OG LYKKE TIL ALLE DEM DER VENTER PÅ SVAR FRA DRØMMESTUDIET!!!! :D


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)