Månedens Favoritter - Januar

Ja så rundede vi endnu en måned af. Synes godt nok at tiden går stærkt for tiden. Føler kun lige vi har haft December! Men det betyder så også at vi skal igang med endnu en "Månedens Favoritter". Jeg har ikke rigtig brugt så mange skønhedsprodukter og makeup generelt, så dem er der ikke ret mange favoritter af denne gang, men der har da været nogle ting, som jeg har brugt særligt meget og dem har jeg valgt at inkludere i denne favorit-liste.

Skønhedsrelaterede
Som sagt, så har jeg ikke rigtig brugt så meget makeup i denne måned, så listen her bliver ikke så lang. Men noget jeg dog har brugt er en af mine skønne Black Masks. :D Jeg er en sucker for den slags peel-off masker, og Januar måned har ikke været nogen undtagelse når det kom til den tid jeg fik brugt den meget. :D Det har ikke være en full-face mask hver gang, for den har også været brugt på udvalgte områder som T-zonen osv. Såå... :P Helt klart en af mine favorit-masker.

Den næste ting i denne kategori er en parfume fra Yves Rocher. Denne hedder "Néroli" og er fra linjen Secrets D'Essences. Den har en skøn varm og krydret duft, og det er en god duft hvis man gerne vil prøve noget andet end de meget friske, søde og syrlige dufte. Jeg kan især godt lide denne til aftner hvor jeg er ude og spise eller skal ses med nogle skønne mennesker. Der er noget magisk over den, og det er perfekt til de mørke aften-timer.

Jeg mener også at denne ting var med i sidste måneds favoritter, men den er altså også bare blevet en fast rutine når det kommer til hårpleje. Der er nemlig tale om min hårolie fra Keune Care Line. Jeg var ikke så begejstret for duften lige i starten, da jeg gik fra at bruge min absolutte favorit til denne. Men fordi jeg gerne vil spare på den grønne, så bruger jeg denne i hverdagen i stedet for. Men det har så også gjort at jeg er blevet mere og mere glad for den. :) Og så er en god hårolie altså bare et must have hvis man gerne vil være god ved sit hår.

Når nu vi er ved hår, så kan jeg da lige fortælle at jeg stadig KNUS ELSKER min shampoo og Balsam fra Dove. :P Duften er fantastisk, håret bliver super lækkert og så er det bare nogle af de bedste af slagsen jeg nogensinde har prøvet. Åhhhh hvor ville jeg dog ønske at de var billigere. MEN! Så er det godt når der er tilbud på dem. :D

Sidst men ikke mindst i denne kategori har jeg en læbepromade. Ja.. jeg har brugt det rigtig meget i Januar måned, da mine læber konstant truer med at tørre helt ud og give mig store problemer. Så jeg har altid haft en læbepromade i hånden, og jeg har været specielt glad for denne fra mærket idento. Bruger normalt helst dem fra Labello, men denne har overrasket mig meget. Den har en meget neutral duft og har ingen tilsat farve. Den er så med Aloe vera og UV-beskyttelse, og jeg elsker at den fugter super godt og samtidig forebygger tørre og sprukne læber. Lige hvad jeg leder efter i sådan en.


Det blandede
Den første ting i denne kategori, er en som I ikke kan se på billederne. Det er nemlig en mobil app. :D Den jeg taler om hedder "AfterLight" og kan både fås til iPhones og Android-telefoner.
Jeg fik kendskab til denne app en gang i starten af Januar. Jeg fik den dog ikke rigtig taget i brug før en gang i midten af måneden, MEN! Jeg må sige at jeg virkelig har brugt den meget siden. Jeg bruger den primært til Instagram, men har da også haft brugt den i andre tilfælde. Der er nemlig nogle funktioner i den, som jeg, nu hvor jeg ved man kan gøre det på mobilen, ikke kan undvære længere. :) Jeg har nemlig altid irriteret mig over at jeg ofte skal klippe alt for meget af mine billeder for at de kan blive kvadrate, og hvis jeg undgik det, så blev billedkvaliteten elendig og siderne sorte. Det ser bare IKKE godt ud! Og med denne app kan du gøre det og få hvide kanter på billederne, så det ser super godt ud på Instagram. Plus der er en masse redigerings muligheder når det kommer til billederne, så det er klart de 6 kr værd.

Derudover så har jeg stort set levet i pyjamas-bukser i Januar måned. :P Har nu 2 par, og bruger dem begge ret meget, men jeg har især været glad for de nyeste, som I kan se her på billedet. De er så dejlig bløde og så er det altså bare virkelig behageligt at trisse rundt i.

Og nu hvor jeg er begyndt at udforske kaffe-verdenen, så er jeg virkelig blevet glad for Café au Chocolat fra Nescafé. Damn den er god. :D Det jeg så gør, er at jeg smider liiiidt ekstra insta-kaffe i, samt en liiiiille smule kakaopulver. Det er altså virkelig en lækker blanding.

Noget andet jeg også har brugt meget er min trådløse højtaler og mine høre telefoner. Højtaleren har jeg som regel tilsluttet mobilen, hvor jeg så nyder lidt musik imens jeg laver mad, læser eller er i bad. Men har faktisk også haft den tilsluttet computeren, hvis jeg skulle sidde og være kreativ, eller bare havde brug for lidt musik at lytte til imens jeg sad og arbejdede på bloggen. :D Og har jeg været på farten, så har jeg selvfølgelig taget mine høretelefoner i brug.
Jeg er glad for, at jeg langt om længe har fundet nogen jeg kan holde ud at have i ørerne i længere tid af gangen. Mine øregange er ret smalle, og derfor får jeg ret store smerter ved de trælse store standart størrelser.

Min absolutte favorit-bog i denne måned har været "Redeemed" i serien "House of Night". Det er desværre den sidste i serien, men jeg var rigtig glad for historien og den blev afsluttet på en okay måde. Selvfølgelig føler jeg stadig at jeg mangler noget afslutning, men... den endte jo alligevel godt og det var det, som jeg virkelig har længtes efter at finde ud af.

En ting som jeg har ledt efter i et par år nu, har været en "taske" til mobilen, og jeg må sige at jeg har fundet en overraskende god en til meget små penge. Det er det sorte itui I kan se til højre på det første og nederste billede.
Jeg var ikke interesseret i et hvor mobilen skulle sidde fast, så da jeg fandt dette, som min telefon kunne være i, så blev jeg virkelig glad. En HTC One er jo ikke helt så lille i modellen, så det har været utroligt svært at finde noget til den. Men søgningen er endelig slut. :D Og har også fået en hjem i hvid, som er en smule anderledes end det sorte her, og en smule større. Så det er lækkert langt om længe at have lidt at vælge imellem.

Og det sidste er en TV-serie. :) Igen noget I ikke kan se på billederne. Serien "Face Off" gik igang med en ny sæson i Januar måned, og den handler om makeup og special effects. Det er en konkurrence-serie hvor folk der er interesseret i disse ting kæmper om en stor præmie og selvfølgelig æren i at vinde den pågældende sæson. Jeg ELSKER den serie og det er helt fantastisk hvad man kan lave med makeup. Og den nuværende sæson er lidt mere speciel da nogle af de forrige vindere nu har hvert deres hold, og derfor også har en chance for at vinde en titel mere. :) Super spændende og kæmpe inspirerende.



Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)